Tilbagebetaling til grundejerne i fortovsordningen

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til Teknik- og Miljøforvaltningens model for tilbagebetaling til grundejerne i fortovsordningen af for meget opkrævet betaling.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at forvaltningens tilbagebetaling til grundejerne i fortovsordningen af for meget opkrævet betaling sker på baggrund af den model, der er beskrevet i nærværende indstilling med i alt 17,5 mio. kr.

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen konstaterede i foråret 2018, at de aktuelle priser, som opkræves af grundejerne i fortovsordningen, var for høje i forhold til forvaltningens faktiske udgifter. Forvaltningen udarbejdede derfor en model for tilbagebetaling til grundejerne med et samlet opgjort tilbagebetalingsbehov på 17,5 mio. kr. Modellen blev forelagt for Teknik- og Miljøudvalget 27. august 2018.  I forbindelse med udvalgets behandling af sagen orienterede Inter Revision om, at en udvidet undersøgelse af fortovsordningen var i gang, og udvalget sendte derfor sagen tilbage til forvaltningen med henblik på, at resultatet af den udvidede undersøgelse skulle inddrages i indstillingen.

Teknik- og Miljøforvaltningen har modtaget rapporten fra Intern Revision og fremlægger på den baggrund sagen igen til udvalgets stillingtagen.

Løsning

I forbindelse med en markedstest af priserne i fortovsordningen gennem udbud, som forvaltningen gennemførte i foråret 2018, udarbejdede forvaltningen et kontrolbud. Kontrolbuddet var bl.a. baseret på konkrete tidsmålinger af fortovsrenholdelsen og lå i gennemsnit 30 % under de fastsatte priser for 2018. De beløb, forvaltningen opkræver for et år, må ikke overstige de faktiske udgifter, der er forbundet med opgaven det samme år. Derfor har forvaltningen gennemført en nærmere undersøgelse af udgifter og indtægter i ordningen for hvert af årene fra 2011 til nu, bilag 2. Undersøgelsen viser, at en række effektiviseringer af driften har ført til reducerede udgifter i fortovsordningen fra 2015, uden at dette er slået igennem i priserne til grundejerne. Genberegning af forvaltningens udgifter med indregning af effektiviseringerne viser følgende (se også tabel 1):

2011-2015: Grundejerne har betalt for lidt hvert af årene, og forvaltningens udgifter oversteg grundejernes betaling med ca. 27 mio. kr. sammenlagt for hele perioden.

2016-2017: Grundejerne har betalt for meget hvert af årene. For 2016 har betalingen ligget 6,8 mio. kr. svarende til ca. 14 % over forvaltningens udgifter, og for 2017 har betalingen ligget 10,8 mio. kr. svarende til ca. 24 % over udgifterne. Grundejerne har samlet betalt ca. 17,5 mio. kr. for meget for perioden 2016-2017.

2011-2017: Det samlede regnskabsresultat for hele perioden viser, at forvaltningens udgifter har oversteget grundejernes betaling med ca. 9,5 mio. kr.

Opgørelsen af udgifter er baseret på en kombination af registreringer og skøn, og der er derfor ikke tale om eksakte tal, men om tal med vis usikkerhed.

Illustration af udgifter sammenholdt med betalinger fra grundejerne fra 2011-2017, bilag 3.

Intern Revisions udvidede undersøgelse
Intern Revision´ s undersøgelse rejser kritik af håndteringen af fortovsordningen, jf. rapport fra Intern Revision af 3. oktober 2018, bilag 5. Teknik- og Miljøforvaltningens gennemgang og kommentering af rapporten, bilag 6.  Rapporten rejser kritik af tilbagebetalingen på tre hovedområder:

1. Modregning af driftsunderskud. Intern revision finder, der ikke kan foretages modregning.
2. Opgørelse af udgifter. Intern Revision finder, at udgifterne er opgjort på et udokumenteret grundlag.
3. Værdisætning af effektiviseringer. Intern Revision finder, at den anvendte metode til værdisætning af effektiviseringer er utilfredsstillende.

Intern Revisions kritik vedrørende tilbagebetaling er inddraget i det følgende. Bilag 8 indeholder et overblik over ændringer i indstillingen som forelagt for udvalget 27. august 2018.

Model for tilbagebetaling

Opkrævningen hos grundejerne skal for hvert år modsvare de faktiske udgifter, forvaltningen har haft i fortovsordningen, jf. Vejdirektoratets praksis for vurdering af sager efter vejloven. Ved en fejl har forvaltningen ikke indregnet de gennemførte effektiviseringer i de faktiske udgifter. Med det udgangspunkt er tilbagebetalingshovet til grundejerne opgjort ved at

• Teknik- og Miljøforvaltningen har opgjort værdien af effektiviseringerne for hvert år fra 2015 og frem,
• de faktiske udgifter er herefter genberegnet med indregning af besparelsen fra effektiviseringerne,
• tilbagebetalingsbehovet er opgjort som forvaltningens overskud de år, hvor grundejerbetalingen har oversteget de faktiske udgifter

Opgørelsen af tilbagebetalingsbehovet er resumeret i tabel 1, se også bilag 3.

Det samlede tilbagebetalingsbeløb for de to år på i alt 17,5 mio. kr. skal fordeles mellem grundejerne i fortovsordningen på baggrund af den enkelte grundejers hidtidige betaling.

Intern Revisions kommentarer vedrørende modregning af driftsunderskud
Intern Revision sætter i deres undersøgelse, jf. rapport, bilag 5 spørgsmålstegn ved, om det er rigtigt at inddrage de tidligere års bogførte driftsunderskud ved beregning af tilbagebetalingsbehovet. Intern Revision anfører følgende i rapporten: ”Det er efter IR´ s opfattelse fortsat tvivlsomt, hvorvidt det er korrekt at foretage modregning af for meget opkrævede beløb i beregnede underskud i fortovsordningen. IR lægger bl.a. til grund for vurderingen, at driftsbevillinger er ét-årige, og at indtægtsbudgettet sætter rammerne for udgifterne på de brugerfinansierede områder.” I konklusionen anføres følgende: ”Det er IR s opfattelse, at tidligere års merforbrug ikke kan modregnes i en fejlagtig beregnet takst flere år efter.” 

Teknik- og Miljøforvaltningen har forelagt Intern Revisions forbehold overfor opgørelsesmetoden for advokatfirmaet Nielsen Nørager, som i notat af 4. oktober 2018, bilag 6.A bl.a. anfører følgende:

”Uenigheden går (..) tilsyneladende på, om kommunen ved opgørelsen af tilbagebetalingskravet har ret og dermed pligt til at foretage en samlet opgørelse af, hvad der er de faktiske omkostninger, eller om kommunen som følge af bevillingsreglernes krav om etårige driftsbevillinger mv. er forpligtet til f.eks. at se bort fra betydningen af de forhold, der gør, at TMF har opgjort tilbagebetalingsbehovet til grundejerne til i alt 17,5 mio. kr. for årene 2016 og 2017.

Det er fortsat vores juridiske vurdering, at tilbagebetalingsspørgsmålet skal vurderes i lyset af, hvad de faktiske omkostninger vurderes at være, og af, om der er betalt for meget i forhold hertil.

(..) Det er TMF der, efter vejlovens bestemmelser og ud fra en faglig vurdering fastslår, hvad der er de faktiske omkostninger forbundet med fortovsordningen.

(..) Da vi som nævnt indledningsvist lægger TMF´ s opgørelse af tilbagebetalingsbehovet og EY´ s gennemgang heraf til grund for vores vurdering af sagen, jf. også det anførte herom i IR´ s rapport på s. 16, og da der ikke med IR´ s rapport er fremkommet væsentlige nye oplysninger om den af TMF foretagne opgørelse, finder vi fortsat, at TMF heller ikke på baggrund af det anførte i IR´ s rapport er forpligtet til at ændre på den foretagne opgørelse af tilbagebetalingsbehovet.”

Udtalelserne fra Nielsen Nørager har været forelagt Intern Revision, som har fastholdt deres synspunkt.

Forvaltningens anbefaling
På baggrund af udtalelserne fra Nielsen Nørager fastholder Teknik- og Miljøforvaltningen, at det er de faktiske udgifter, der skal danne grundlag for beregningen af, hvor meget grundejerne har betalt for meget. Når de faktiske udgifter sammenholdes med betalingen fra grundejerne, fremkommer et tilbagebetalingsbehov på 17,5 mio. kr.

Beslutningsrum for tilbagebetaling
Forvaltningen har med bistand fra Nielsen Nørager undersøgt kommunens beslutningsrum i forhold til tilbagebetalingens størrelse, jf. bilag 4. Undersøgelsen viser, at kommunen ikke er berettiget til at udbetale beløb til grundejerne, som kommunen ikke vurderes at være retligt forpligtet til at betale. Der er med andre ord ikke et beslutningsrum til, ud fra rimelighedsbetragtninger eller kulancemæssige synspunkter, at udbetale en økonomisk godtgørelse til grundejerne. Teknik- og Miljøudvalget kan således kun træffe beslutning om tilbagebetaling af det beløb, som kommunen har opkrævet for meget, og derfor er retligt forpligtet til at tilbagebetale til grundejerne.

Det er Teknik- og Miljøforvaltningens og advokatfirmaets Nielsen Nøragers vurdering, at det er de faktiske omkostninger, der er opkrævet for meget, som skal betales tilbage til grundejerne. Da det samtidig er forvaltningens vurdering, at dette beløb udgør 17,5 mio. kr., har Teknik- og Miljøudvalget alene mulighed for at træffe beslutning om tilbagebetaling af et højere beløb, hvis udvalget vurderer, at kommunen retligt er forpligtet hertil. Forvaltningen vurderer ikke, at Intern Revisions rapport tilvejebringer det fornødne grundlag for at tilbagebetale et højere beløb end beløbet på 17,5 mio. kr. Uanset, at der naturligvis er en vis usikkerhed forbundet med opgørelsen af dette beløb, der bl.a. beror på faglige skøn, er det Teknik- og Miljøforvaltningens vurdering, at der ikke ud fra de foreliggende oplysninger er grundlag at tilbagebetale et andet og højere beløb.

Undersøgelsen viser samtidigt, at der ikke er pligt for kommunen til at forrente de beløb, som kommunen fejlagtigt har opkrævet for meget hos grundejerne. I vurderingen af spørgsmålet vedrørende tilskrivning af renter anfører Nielsen Nørager (bilag 4 s. 10) bl.a.: ”Samlet set mener vi ikke, at der er det fornødne sikre grundlag for at fastslå, at Københavns Kommune har pligt til at forrente grundejernes tilbagebetalingskrav. Vi kan derfor ikke anbefale, at kommunen forrenter grundejernes tilbagebetalingskrav.” Nielsen Nørager henviser (bilag 4 s. 10) bl.a. til rentelovens § 8, stk.1.

På baggrund af Nielsen Nøragers anbefaling, som Teknik- og Miljøforvaltningen er enig i, vurderer forvaltningen, at Teknik- og Miljøudvalget ikke på nuværende tidspunkt har mulighed for at beslutte, at beløbene tillægges forrentning i forbindelse med tilbagebetalingen, fordi der ikke ud fra de foreliggende omstændigheder, retligt er en forpligtelse hertil.

Eventuel konkurrenceudsættelse tidligere
Vejdirektoratet har den 26. september 2018 fremsendt udkast til afgørelse i 43 klagesager jf. bilag 7, der angår, om Københavns Kommune burde have konkurrenceudsat fortovsordningen på et tidligere tidspunkt. Udkast til afgørelse er i høring hos såvel klagerne som forvaltningen indtil den 9. oktober 2019. Herefter vil Vejdirektoratet fremsende endelig afgørelse i sagen.

Baggrunden for klagesagen er den nye vejlov, der trådte i kraft den 1. juli 2015, og som bl.a. indeholder en bestemmelse om, at forvaltningen, når den udfører arbejder for borgernes regning, herunder fortovsrenholdelse, har pligt til at konkurrenceudsætte og finde den billigst mulige pris.

Af udkast til afgørelse fremgår at Vejdirektoratet ikke giver klagerne medhold. Vejdirektoratet anfører bl.a.: ”Det er i øvrigt Vejdirektoratets opfattelse, på baggrund af vejlovens ordlyd og forarbejder, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at fortolke vejlovens § 72, stk. 2, og § 137 sådan, at disse bestemmelser har betydning i forhold til afgørelser om kommunal renholdelse af fortove, som er truffet inden, loven trådte i kraft den 1. juli 2015.”

En endelig afgørelse med denne ordlyd vil være i overensstemmelse med forvaltningens vurdering af, at kravet om markedstest af priser er møntet på nye afgørelser efter vejloven, fx når nye vejstrækninger optages i fortovsordningen, og at forvaltningen derfor ikke har haft pligt til at markedsteste priserne før.

Forvaltningens anbefaling
På baggrund af advokatfirmaet Nielsen Nøragers og forvaltningens vurdering vedrørende modregning af driftsunderskud, jf. bilag 6.A, råderum for tilbagebetaling, herunder den manglende mulighed for at tilskrive renter, jf. bilag 4og vedrørende eventuel tidligere konkurrenceudsættelse, jf. bilag 4 og bilag 7, anbefaler forvaltningen, at tilbagebetalingen til grundejerne opgøres på grundlag af forvaltningens genberegning af de faktiske omkostninger i fortovsordningen med indregning af effektiviseringer, jf. tabel 1.. Såfremt høringen giver anledning til, at Vejdirektoratet ændrer afgørelse i klagesagerne, kan der senere blive tale om et supplerende tilbagebetalingsbehov. Størrelsen af et sådant tilbagebetalingsbehov vil formentligt skulle fastlægges gennem retlig prøvelse. Hvis grundejere ønsker en retlig prøvelse af spørgsmål om tilbagebetaling, herunder opgørelsen af tilbagebetalingsbeløb, kan der, hvis forvaltningens opgørelse af tilbagebetalingsbehovet underkendes, senere blive tale om supplerende tilbagebetalingsbehov.

Forvaltningens opgørelse af udgifter

Ernst & Young (EY) gennemgik fortovsordningens økonomi i 2013 (TMU 7. oktober2013). Undersøgelsen konkluderede, ”at der overordnet ikke er allokeret for mange omkostninger til fortovsregnskaberne for 2011 og 2012 (..).” I sin rapport pegede EY bl.a. på følgende opmærksomhedspunkt: ” et alternativ til detaljeret tidsregistrering er udelukkende at anvende foruddefinerede og sagligt underbyggede fordelingsnøgler, som regelmæssigt revurderes i forhold til udviklingen i de enkelte aktiviteter.”

Forvaltningen har i vid udstrækning anvendt fordelingsnøgler til at regne registeret tid om til tidsforbrug på fortov. Nogle fordelingsnøgler, men ikke alle, er efterfølgende blevet revurderet. Hvis forvaltningen, som anbefalet af EY, havde foretaget en regelmæssig revurdering af den væsentlige fordelingsnøgle vedrørende fordeling af direkte udgifter i fortovsordningen, ville de gennemførte effektiviseringer sandsynligvis være indregnet i priserne.

EY konstaterede desuden i sin rapport fra 2013 at: ”Benchmarkinganalysen indikerer, at TMF´ s omkostningseffektivitet ligger i den lave ende af det anvendte pris- og omkostningsspænd. Det skal dog understreges, at det anvendte spænd ikke er udtryk for hverken god eller bedste praksis samt, at de anvendte benchmarks ikke er direkte sammenlignelige med TMF på alle anvendte parametre. Det er dog vores umiddelbare vurdering, at den gennemførte analyse ikke giver anledning til kritik af TMF´s omkostningsniveau på gaderenhold.” EY anbefalede forvaltningen at gennemføre løbende test af omkostningseffektiviteten i benchmarkingøvelser internt og eksternt.

Forvaltningen har ikke gennemført benchmarkingøvelser som anbefalet af EY, men har iværksat en række effektiviseringer såvel i fortovsrenholdelsen som i den øvrige drift af veje, parker mv. fra 2015 og frem, hvilket har nedbragt udgifterne til fortovsordningen.

Værdisætning af effektiviseringer
Der vurderes ikke at være gennemført ændringer af driften af fortovsordningen, som har ført til besparelser før 2015.  Der er gennemført følgende effektiviseringer fra 2015 til i dag, som har betydning for fortovsordningen:

• Fra 2015 til i dag: Løvpustere har gradvist erstattet håndsnappere, hvilket udgør en betydelig del af den samlede ressourcebesparelse
• Fra 2016: En række omstillingstiltag, bl.a. ny arbejdstidsaftale, optimering af placering af driftspladser, ruteoptimering gennem GPS i køretøjer mv.
• Fra 2016: En række ledelsestiltag samt digitalisering af sikkerhedstjek af materiel.

Forvaltningen har vurderet den samlede effektiviseringseffekt ud fra implementeringstidspunktet af de enkelte tiltag. Herefter er det vurderet, hvilken andel af effektiviseringen, der vedrører fortovsordningen i forhold til den øvrige drift af veje og parker mm. Her ud fra er den samlede besparelse på omkostningerne i fortovsordningen for årene 2015, 2016 og 2017 opgjort til hhv.  2,7, 8,3 og 14,5 mio. kr., i alt 25,5 mio. kr.

Vurdering af opgørelsen af tilbagebetalingsbehovet

Vurdering fra EY, bilag 2
EY har i august 2018 foretaget en overordnet vurdering af grundlaget og forudsætningerne for fortovsregnskaberne, opgørelse af de økonomiske besparelser samt opgørelsen af det estimerede tilbagebetalingsbehov. EY´ s vurdering og forvaltningens opgørelse fremgår af rapport fra EY, bilag 2.  Som det fremgår af rapporten, har EY følgende konstateringer:

• ”EY´s rapport fra 2013 konkluderede, at omkostningsallokeringen i al væsentlighed var korrekt for fortovsregnskaberne for 2011 og 2012.
• Fortovsregnskaberne udviser betydelige underskud for perioden 2011-2015 og giver derfor ikke anledning til tilbagebetaling til grundejerne før årene 2016 og 2017.
• Omstillingstiltag er indregnet med fuld effekt for budgetåret og udviser således den maksimale forventede besparelse, der kan henføres til fortovsrenholdelsesordningen. Dette bevirker, at tilbagebetalingsbeløbet er maksimeret i forhold til effekten af omstillingsbesparelserne.
• Opgørelsen af tilbagebetalingsbehovet er behæftet med den naturlige usikkerhed, der er forbundet med ledelsens vurderinger og skøn samt implementeringen af omstillingsbesparelserne.”

Intern Revisions kommentarer vedrørende opgørelse af udgifter og værdisætning af effektiviseringer
Intern Revision vurderer, at udgifterne og driftsunderskuddene i fortovsregnskaberne er udokumenterede og sætter dermed spørgsmålstegn ved grundlaget for tilbagebetalingen. Forvaltningen er ikke enig i, at udgifter og driftsunderskud er udokumenterede. I 2013 vurderede EY, at der i 2011 og 2012 sandsynligvis var opkrævet for lidt i grundejerbetaling.  Forvaltningens timepriser er genberegnet i 2015 og er herefter valideret af Revisionspartnerskabet Deloitte. Timepriserne anvendes på baggrund af faktisk registrerede timer hos medarbejderne, og allokeringen af udgifter til fortovsordningen foregår med brug af fordelingsnøgler. Både brugen og værdien af fordelingsnøgler er valideret af EY i 2013 jf. ovenstående.

Intern Revision stiller spørgsmålstegn ved den centrale fordelingsnøgle på 74%, da det som anført af Intern Revision ikke har været muligt at genfinde dokumentationen for beregningen af den. Denne kritik omfatter dermed indirekte opgørelsen af udgifter, som er baseret på fordelingsnøglen. EY refererer imidlertid til dokumentationen for beregningen af fordelingsnøglen i deres rapport fra 2013, og forvaltningen anser den derfor for verificeret, jf. bilag 6.

Intern Revision retter berettiget kritik af den manglende opdatering af centrale fordelingsnøgler, som har medført, at de gennemførte effektiviseringer ikke er indregnet i beregningen af omkostningerne i fortovsordningen. Denne fejl rettes der op på med tilbagebetalingen til grundejerne. Udarbejdelsen af kontrolbuddet i foråret 2018 udgør de facto en efterkalkulation af udgifter og genberegning af fordelingsnøgle, og danner grundlag for opgørelsen af tilbagebetalingen.

Intern Revision sætter endvidere spørgsmålstegn ved forvaltningens værdisætning af effektiviseringer og mener, at de er skønsmæssigt underbygget. Forvaltningen medgiver at nogle af effektiviseringerne er værdisat skønsmæssigt, men understreger, at ledelsen har foretaget en grundig faglig vurdering af de konkrete tiltag. Andre af effektiviseringerne er værdisat på baggrund af businesscases, som følger den metode, som anvendes af Økonomiforvaltningen.

EY peger jf. ovenstående på, at de indeholdte ledelsesskøn medfører en ”naturlig usikkerhed” i opgørelsen af tilbagebetalingsbehovet. Til gengæld er værdien af omstillingstiltag indregnet med fuld effekt, og tilbagebetalingsbeløbet for disse er dermed maksimeret til gavn for grundejerne.

Forvaltningens anbefaling
Det er forvaltningens vurdering, at den af forvaltningen fremlagte opgørelse af udgifter og effektiviseringer udgør et validt estimat. Forvaltningen konstaterer også, at Intern Revision ikke fremlægger anvisninger på mere gyldige metoder til den bagudrettede opgørelse af udgifter og værdien af effektiviseringer. Hvis der skal fastslås andre beløb som grundlag for beregning af tilbagebetalingen, må det ske gennem eventuelle retslige prøvninger. Fx ved at grundejere anlægger sag om beløbets størrelse.

Forvaltningens samlede anbefaling

Samlet anbefaler forvaltningens, at tilbagebetalingen til grundejerne opgøres som 17,5 mio. kr. Det skal pointeres, at beløbet er baseret på såvel skøn som registreringer og dermed er behæftet med en vis usikkerhed. Forvaltningen lægger i sin anbefaling vægt på den rådgivning, der er modtaget fra Nielsen Nørager om, at registreret driftsunderskud skal indgå i beregningen af faktiske udgifter. Desuden lægger forvaltningen til grund, at forvaltningen kun har ret til at tilbagebetale det, der er pligt til, og derfor er nødt til at basere opgørelsen af tilbagebetalingen på den bedst mulige opgørelse af   udgifter og af værdi af effektiviseringer. Endelig lægges der vægt på udkast til afgørelse fra Vejdirektoratet om, at der ikke har været pligt til at konkurrenceudsætte priserne i fortovsordningen på et tidligere tidspunkt.

Økonomi

Tilbagebetalingen udgør en engangsudgift på ca. 17,5 mio. kr. og vil ske hurtigst muligt og inden udgangen af 2018. Hvis grundejere ønsker retlig prøvelse af spørgsmål om tilbagebetaling, herunder opgørelsen af tilbagebetalingsbeløb, må forvaltningen påregne udgifter til advokatbistand og eventuelle sagsomkostninger i en flerårig periode. Der er taget højde for engangsudgiften på 17,5 mio. kr. i Teknik- og Miljøudvalgets 2. kvartalsprognose og forventet regnskab for 2018 (TMU 13. august 2018).

Videre proces

Teknik- og Miljøforvaltningen vil i samarbejde med Økonomiforvaltningen hurtigst muligt foretage den nærmere afklaring af, hvilket beløb den enkelte grundejer skal have tilbage med henblik på, at tilbagebetalingen kan blive effektueret i 2018. Det er Økonomiforvaltningen, der forestår den faktiske tilbagebetaling til grundejerne efter anmodning fra Teknik- og Miljøforvaltningen. Det er ikke nødvendigt for den enkelte grundejer selv at henvende sig.

Af hensyn til muligheden for at nå at gennemføre tilbagebetalingen i 2018 tåler sagen ikke udsættelse.

Teknik- og Miljøudvalget vil i første kvartal 2019 få forelagt en status vedr. tilbagebetaling.

Intern Revisions rapport forelægges Revisionsudvalget den 10. oktober 2018 og fremsendes også til Økonomiforvaltningens direktion med henblik på eventuelle videre foranstaltninger. Herudover vil rapporten indgå i den uvildige advokatundersøgelse, som er igangsat vedrørende administrationen af fortovsordningen i Teknik- og Miljøforvaltningen.

 Pernille Andersen

                                           /Jon Pape

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 11. oktober 2018

Intern Revision v/Jesper Gjøtterup Andersen deltog under behandlingen af punktet.

Et samlet udvalg fremsatte følgende ændringsforslag om et supplerende 2. at-punkt:

”At forvaltningen pålægges at vende tilbage med en indstilling, om mulighederne for at tilbagebetale et andet beløb end de 17,5 mio. kr. på baggrund af beregninger fra Deloitte.”

Ændringsforslaget blev vedtaget uden afstemning.

Den således ændrede indstilling blev godkendt uden afstemning.

Et samlet udvalg afgav følgende protokolbemærkning:

”Vi finder, at forvaltningen allerede efter EY’s rapport i 2013 burde have genberegnet gebyrerne på daværende tidspunkt.”

Et samlet udvalg afgav følgende protokolbemærkning:

”Partierne finder intet grundlag for at rejse tvivl om resultaterne af Intern Revisions undersøgelse, men tager forvaltningens og dennes advokats redegørelse for det juridiske handlerum til efterretning og stemmer derfor for forvaltningens indstilling.

Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance afgav følgende protokolbemærkning:

”Vi har oprindeligt været imod indførelsen af gebyret og er fortsat imod gebyret. Vi finder, at gebyret burde afskaffes med tilbagevirkende kraft, og de ca. 350 mio. kr. tilbagebetales til borgerne.”

Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Socialdemokratiet afgav følgende protokolbemærkning:

”Partierne anerkender ethvert partis ubetingede ret til at fremsætte de protokolbemærkninger, som de lyster. I relation til C og LA’s protokolbemærkning anser vi spørgsmålet om 350 mio. kr. for at skyde helt urealistisk over målet og helt urealistisk at foregøgle borgerne at få penge tilbage af en sådan størrelse.”