Mødedato: 11.10.2006, kl. 15:00

Ændring af I/S Vestforbrændings vedtægt

Ændring af I/S Vestforbrændings vedtægt

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 11. oktober 2006

 

 

Sager til beslutning

 

1.      Ændring af I/S Vestforbrændings vedtægt

 

TMU 667/2006  J.nr. 9.0008/06

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler

at  forslag til ændring af vedtægt for I/S Vestforbrænding tiltrædes

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 11. oktober 2006

Anbefalet.

 

 

RESUME

På grund af kommunalreformen sammenlægges en række af I/S Vestforbrændings ejerkommuner pr. 1. januar 2007 og dette nødvendiggør, at navnene på interessenterne i vedtægten ændres. Desuden kommer den nye Rudersdal Kommune til at bestå at to kommuner, hvoraf den ene i dag er interessent i I/S Vestforbrænding og den anden i I/S Nordforbrænding. Det foreslås, at kommunen optages på samme vilkår som København, som også er interessent i to selskaber.

I/S Vestforbrænding foreslår derudover, at man overgår til at aflægge regnskab efter årsregnskabslovens principper. Endelig er der en række mindre ændringer i form af præciseringer og konsekvensrettelser.

Ændringsforslagene er godkendt af I/S Vestforbrændings bestyrelse den 30. august 2006.


 

Til top