Mødedato: 11.10.2006, kl. 15:00

Vejnavne i Valby

Se alle bilag

Vejnavne i Valby

Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 11. oktober 2006

 

 

Sager til beslutning

 

7.      Vejnavne i Valby

 

TMU 655/2006  J.nr. 21141.0041/06

 

 

INDSTILLING

Vejnavnenævnet indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at 10 veje i Valby benævnes

 

  • Bodil Ipsens Vej
  • Karin Nellemoses Vej
  • Clara Pontoppidans Vej
  • Lily Brobergs Vej
  • Lise Ringheims Vej
  • Ib Schønbergs Allé
  • Poul Reichhardts Vej
  • Poul Reumerts Vej
  • Ebbe Rodes Allé
  • Buster Larsens Vej

 

 

RESUME

I forbindelse med bebyggelse af den sydlige del af F.L. Smidth-grunden i Valby foreslår Vejnavnenævnet, at de 10 kommende veje på arealet opkaldes efter skuespillere med tilknytning til Nordisk Film. Vejnavnenævnet indstiller, at der i navngivningen foretages en lige kønsfordeling, således at der navngives 5 veje efter kvinder og 5 veje efter mænd. Ligeledes lægger nævnet vægt på, at der findes en periodemæssig spredning, således at der vælges skuespillere fra både en ældre og en yngre tidsmæssig periode.

 


SAGSBESKRIVELSE

I medfør af lokalplan 391 "F.L.Smith II" anlægges 10 veje til en kommende boligbebyggelse. Vejnavnenævnet finder, at området er tilstrækkeligt stort til at bære en egen systematik af vejnavne. I den forbindelse peger nævnet på, at der nu tegner sig en kærkommen mulighed for både at markere en mangeårig filmhistorie i Valby gennem Nordisk Films lokalisering i området, dels at hædre en lang række markante og populære danske skuespillere.

Vejnavnenævnet foreslår derfor, at vejene bærer navne efter filmskuespillere, der gennem deres karriere har haft tilknytning til Nordisk Film. Vejnavnenævnet har udvalgt 10 navne, hvor der lagt vægt på følgende kriterier:

1.      Der bør være en ligelig kønsfordeling blandt navnene

2.      De valgte navne bør repræsentere en bred tidsepoke i Nordisk Films historie

3.      Skuespillerne skal have en bred folkelig appel

Ud fra disse kriterier foreslår Vejnavnenævnet, at vejene opkaldes efter følgende skuespillere:

 

  • Bodil Ipsen (1889 - 1964)
  • Karin Nellemose (1905 - 1993)
  • Clara Pontoppidan  (1883 - 1975)
  • Lily Brobergs (1923 - 1989)
  • Lise Ringheim (1926 - 1994)
  • Ib Schønberg (1902 - 1955)
  • Poul Reichhardt (1913 - 1985)
  • Poul Reumert (1883 - 1968)
  • Ebbe Rode (1910 - 1998)
  • Buster Larsen (1920 - 1993)

 

Vejenes placering fremgår af det vedlagte kortbilag.

 

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes

 

 

Høring

Navnene har været i høring hos grundejerne. Ingen har bemærkninger til de foreslåede vejnavne.

 

Forslagene er endvidere sendt til høring i Valby Lokaludvalg. Sagen forventes behandlet i lokaludvalget den 10. oktober, og lokaludvalgets bemærkninger forventes at foreligge til Teknik- og Miljøudvalgets møde den 11. oktober 2006.

 

 

 

BILAG VEDLAGT

Oversigtsplan

 

 

 

 

Klaus Bondam


 

Til top