Mødedato: 11.06.2018, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

2. anlægsoversigt 2018

Se alle bilag
Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til det forventede forbrug på forvaltningens anlægsprojekter, så det kan indgå i kommunens samlede anlægsoversigt. For at ajourføre overskuds-/underskudsmodellen skal udvalget desuden tage stilling til overførsler fra modellen.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

  1. at fordelingen af anlægsbudgetterne i årene 2018-2022 angives, som det fremgår af bilag
  2. at der overføres 3,5 mio. kr. til projektet ”Skøjtebane Enghaveparken” fra overskuds-/underskudsmodellen, jf. bilag 6.
     
    Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller over for Teknik- og Miljøudvalget,
     
  3. at orienteringen vedrørende forvaltnings projekter, der er mere end seks måneder forsinket, taget til efterretning.

Problemstilling

Denne indstilling vedrører overordnet tre forhold.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede 26. november 2008, at udvalget kvartalsvis skal orienteres om forvaltningens samlede anlægsportefølje, der udgør det samlede overblik over anlægsprojekter. Teknik- og Miljøudvalget skal godkende fordelingen af anlægsbudgetterne i årene 2018-2022. Desuden følges der op på forhold vedrørende forvaltnings anlægsmåltal. Fordelingen indgår i kommunens samlede anlægsoversigt, som Borgerrepræsentationen behandler 21. juni 2018.

Teknik- og Miljøudvalgets besluttede 21. november 2016 at oprette Teknik- og Miljøforvaltningens overskuds-/underskudsmodel, hvor der hvert kvartal fremlægges status over den samlede anlægsportefølje for udvalget.

Derudover orienteres udvalget om, hvor mange af anlægsprojekterne, der er blevet forsinket mere end 6 måneder og forvaltningens indsats for at nedbringe antallet.

Løsning

Forbrug på anlægsprojekterne ved anden anlægsoversigt 2018

Fire gange årligt godkender Borgerrepræsentationen fordelingen af de forventede udgifter til anlæg mellem årene 2018-2022. Teknik- og Miljøudvalget skal forinden godkende ændringerne i forvaltningens forventede udgifter i 2018-2022, så budgetterne er til rådighed i de år, de bruges.

For Teknik- og Miljøforvaltningens samlede anlægsbudget er der ændringer på de fire hovedbevillinger i Budget 2018, jf. bilag 3. Med op- og nedskrivningerne fordeles beløbene mellem budgetårene, uden at det har betydning for projekternes samlede økonomi eller projekternes ibrugtagningstidspunkt.

Anlægsmåltal i Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøudvalget besluttede 29. januar 2018, at forvaltningen kan sætte udvalgte anlægsprojekter i bero for at overholde forvaltningens anlægsmåltal for 2018 på 750 mio. kr. på hovedbevillingerne Ordinær anlæg og Byfornyelse anlæg. Anlægsmåltallet er blevet justeret fra 742 mio. kr. til 750 mio. kr. på baggrund af Overførselssagen 2017-2018 (A F, O og Ø) (BR. 3. maj 2018).

Hvis et anlægsprojekt sættes i bero, bliver budgettet i den næste anlægsoversigt nedskrevet for 2018, og forvaltningen behandler ikke projektet som forsinket.

På hovedbevillingerne, der er indeholdt i anlægsmåltallet, bliver udgiftsbudgetterne ændret med nedenstående:

Byfornyelse anlæg, som omfatter områdefornyelser og etablering af fælles gårdhaver samt anlægsudgifter i form af støtte til private bygherrer til bygningsfornyelse. Udgifterne nedskrives med 1,1 mio. kr. primært på grund af forhold, som forvaltningen ikke kontrollerer, fx statsstøtteændringer til projekter, hvor forvaltningen ikke er bygherre.

Ordinær anlæg, som omfatter anlægsudgifter til bl.a. nye veje, broer, parker, pladser, legepladser og trafikregulering mv. Udgifterne nedskrives med 73,1 mio. kr. Nedskrivningen skyldes, at Teknik- og Miljøforvaltningen har tilpasset sin indmeldingen til anlægsmåltallet for 2. anlægsoversigt som forvaltningen blev tildelt med Overførselssagen 2017-2018 (BR. 3. maj 2018). I anden anlægsoversigt skal forvaltningens indmelding jf. Overførselssagen 2017-2018 være på i alt 908 mio. kr. for Ordinær anlæg og Byfornyelse anlæg.

Overskuds-/underskudsmodellen

Teknik- og Miljøforvaltningens overskuds/-underskudsmodel opsamler efter godkendelse af Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen mindreforbrug fra enkeltstående regnskabsafsluttede anlægsprojekter på Ordinær anlæg. De enkelte mindreforbrug samles i modellen, som herefter kan bruges til at finansiere merforbrug på enkeltstående anlægsprojekter besluttet af Borgerrepræsentationen, på hovedbevillingen Ordinær anlæg.

Tabel 1. afrapportering på Overskuds-/ underskudsmodellen

Beskrivelse af sag/projekt

Forventet politisk behandling i BR (måned og år)

Beløb (1.000 kr.)

(2018 p/l)

Saldo ved seneste afrapportering 6. marts 2018

 

7.575

Overførsel fra anlægsregnskaber fra TMU 27. november 2017

21. juni 2018

11.542

Tilførelse af midler til ’Dybbølsbro, udvidelse og fremkommelighed’

21. juni 2018

-10.000*

Tilførelse af midler til ’Langebro, åbning af p-anlæg’

21. juni 2018

-4.060*

Overførsel fra anlægsregnskaber fra TMU 7. maj 2018

30. august 2018

2.356

Tilførelse af midler til ’Skaterampe i Fælledparken’

30. august 2018

-350*

Forventet saldo

 

7.063

* Negative fortegn betyder at der fjernes midler fra puljen

Modellen indeholdt 7,6 mio. kr. ved 1. anlægsoversigt (TMU 6. marts 2018). Siden har Teknik- og Miljøudvalget godkendt, at der overføres i alt 13,9 mio. kr. til modellen fra afsluttede anlægsregnskaber, og at der overføres i alt 14,4 mio. kr. til tre projekter. Herved indeholder modellen inkl. ovennævnte beslutninger 7,1 mio. kr., jf. bilag 6.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at der overføres 3,5 mio. kr. til projektet ”Skøjtebane Enghaveparken” for at sikre, at projektet kan gennemføres. Projektet har forventede merudgifter, fordi udgifterne til betonplader er blevet større end forventet, rørlægningen under Ny Carlsbergvej er større og dermed dyrere end forudsat og der er en risiko for, at ombygningen af en gammel toiletbygning til kølecentral vil medføre merudgifter.

Borgerrepræsentationen skal godkende, at der overføres 3,5 mio. kr. til projektet. Sagen forventes fremlagt for Borgerrepræsentationen 30. august 2018 i sag om ”Bevillingsmæssige ændringer og anlægsbevillinger”. Herefter vil modellen udgøre 3,6 mio. kr.

Ibrugtagning af anlægsprojekter - forsinkelser
Teknik- og Miljøforvaltningen har i alt 411 aktive ikke-ibrugtagne projekter. Nedenstående tabel viser udvikling i projekter, der er mere end seks måneder forsinket (røde projekter) i forhold til 1. anlægsoversigt.

Tabel 2. Udvikling i antal røde projekter

 

Nuværende

Det samlede antal aktive ikke-ibrugtagne projekter

411

Antal røde projekter ved 1. anlægsoversigt 2018

97

Antal afsluttede røde projekter siden 1. anlægsoversigt 2018

8

Antal røde projekter, der forslås annulleret med indstillingen ”Annullering af anlægsprojekter foråret 2018” (TMU 11. juni 2018)

6

Antal røde projekter, der er sat i bero som følge af Anlægsmåltal 2018

1

Antal nye røde projekter siden 1. anlægsoversigt 2018

21

Antal røde projekter ved 2. anlægsoversigt 2018

103

De 21 nye røde projekter består af otte byfornyelsesprojekter, 11 ordinære anlægsprojekter og to klimaprojekter. Forsinkelserne skyldes bl.a., at det har taget længere tid end planlagt at få politigodkendelse, at eksterne bygherre på flere bygningsfornyelsesprojekter har udskudt igangsættelsen af deres projekter, at en ekstern aktør arbejder i et område, der gør, at forvaltningens projekt forsinkes, og større kompleksitet end forventet på et projekt, hvilket har forlænget projektets analysearbejde.

Tabel 3. Røde projekter fordelt på årsagsforklaringer

Årsagsforklaringer

Antal

Eksterne faktorer

52

Interne faktorer

29

Koordinering med andre projekter

12

Projektændring

2

Tidsplan for optimistisk

8

I alt

103

Der henvises til bilag 4 for en oversigt over igangværende projekters ibrugtagningsdato og til bilag 5 for årsagerne til forsinkelserne.

Udover de røde projekter, er der på baggrund af anlægsmåltallet 13 ikke-ibrugtagne projekter, som er sat i bero jf. notat på TMU-portalen 3. maj 2018.

Blandt de generelle årsager til røde projekter kan nævnes koordinering med skybrudsindsatsen, for optimistiske tidsplaner og afhængigheder ift. eksterne parter.

Forvaltningen arbejder løbende på at minimere antallet af røde projekter ved månedligt at gennemgå anlægsporteføljen, hvor der særligt fokus på røde og gule projekter, og der udarbejdes handleplaner for samtlige røde og gule projekter. Derudover arbejder forvaltningen på at øge standardiseringen af projekternes systemunderstøttelse for at sikre en mere ensartet rapportering og styring. På bygningsfornyelsesområdet arbejder forvaltningen på at indarbejde en klausul i tilsagnene, så det vil være muligt at trække den lovede støtte, hvis den private bygningsejer forsinker projektet væsentligt.  

Der er en løbende udskiftning i forvaltningens røde projekter, og det forventes, at 45 røde projekter bliver ibrugtaget i løbet af 2018. Til sammenligning var tallet 52 i 2017 og 51 i 2016.

En læsevejledning med uddybende forklaringer af begreber fremgår af bilag 2.

Økonomi

Indstillingen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Teknik- og Miljøforvaltningens anlægsoversigt indgår i Københavns Kommunes samlede anlægsoversigt, som behandles af Økonomiudvalget 12. juni 2018 og Borgerrepræsentationen 21. juni 2018, jf. cirkulære for budgetopfølgning 2018.

Overførslen på 3,5 mio. kr. til ”Skøjtebane Enghaveparken” vil blive fremlagt for Borgerrepræsentationen i sag om ”Bevillingsmæssige ændringer og anlægsbevillinger” 30. august 2018.

 

Pernille Andersen

                                                                  /Lone Byskov

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 11. juni 2018

Indstillingens 1. og 2. at-punkt blev godkendt uden afstemning.

Indstillingens 3. at-punkt blev taget til efterretning.

Til top