To fælles gårdhaver i Valby og på Vesterbro - 1. behandling

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om byfornyelsesforslagene til to fælles gårdhaver i karréerne på Mølle Allé (Valby) og Puggaardsgade (Vesterbro), jf. bilag 1 og 2, skal sendes i høring og til afstemning.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at byfornyelsesforslag om etablering af fælles gårdhave for Mølle Allékarréen: Toftegårds Allé 15-17, Mølle Allé 2- 16 og Gammel Jernbanevej 22-24 sendes til afstemning og offentlig høring i otte uger, jf. bilag 3.
2. at byfornyelsesforslag om etablering af fælles gårdhave for Puggaardsgadekarréen: Anker Heegaards Gade 1-7, Niels Brocks Gade 3-5, Puggaardsgade 2-12 og Rysensteensgade 14-16 sendes til afstemning og offentlig høring i otte uger, jf. bilag 4.

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om byfornyelsesforslagene skal sendes i høring hos beboere, ejere og erhvervsdrivende og i den forbindelse til afstemning med henblik på at undersøge opbakningen til en fælles gårdhave i de to karréer.

Løsning

Borgerrepræsentationen har den 13. januar 2014 delegeret beslutningskompetencen til vedtagelse af forslag og beslutninger om fælles gårdhaver til Teknik- og Miljøudvalget. For at sikre adgang til rekreative arealer etablerer Københavns Kommune fælles gårdhaver. Etableringen af gårdhaverne sker med hjemmel i byfornyelseslovens §39. Formålet er at give kommunerne mulighed for at omdanne områder, bygninger og friarealer. De fælles gårdhaver bliver til i dialog med beboerne, og bidrager til at realisere målene i ”Fællesskab København” om mere bynatur, København som verdens bedste cykelby og klimasikring med merværdi. I gårdhaverne plantes træer, forholdene for cykelparkering forbedres og gårdenes grønne arealer indrettes således, at de både kan klare regnvand og kan benyttes til ophold og leg. Ved at nedlægge hegn i gårdrummene skabes nye rammer for fællesskaber og gårdene gives forskellige karakterer, så de bidrager til en varieret by. Beboere og/eller ejere i de to karréer har søgt Københavns Kommune om at få etableret en fælles gårdhave. Begge karréer lever op til byfornyelseslovens støttekriterier om, at gården dækker mindst to matrikler, hovedsageligt består af ældre ejendomme fra før 1960, ikke har overvægt af støttet byggeri og i dag har utidssvarende friarealer.

Indretning af gårdene
De to fælles gårdhaver er indrettet ud fra beboernes ønsker om opholdssteder og aktivitetsmuligheder i både sol og skygge. Begge gårde er forholdsvis smalle, og de fleste opholdspladser placeres, hvor der er sol. Der plantes flere træer i gården, og i områder med sol plantes eksempelvis arter som røn og tretorn, der sikrer lysgennemfald i gårdrummet. I mere skyggefulde områder plantes skyggetolerante arter, der giver god årstidsvariation. Det vil blandt andet være robinie, der bliver høj og skulpturel og kirsebær, der blomstrer.

Der skabes bedre forhold for håndtering af affald, cykler og tørring af tøj. Ved at forøge de grønne arealer og tilbageholde regnvandet klimatilpasses gårdene, så presset på kloakkerne mindskes. Hvor forholdene tillader det, nedsives regnvandet, og ellers fokuseres der på fordampning og forsinkelse. Der er ingen parkering i de to gårde.

Fakta om gårdhaveprojekterne er uddybet i nedenstående tabel og i bilag 5, faktaark.

Mølle Allékarréen
Mølle Allékarréen er kendetegnet ved et langstrakt, utidssvarende og opdelt gårdrum, hvor der kun er bygninger til den ene side. Langs bygningerne er der nedslidt asfaltbelægning, hvor flere foreninger opbevarer deres renovationsbeholdere. Resten af gårdrummet er grønt med flere velbevarede træer. I forslaget til den nye fælles gård er der fokus på at skabe flere opholdspladser, etablere nye legemuligheder og at forbedre renovationsløsningen ved at samle affaldsbeholderne i to pergolakonstruktioner. Gården foreslås anlagt med en vandrende med beplantning, der vil sno sig gennem gårdrummet. Vandrenden adskiller de mindre opholdssteder ved trappeudgangene fra det større grønne område og fungerer samtidig som klimatilpasningsløsning, der opsamler, forsinker og nedsiver regnvandet. I det grønne område etableres legeelementer, fx trædesten, siddepladser og en græsplæne. På baggrund af soldiagrammer for gården, indrettes fællesområder og hovedparten af opholdspladser i det åbne areal væk fra bygningerne, der er solfyldte i sommerhalvåret. Der opsættes ca. 130 nye cykelparkeringspladser på gadesiden og der etableres skure til barnevogne og ladcykler i gården. I karréen bevares 9 træer, der plantes 18 nye mens fire træer fældes. To troldepile på omkring 25-30 år hælder kraftigt og udgør en sikkerhedsfare. Et mindre nåletræ på omkring 10 år fældes for at sikre vækstpotentialet for et løvtræ, som det er vokset sammen med. Efter beboernes ønske fældes et løvtræ på omkring 50 år, der er uhensigtsmæssigt placeret og derfor skygger i lejlighederne og i gårdrummet, jf. bilag 3.

Puggaardsgadekarréen
Puggaardsgadekarréen er kendetegnet ved et langstrakt og opdelt gårdrum med slidte asfaltbelægninger, ældre plankeværker og kaotiske affaldsløsninger, hvor skraldespandene er vanskelige at komme til. I den nordvestlige ende af gården er den tidligere politigård netop omdannet til boliger. Her er belægningen af genbrugte fliser, som forsøges bevaret i den nye gård. I den nye fælles gårdhave samles renovation i fire pergolakonstruktioner. Pergolaerne og murene ved trappetårnene beplantes med forskellige klatreplanter, så gården får et grønt og frodigt udtryk trods den snævre plads. Opholdspladser placeres efter solen og hovedsagelig i nicherne mellem trappeopgangene. Her indrettes pladser med siddemuligheder og grønne bede – nogle med trædesten eller små stolper, der kan bruges til leg. Gårdens to ender er rammerne for de større fælles- og legeområder, hvor flere kan spise sammen og børn kan lege i både sol og skygge. Gårdens niveauspring udnyttes og udvides med træelementer, der kan benyttes til ophold, leg og planter. Ejendommen Anker Heegaardsgade 7A-C ejes af Folketinget og indgår af sikkerhedsmæssige årsager ikke i gården. Forvaltningen er dog i dialog med Folketinget om at stille en del af dets areal til rådighed for den fælles gårdhave for at skabe bedre plads. Gårdens tre træer bevares, og der plantes 21 nye af varierende arter, som sikrer stort lysindfald og ikke vokser uhensigtsmæssigt høje. Der etableres pladser til ladcykler i gården, mens traditionelle cykler parkeres i kældrene, jf. bilag 4.

Beboerinddragelse
I forbindelse med udarbejdelsen af de to projektforslag, er der gennemført en inddragelsesproces med beboere, erhvervsdrivende og ejere i de to karréer. I begge gårdprojekter er inddragelsen sket gennem gårdtræf, workshops, skitsemøder og billedanalyser. Ved udarbejdelsen af de to forslag er det forsøgt at tilgodese beboere, ejere og erhvervsdrivendes ønsker i størst muligt omfang uden at tilsidesætte den fælles anvendelse af gårdhaven.

Opbakningsundersøgelsen gennemføres digitalt via e-Boks, og mere end 2/3 af de afgivne stemmer skal stemme ja til etableringen af den fælles gårdhave, og ja-ejendommene skal udgøre mere end 50 % af bruttoetagearealet for at der er tilslutning til den fælles gårdhave (TMU 27. april 2015). Ja-ejendomme er ejendomme, hvor mindst 50 % af de afgivne stemmer er for en fælles gårdhave. Processen for etablering af fælles gårdhaver fremgår af bilag 6, proces- og faseplan.

Økonomi

Udgiften til at etablere de to fælles gårdhaver forventes at blive 5,7 mio. kr. i Mølle Allékarréen og 5,3 mio. kr. i Puggaardsgadekarréen, jf. bilag 7. Udgifterne til gårdhaverne indpasses i den kommunale byfornyelsesramme, der er afsat til byfornyelsesformål på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Byfornyelsesanlæg funktion 0.25.15.3. De samlede udgifter til at etablere gårdhaverne pris- og lønreguleres i 2018. Reguleringen følger byggeomkostningsindekset for boliger, jf. lov om byfornyelse af 3. oktober 2016 § 47. I overensstemmelse med støttevilkårene afholder beboerne selv driftsudgifterne gården. De har fået oplyst, at driftsudgifterne typisk udgør 80-105 kr. om måneden for en lejlighed på 70 m².

Videre proces

Den endelige beslutning om at gennemføre de to fælles gårdhaver og udmøntning af bevilling hertil træffes af Borgerrepræsentationen på baggrund af indstillingen, høringen og afstemningsresultatet. Såfremt der er tilstrækkelig lokal opbakning til projekterne, indstilles de til endelig beslutning i efteråret 2018.

Ejere, beboerrepræsentanter og erhvervsdrivende inddrages i detailprojekteringen. Der tinglyses en servitut på ejendommene om fælles gårdhave og ejernes pligt til at indgå i et fælles gårdlaug, som står for den efterfølgende drift. Gårdhaverne anlægges i efteråret 2019 og forventes færdiganlagte vinteren 2019. 

Pernille Andersen                                                  

                                     /Lone Byskov     

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 11. juni 2018

Indstillingen blev godkendt med otte stemmer mod en. Ingen undlod at stemme.

For stemte: A, B, F, O, Ø og Å.
Imod stemte: C.

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
”Det bør være en privat opgave og udgift at renovere og vedligeholde private gårdhaver.”