Drøftelse af retningslinjer for altaner (udsat sag)

Se alle bilag

Teknik- og Miljøudvalget skal drøfte retningslinjerne for altaner.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,

at Teknik- og Miljøudvalget drøfter kommunens retningslinjer for altaner (bilag 5).

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
at der hermed er gjort op med medlemsforslag stillet af Socialdemokratiet og Alternativet den 2. december 2019 (bilag 6).

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 22. maj 2017 retningslinjer for altaner og tagterrasser. På baggrund af medlemsforslag stillet af Socialdemokratiet og Alternativet, besluttede Teknik- og Miljøudvalget den 2. december 2019 at drøfte disse retningslinjer. Af medlemsforslagets motivering fremgår, at med et stigende antal altaner i byen ønsker udvalget en drøftelse af, om retningslinjerne er de rigtige, når det kommer til at varetage Københavns arkitektoniske kulturarv og kvaliteter som byliv, gårdmiljøer og dagslys.

Løsning

De fleste ældre etageejendomme er bygget uden altaner. Derfor kan det påvirke dagslys, byliv og arkitektonisk kulturarv, når der bliver etableret nye altaner på en ejendom, der ikke oprindeligt er opført med altaner. Eksempler på nye altaner på ældre bygninger findes i bilag 2 og 3.

Kommunens retningslinjer for altaner og tagterrasser er vejledende og danner grundlag for kommunens byggesagsbehandling af nye altaner på eksisterende bygninger. Retningslinjerne indeholder en række anbefalinger i forhold til afvejning af mulighed for at etablere en altan, overfor hensynet til dagslys, byliv og kulturarv. Udvalget kan drøfte, om retningslinjernes forskellige anbefalinger angiver en hensigtsmæssig balance mellem de forskellige hensyn. Nedenfor er beskrevet en række dilemmaer i afvejningen. Til sidst beskrives retningslinjernes rolle i byggesagsbehandlingen og kommunens muligheder for at stille æstetiske krav til altaner.

Arkitektonisk kulturarv og egenart

Nye altaner på en ældre udsmykket facade kan komme til at skille sig ud. Ældre bygningsfacader er meget forskellige, og det er svært at formulere konkrete generelle anbefalinger, der varetager hensynet til facadernes oprindelige arkitektur, uden samtidig at være restriktive i forhold til muligheden for at etablere altaner. Retningslinjerne anbefaler generelt, at altaners udformning og placering forholder sig til den enkelte facade. Til at understøtte forvaltningens konkrete vurdering indeholder retningslinjerne en række vejledende eksempler (bilag 5, s. 18-20 for anbefalinger og s. 23-45 for eksempler).

Muligheden for med udgangspunkt i retningslinjernes anbefalinger at stille specifikke krav til udformning og placering af altaner i byggesagsbehandlingen afhænger bl.a. af områdets karakter og de planmæssige forhold på stedet. Dette er uddybet i afsnittet nedenfor om retningslinjernes rolle i sagsbehandlingen.

Altanens materiale og udformning

En altan, der er tilpasset i materialer og udformning til facaden, opleves oftere som en integreret del af bygningen og dominerer i mindre grad oplevelsen af de oprindelige kvaliteter. Tilpasning af en altan kan være fordyrende, hvis der ikke kan anvendes en standardiseret altan eller pga. dyrere materialer. Se bilag 2 s. 2-3.

Placering af altaner

Altaner, der er opsat ud fra et princip, der forholder sig til facadens oprindelige opbygning, vil ofte opleves mere harmonisk end en tilfældig eller usymmetrisk placering. En systematisk placering af altaner giver mindre plads til individuelle ønsker og tilpasning til lejligheder med forskellige indretninger. Se bilag 2 side 4-5.

Facadedekorationer

En af de særlige kvaliteter ved mange ældre facader er en højere grad af dekorative elementer, som fx murede buer over vinduer, søjler og vandrette gesimsbånd. Ofte vil det være nødvendigt helt eller delvist at fjerne en facadedekoration, når der etableres en altan. Et øget hensyn til originale facadedekorationer kan kræve tilpasning af altanerne og kan betyde, at ikke alle lejligheder kan få altaner mod gaden. Se bilag 2 s. 6.

Tagaltaner

En klar adskillelse af facade og tag er en grundlæggende kvalitet i brokvarterernes egenart. En altan i tagetagen, der bryder kanten mellem tag og facade, vil optræde som en mørk skygge mod himlen. Retningslinjerne anbefaler, at altaner i tagetagen mod gaden, ikke overskrider kanten mellem tag og facade, og at de maksimalt overskrider kanten med 1 m mod gården. Tagaltaner, der ikke overskrider kanten mellem tag og facade, vil være mindre, hvilket kan afhjælpes ved at inddrage mere boligareal til altan. Se bilag 2 s. 8.

Facader med en markeret stueetage

Mange ældre facader har en markant stueetage med et ubrudt vandret gesimsbånd over stueetagen og et skift i fx farve. En markeret stueetage gør, at byrummet opleves mindre og mere indbydende, hvilket er en væsentlig kvalitet ved Københavns egenart. Altaner med en bund, der ligger under det vandrette gesimsbånd, kan opleves som et større brud med byrummets oprindelige karakter end altaner på øvrige etager. Et øget hensyn til markante stueetager vil betyde færre altaner på 1. sal mod gaden. Se bilag 2 s. 9.

Byliv og gårdmiljøer

Retningslinjerne muliggør i videst muligt omfang altaner og trapper i stueetagen. Gårdmiljøer påvirkes mest af altaner i stuen. En dyb altan, der sidder i hovedhøjde, kan opleves som dominerende, og arealet under altanen kan opleves som skyggefuldt og uattraktivt. Etableringen af en trappe til terræn vil ofte øge brugen af et gårdrum, hvilket kan øge tryghed og byliv. Dybe altaner på 1. sal mod gaden kan i nogle tilfælde virke dominerende. Altaner over et offentligt fortov skal have en frihøjde på minimum 2,8 m. Se bilag 3.

Dagslys

Retningslinjerne anbefaler en række standardstørrelse på altaner, der er fastsat, så altanerne er mindre, hvor der er mindre dagslys, men under hensyn til, at der så vidt muligt kan etableres anvendelige altaner. En altan tager mest dagslys på de nederste etager i smalle byrum, hvor der i forvejen er begrænset dagslys. I forhold til altaner opført før retningslinjerne blev godkendt, er altaner der opføres i dag, generelt mindre de steder, hvor der er mindre dagslys, men kan i de nederste etager stadig give reduktioner på over 50 % af dagslyset for op til halvdelen af vinduerne i en lejlighed. Da en stor del af de ældre etageboliger ikke kan leve op til bygningsreglementets krav om dagslys, kræver det som oftest dispensation fra bygningsreglementet at etablere altaner med de anbefalede standardstørrelser. Et større hensyn til dagslys vil betyde mindre altaner og formentlig også færre altaner. Se bilag 5 s. 10-14 for størrelser og s. 21-22 for eksempel på reduktion.

Retningslinjernes rolle i byggesagsbehandlingen

Retningslinjerne for altaners rolle i den konkrete behandling af ansøgninger om opsætning af altaner har betydning for det politiske handlerum. Se også bilag 4.

Retningslinjerne kan anvendes i forvaltningens skønsafvejning i sagsbehandlingen, når det fremgår af lovgivningen, at der skal foretages et skøn. Retningslinjerne må ikke udelukke eller erstatte det konkrete skøn. Forvaltningen kan ikke afslå ansøgninger om altaner udelukkende med henvisning til retningslinjerne for altaner, da afgørelser kræver hjemmel i plan- eller byggelovgivningen. Det kan være en lokalplan med bestemmelser om altaner eller en helhedsvurdering efter bygningsreglementet om, at altaner ikke er sædvanlige i det pågældende område.

Den æstetiske udformning af altaner kan være reguleret i en lokalplan. Hvis en ejendom ikke er omfattet af en lokalplan, kan forvaltningen regulere den æstetiske udformning med byggelovens § 6D, stk. 1, hvis altanerne ønskes opsat i et område, der er karakteriseret ved en særlig arkitektonisk eller æstetisk helhedsvirkning. Der kan desuden være tinglyst en servitut på en ejendom om ændring af facader. Ud over disse situationer kan forvaltningen ikke regulere den æstetiske udformning af altaner, med mindre der nedlægges forbud efter planlovens § 14 mod et ansøgt projekt med henblik på at udarbejde en lokalplan.

I forbindelse med sagsbehandlingen af altaner foretager forvaltningen ofte partshøring. Det beror altid på en konkret vurdering, hvem der er parter i en byggesag. Vurderingen foretages på baggrund af, hvem der har en væsentlig, individuel og retligt relevant interesse i sagens afgørelse. Hvis området for byggesagen er omfattet af lokalplan og der kræves dispensationen, foretages der i nogle tilfælde også en naboorientering. Det er forvaltningens oplevelse, at indsigelser omkring altansager særligt handler om mindsket dagslys, indbliksgener, æstetiske forhold og ændringer af gårdmiljø særligt ved stuealtaner. Se også bilag 4.

Data om tilladelser og afslag

Forvaltningen har i tidligere indstillinger til Teknik- og Miljøudvalget om retningslinjer for altaner oplyst data for udviklingen af tilladelser og afslag herunder begrundelser for afslag. Forvaltningen har ved en fejl i de sidste år ikke registeret disse oplysninger og har derfor ikke mulighed for at beskrive udviklingen kvantitativt efter retningslinjerne blev godkendt i 2017. Den seneste opgørelse fra februar 2017 viste, at 57 % af ansøgte altaner blev tilladt som ansøgt, mens 27 % blev tilladt med reduceret størrelse og 16 % blev afslået. Der er i 2019 klaget til klagemyndighederne i fem sager ligesom det var tilfældet i 2018. Sagerne er ikke afsluttet.

Stadsarkitekten deltager under Teknik- og Miljøudvalgets behandling af indstillingen.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Hvis Teknik- og Miljøudvalget vurderer, at der er behov for at ændre retningslinjerne for at varetage et eller flere af de nævnte hensyn, vil Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejde forslag til relevante tiltag og en vurdering af den forventede effekt. Teknik- og Miljøforvaltningen forventer i det tilfælde at forelægge Teknik- og Miljøudvalget en indstilling ultimo 2020.

Søren Wille

/ Karsten Biering Nielsen