Gang i København: Bortskaffelse af erhvervsaffald
Gang i København: Bortskaffelse af erhvervsaffald
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 11. april 2007
Sager til beslutning
6. Gang i København: Bortskaffelse af erhvervsaffald
TMU 185/2007 J.nr. 2150.0005/04
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen og
Økonomiforvaltningen har udarbejdet forslag om virkemidler for hurtigere og
nemmere bortskaffelse af erhvervsaffald fra mindre virksomheder.
BESLUTNING
Teknik- og
Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, 1.
at Teknik- og Miljøudvalget og
Økonomiudvalget anbefaler Borgerrepræsentationen at tage denne orientering
til efterretning. Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 11.
april 2007 Taget til efterretning. |
PROBLEMSTILLING
Den 24. januar og 6. februar
2007 vedtog Teknik- og Miljøudvalget (TMU 25/2007) henholdsvis Økonomiudvalget
(ØU 52/2007), at de to forvaltningers indstilling "Gang i København.
Bortskaffelse af Erhvervsaffald" blev sendt i høring blandt berørte parter.
Følgende forslag blev sendt i
høring:
·
At Amagerforbrændings
bestyrelse opfordres til at vedtage udvidet åbningstid på to genbrugsstationer
i København.
·
At der
iværksættes en kommunikationskampagne til små virksomheder om muligheder for
bortskaffelse af erhvervsaffald.
Amagerforbrændings
bestyrelse har allerede vedtaget at udvide åbningstiden, og arbejdet med
kommunikationskampagne vil snarest blive igangsat i forvaltningerne.
Høringsforslaget om udvidet åbningstid var beskrevet således:
"Københavns Kommune vil
opfordre Amagerforbrænding til at udvide åbningstiderne på Vermlandsgade og
Kulbanevej genbrugsstationer, således at de åbner fx tre timer tidligere end i
dag, dvs. åbningstid fra klokken 10-18 på hverdage. Vermlandsgade
Genbrugsstation skal desuden holde aftenåbent til kl. 20 på hverdage i perioden
fra 1. april til 1. oktober.
Amagerforbrændings
bestyrelse vedtog imidlertid allerede den 1. februar 2007 at udvide
åbningstiden i overensstemmelse med forslaget på genbrugsstationerne på
Vermlandsgade og Kulbanevej.
Miljøkontrollen har et
samarbejde med Amagerforbrænding og Vestforbrænding om brug af
genbrugsstationerne i de to anlægs oplande. Miljøkontrollen arbejder for en
koordinering imellem affaldsselskaberne, der bl.a. drejer sig om åbningstiderne
og hvad, der må afleveres. Der skal udarbejdes information, der synliggør, at
erhverv frit kan benytte genbrugsstationerne i de to forbrændingsanlægs
oplande.
Miljøkontrollen er enig
med erhvervslivet i, at der mangler genbrugsstationer i kommunen, og
Miljøkontrollen arbejder løbende på at finde placering til nye
genbrugsstationer. Prioritering af kommunens grunde til andre formål gør det
imidertidigt vanskeligt at etablere de ønskede stationer. Fx er
genbrugsstationen på Rentemestervej fornylig blevet lukket til fordel for
boligbyggeri."
Høringsforslaget om en kommunikationskampagne var
beskrevet således:
"Miljøkontrollen vil
derfor iværksætte en kommunikations-kampagne med fokus på mindre virksomheder,
og kampagnen vil blive målrette de enkelte brancher. Københavns Miljønetværk og
Miljøkontrollens affaldsagenter vil indgå i arbejdet, som bl.a. vil få det
formål at opsøge de enkelte brancher for at vejlede i affaldssortering og om
affaldsordningerne.
På kommunens hjemmeside
vil der blive fulgt op med information om affaldssortering, så det bliver
lettere at forstå de enkelte ordninger.
Desuden vil
Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen sørge for, at særlige
udfordringer knyttet til etniske erhvervs affaldssortering og –bortskaffelse
b
liver inddraget i arbejdet.
Miljøkontrollen behandler henvendelser i
forbindelse med byggesager og -tilladelser om plads til opbevaring af affald.
Ved nybyggeri for blandet bolig og erhverv kan der alligevel opstå problemer,
hvis der ikke afsættes tilstrækkelig plads til affaldscontainere eller anden
opbevaringskapacitet specielt for erhvervsaffaldet. Miljøkontrollen vil derfor udarbejde en vejledning rettet mod bygherrer og rådgivere for at synliggøre kravene
om plads til affaldssortering/ -opbevaring ved nybyggeri."
Der er indkommet ét høringssvar i høringsperioden.
Dansk Transport og Logistik anfører bl.a., at der ikke må opstå risiko for
konkurrenceforvridning på grund af øget åbningstid på genbrugsstationerne.
Forvaltningerne vurderer ikke, at der er risiko tilstede for
konkurrenceforvridning, fordi alle, inkl. affaldstransportører, kan benytte
genbrugsstationerne inden for åbningstiden. Det er alene størrelsen af den bil,
der transporterer affaldet, som begrænser adgangen.
ØKONOMI
Øgede driftsomkostninger i forbindelse med udvidet
åbningstid på genbrugsstationerne forventes at beløbe sig til ca. ¾ mio. kr. til
øget bemanding og behandling af eventuelt øgede affaldsmængder. Omkostningen
skal finansieres af forbrændingsanlæggene.
VIDERE PROCES
Teknik- og Miljøforvaltningen
vil arbejde videre med løsningsforslagene. I det arbejde vil der på ny blive
bragt fokus på behovet for yderligere genbrugsstationer i Københavns Kommune. Den udvidede åbningstid på to genbrugsstationer
behandles i øjeblikket i Miljøkontrollen og tilladelsen forventes at være på
plads i løbet af april måned.
BILAG
Vurderinger: Bilag 1, Miljøvurdering.
Høring: Bilag 2, Høringssvar.
Øvrige bilag: Bilag 3, Notat om processen og øvrige
ideer og forslag i projektforløbet.
Claus Juhl Hjalte Aaberg