Mødedato: 11.03.2024, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Teknik- og Miljøudvalgets regnskab 2023

Se alle bilag
Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til regnskabet for 2023. Indstillingen beskriver de væsentligste afvigelser for de fire styringsområder - Service, Anlæg, Overførsler m.v. samt Finansposter. Derudover indeholder regnskabet obligatoriske oversigter i bilag 3, årsrapportering på balancen i bilag 4, samt bilag 5 vedr. finansieringen af bygherreorganisationen.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,  

  1. at Teknik- og Miljøudvalget godkender Teknik- og Miljøudvalgets regnskab 2023.

Problemstilling

Med denne indstilling fremlægges Teknik- og Miljøudvalgets årsregnskab for 2023. Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet regnskabet for 2023 i overensstemmelse med Regnskabscirkulæret for regnskab 2023, som er vedtaget af Økonomiudvalget den 3. oktober 2023. Teknik- og Miljøudvalget skal godkende et regnskab for 2023 på baggrund af disse retningslinjer.

Løsning

I det følgende fremgår Teknik- og Miljøudvalgets regnskab 2023 for de fire styringsområder: Service, Overførsler mv., Anlæg og Finansposter. Forklaringerne på regnskabet uddybes i bilag 2.

Service

Regnskabet for styringsområde Service udviser et mindreforbrug på 32,2 mio. kr., hvilket fremgår af tabel 1. Af mindreforbruget på 32,2 mio. kr. søges 13,0 mio. kr. overført i Overførselssagen 2023-2024, da der er tale om eksternt finansierede projekter, lov- eller kontraktbundne midler eller øvrige overførsler. Som følge af mindreforbruget sker der endvidere annullering af internt lån på 7 mio. kr., som var optaget til at finansiere udskiftning af sagsbehandlingssystem til håndtering af parkeringsafgifter. (jf. indstillingen Teknik- og Miljøudvalgets overførsler fra 2023 til 2024, TMU, 11.03.24). Der resterer således 12,2 mio. kr. i mindreforbrug, der ikke overføres eller anvendes til lånenedskrivning.

Tabel 1. Regnskabsresultatet for Service (mio. kr.)

Bevilling (Mio. kr. - netto)

Korrigeret budget 2023

Regnskab 2023

Afvigelse

Ordinær drift

1.568,0

1.532,3

35,7

Parkering

-591,8

-588,3

-3,5

Byfornyelse, ydelsesstøtte

41,6

41,3

0,3

Krematoriedrift

-6,1

-5,9

-0,2

Service

1.011,7

979,4

32,2

Note: Tabellen er udarbejdet på baggrund af faktiske tal, men opgjort i mio. kr. Som følge af dette kan der opstå mindre afvigelser i tabellens afrundinger. Negative budgettal viser et indtægtsbudget, som er højere end udgiftsbudgettet. Negative afvigelser viser merforbrug eller mindreindtægter.

 Ordinær drift

Bevillingen Ordinær drift udviser et samlet mindreforbrug på 35,7 mio. kr. Mindreforbruget er sammensat af flere forhold, hvoraf de væsentligste er angivet nedenfor.

Det største mindreforbrug er på 17,4 mio. kr. hovedprodukt Parkering. Dette er primært forårsaget af mindreforbrug på 8,9 mio. kr. på projekterne ’Initiativer vedrørende ladeinfrastruktur’ og ’Etablering af 5.000 grønne parkeringspladser som følge af forsinkelser samt billigere udbudspriser end forventet. Forsinkelserne vedrører oprettelse af 800 elkøretøjspladser med tilhørende ladestandere og  591 el-køretøjspladser uden ladestandere, og forsinkelserne er primært forårsaget af ændret retsgrundlag og rekrutteringsvanskeligheder. Der er desuden mindreforbrug på i alt 2,9 mio. kr.drift af området for p-afgifter 2,8 mio. kr. vedligeholdelsesaftaler til billetautomater og 2,8 mio. kr. på øvrige områder såsom p-anlæg, lokaleleje, afmærkning af p-pladser.  

Der er mindreforbrug på hovedprodukt Myndighed/byplanlægning6,7 mio. kr., hvilket primært er forklaret ved et mindreforbrug 6,2 mio. kr. området for miljø- og bylivsaktiviteter, hvor der har været mindreforbrug på  tilsynsaktiviteter og løn som følge af vakante stillinger. Derudover har der været mindreforbrug på byggesagsbehandling på 1,3 mio. kr. og merforbrug på øvrige områder for 0,8 mio. kr.

Desuden er der mindreforbrug på hovedprodukt Infrastruktur 5,2 mio. kr., som primært vedrører et mindreforbrug på 4,8 mio. kr., da oprydning efter By- og pendlercykel Fondens konkurs har kunnet udføres billigere end forventet. Der er en række øvrige afvigelser på området vedrørende bl.a. eludgifter, vedligeholdelsesudgifter og projektforsinkelse, som i alt summerer til et mindreforbrug på 0,4 mio. kr.

Endelig er der afvigelser på de øvrige hovedprodukter under Ordinær driftsvarende til et mindreforbrug på i alt 6,4 mio. kr.

Uddybende forklaringer på ovenstående afvigelser samt forklaringer af afvigelser på de øvrige hovedprodukter fremgår af bilag 2.

Parkering

Bevillingen Parkering udviser et samlet merforbrug på 3,5 mio. kr. 

På parkeringsafgifter er der samlede  mindreindtægter 2,5 mio.kr. Det skyldes primært 3,3 mio. kr. i færre realiserede indtægter. I modsat retning trækker en lavere afregning til Rigspolitiet på 0,8 mio. kr.

På betalingsparkering er der mindreindtægter for i alt 1,0 mio. kr. Mindreindtægterne skyldes primært, at forvaltningen har tilbagebetalt 1,2 mio. kr. til Arriva vedr. deres eldelebiler. Dette skyldes, at Arriva ifølge kontrakt har været forpligtet til at opkræve betaling for parkering hos deres brugere i starten af 2020, selvom elbiler var betalingsfri i perioden.  Der er i 2023 indgået en aftale mellem Arriva og forvaltningen om tilbagebetaling af midlerne. Der er dertil mindreindtægter på timeparkering på 0,6 mio. kr. og merindtægter på selvbetjeningsløsninger på 0,8 mio. kr.

Byfornyelse, ydelsesstøtte

Bevillingen Byfornyelse, ydelsesstøtte udviser et mindreforbrug på 0,3 mio. kr.

Krematoriedrift

Bevillingen Krematoriedrift udviser et merforbrug på 0,2 mio. kr.

Anlæg

Styringsområdet Anlæg udviser et nettomerforbrug på 77,0 mio. kr., hvilket fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Regnskabsresultatet for Anlæg (mio. kr.) 

Bevilling (mio. kr. - netto)

Korrigeret budget 2023

Regnskab 2023

Afvigelse

Ordinær anlæg

          743,2 

         789,1 

-45,9

Byfornyelse anlæg

          112,3 

          92,3 

20,0

Klima anlæg

           112,5 

            115,4 

-2,9

Takstfinansieret anlæg

72,9

121,2

-48,3

Anlæg

          1.041,0 

          1.118,0 

-77,0

Note: Tabellen er udarbejdet på baggrund af faktiske tal, men opgjort i mio. kr. Som følge heraf kan der opstå mindre afvigelser pga. afrundinger. Negative budgettal viser et indtægtsbudget, som er højere end udgiftsbudgettet. Negative afvigelser viser merforbrug eller mindreindtægter.

Overholdelse af anlægsmåltal i 2023

Teknik- og Miljøudvalgets anlægsmåltal fastsættes af Økonomiudvalget og som hovedregel én gang årligt. Teknik- og Miljøudvalget har fire hovedbevillinger. Hovedbevillingerne Byfornyelse anlæg og Ordinær anlæg indgår i opgørelsen af anlægsmåltal. Anlægsområdet styres i løbet af året brutto, men i forbindelse med årsregnskabet rapporteres resultatet netto. Teknik- og Miljøudvalgets anlægsmåltal i 202 var 895,1 mio. kr.  Teknik- og Miljøudvalgets regnskab 2023 viser, at forvaltningen har eksekveret for 907,3 mio. kr. bruttoanlæg, og udvalget har derfor et lille merforbrug på 12,2 mio. kr. i forhold til anlægsmåltallet.

I 2023 er der under hver af bevillingsområderne oprettet et projekt, der benyttes til placering af forvaltningens overbooking. Disse projekter har alle relativt store merforbrug af teknisk karakter, der ikke har betydning for kommunens økonomi. En nærmere forklaringen fremgår af bilag 2. 

Ordinær anlæg

Nettomerforbruget på Ordinær anlæg45,9  mio. kr. skyldes primært, at den fastsatte overbooking på 107,6 mio. kr. på bevillingsområdet var højere end nødvendigt. En række projekter udviser mindreforbrug i 2023, men dog ikke i en størrelsesorden som forventet.

Blandt de væsentligste mindreforbrug er projektet ’Genopretning af belysning B23’ på 4,7 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at entreprenøren har haft udfordringer med leverancen af materialer, herunder af de styringsenheder, som indgår i de nye armaturer til gadebelysningen.

Yderligere er der merindtægter på projektet ’Medfinansiering af tiltag i Naturpark Amager’, hvor merindtægten på 4,0 mio. kr. skyldes en tidligere udbetaling af fondstilskud end forventet. Det var forventningen, at tilskuddet først ville blive indbetalt i 2024, hvorfor der ikke var budgetteret med det i 2023.

Byfornyelse anlæg

Netto mindreforbrugetByfornyelse anlæg udgør 20,0 mio. kr., og skyldes primært, at bygningsfornyelsesprojektet ’Østerbrogade 88-88 A-G samt 90’ udviser et mindreforbrug på 21,4 mio. kr. Mindreforbruget skyldes en forsinkelse i bygningsfornyelsen pga. en tvist mellem ejerforeningen (den private bygherre) og en leverandør til bygningsfornyelsen. Som konsekvens heraf blev udbetalingen af byfornyelsestilskuddet forsinket fra ultimo 2023 til primo 2024.

Klima anlæg

Nettomerforbruget på 2,9 mio. kr. på Klima anlæg skyldes primært, at den fastsatte overbooking på 15,5 mio. kr. på bevillingsområdet var højere end nødvendigt. En række projekter udviser mindreforbrug, men dog ikke i en størrelsesorden som forventet.

Det største mindreforbrug er  på 5,0 mio. kr. vedr. projektet ’Ørnevej-Glentevej-Nordre Fasanvej (Bispeengbuen) (Skybrudssikring)’. Mindreforbruget skyldes, at leverandørerne ultimo 2023 ikke havde den forventede fremdrift og dermed ikke kunne fakturere for afsluttede arbejder, som forventet. Arbejderne udføres således i 2024 i stedet. 

Takstfinansieret anlæg

Nettomerforbruget på 48,3 mio. kr. på Taksfinansieret anlæg skyldes primært, at projektet ’RAP24, initiativ 1.4,’ har et merforbrug på 40,1 mio. kr. Det skyldes, at indkøb af affaldsbeholdere blev gennemført i 2023 og ikke som tidligere planlagt i 2024. Budgettet til indkøb af beholdere burde have været placeret i 2023 i fjerde anlægsoversigt.

For en nærmere redegørelse af mer- og mindreforbrug på de øvrige anlægsbevillinger henvises til bilag 2. Alle mer- og mindreforbrug på anlæg overføres til budgettet i 2024 jf. sagen Teknik- og Miljøudvalgets overførselsanmodninger 2023-2024, der behandles på samme møde.

Overførsler m.v.

Styringsområdet Overførsler m.v. udviser et samlet mindreforbrug på 56,0 mio. kr., hvilket fremgår af tabel 3. Det bemærkes, at bevillingerne under styringsområdet Overførsler m.v. ikke er rammestyrede, men i stedet budgettilpasses årligt, så rammen stemmer overens med de forventede udgifter og indtægter, jf. takstberegningerne og det overordnede ’hvile i sig selv-princip’. I det omfang mindreforbrugene vedrører udgifter, der i stedet falder i 2024, vil budgettet blive tilpasset i Første sag om bevillingsmæssige ændringer 2024 (TMU, 06.05.2024)

Tabel 3. Regnskabsresultatet for Overførsler m.v. (mio. kr.)

Bevilling (mio. kr. - netto)

Korrigeret budget 2023

Regnskab 2023

Afvigelse

Affaldsområdet

37,7

-7,4

45,1

Jorddeponi

-28,2

-40,0

11,8

Klima Drift

-5,3

-4,8

-0,5

Byfornyelse, efterspørgselsstyrede overførsler

2,6

2,1

0,5

Erhvervsaffald

0,3

1,1

-0,8

Overførsler mv.

7,1

-48,9

56,0

Note: Tabellen er udarbejdet på baggrund af faktiske tal, men opgjort i mio. kr., hvorfor der kan opstå mindre afvigelser i tabellens afrundinger. Bevillingerne under styringsområdet Overførsler m.v. er ikke rammestyret, men skal i stedet budgettilpasses årligt, så rammen stemmer overens med de forventede udgifter og indtægter, jf. takstberegningerne og det overordnede ’hvile i sig selv-princip’, der betyder, at bevillingerne skal balancere over en årrække.

Affaldsområdet

affaldsområdet er der et samlet mindreforbrug på 45,1 mio. kr.

Mindreforbruget på affaldsområdet kan primært henføres til, at der et mindreforbrug på købsmoms på 13,2 mio. kr., som skyldes, at indkøbsniveauet på de eksterne varer og ydelser til affaldshåndtering har været lavere i 2023 end budgetteret med deraf følgende mindreforbrug på købsmoms.

Der er desuden et mindreforbrug på 10,9 mio. kr. på hjemtagelse af indsamling af affald fra private renovatører til Amager Ressourcecenter (ARC) pr. 1. maj 2023. Det har i 2023 været meget vanskeligt for ARC at prognosticere udgifterne i 2023, som påvirkes af den fulde virksomhedsoverdragelse af 275 medarbejdere pr. 1. maj 2023, idriftsættelsen af nye el-skraldebiler og overgangen fra akkordsystem til månedsløn. Med kompetenceoverdragelsen ses der nogle betydelige ændringer i fordelingen af indsamlingsudgifterne, da prisen på restaffald var væsentligt lavere end prisen på genanvendeligt affald, mens indsamlingsopgaven blev varetaget af private renovatører.

Derudover er der mindreforbrug på 9,9 mio. kr. vedr. ressource- og affaldsplanen Cirkulær København, som skyldes, at nogle aktiviteter er udskudt til 2024. Det gælder f.eks. en indsats om genbrugscentraler, hvor der er fundet kabler i jorden, hvilket har forsinket igangsættelsen. Mindreforbruget søges overført til 2024 i 1. sag om bevillingsmæssige ændringer (TMU 11.03.2024), da udgifterne vil falde i 2024.

Endelig er der på behandling af affald et samlet mindreforbrug på 5,9 mio. kr. grundet lavere mængder affald end forventet. 

Der er øvrige afvigelser svarende til et mindreforbrug på 5,2 mio. kr. Afvigelserne er forklaret i bilag 2.

Jorddeponi

Jorddeponi er der mindreforbrug på i alt 11,8 mio. kr., som primært skyldes mindreudgifter 19,6 mio. kr. flyt af jord fra Nordhavn til Lynetteholmen samt merudgifter på 10,5 mio. kr. til indkøb af fire dumpere. Dumperne er særligt egnede til at transportere jord, og det vurderes mere rentabelt at købe end at leje dumperne.

Der er flere øvrige, modsatrettede afvigelser, som fremgår af bilag 2. 

Klima Drift

Bevillingen Klima Drift udviser et merforbrug0,5 mio. kr.

Byfornyelse, efterspørgselsstyrede overførsler

Bevillingen Byfornyelse, efterspørgselsstyrede overførsler udviser et mindreforbrug på 0,5 mio. kr.

Erhvervsaffald

Erhvervsaffald er der et samlet merforbrug på 0,8 mio. kr. Da 2023 er det første år med markedspriser på erhvervsaffald og en særskilt bevilling herfor, har der manglet data at basere budgetteringen på. Dette har medført flere større afvigelser på trods af, at området samlet set næsten er i balance med et merforbrug på 0,8 mio. kr. Afvigelserne er uddybet i bilag 2.

Finansposter

Styringsområdet Finansposter udviser et samlet mindreforbrug på 26,5 mio. kr., hvilket fremgår af tabel 4.

Tabel 4. Regnskabsresultatet for Finansposter (mio. kr.)

Bevilling (mio. kr. - netto)

Korrigeret budget 2023

Regnskab 2023

Afvigelse

Renter m.v.

3,6

1,6

2,0

Langfristede balanceposter 

213,0

188,5

24,5

Øvrige balanceposter

0,0

0,1

-0,1

Finansposter

216,7

190,2

26,5

Note: Tabellen er udarbejdet på baggrund af faktiske tal, men opgjort i mio. kr. Som følge af dette kan der opstå mindre afvigelser i tabellens afrundinger. Negative budgettal viser et indtægtsbudget, som er højere end udgiftsbudgettet. Negative afvigelser viser merforbrug eller mindreindtægter.

Renter m.v.
Der er et mindreforbrug på 2,0 mio. kr. på renter m.v., som vedrører højere renteindtægter end forventet.

Langfristede balanceposter

Der er et mindreforbrug på 24,5 mio. kr. på Langfristede balanceposter. På funktionen registreres forskydninger i udlån til finansiering af opførelse af ejendomme samt driftsstøttelån m.v. til kollegier. Mindreforbruget skyldes, at der er udbetalt færre midler på projekterne Papirøen og Banebo grundet tidsforskydning mellem tilsagn og udbetaling. Midlerne forventes udbetalt i 2024.

Øvrige balanceposter
Øvrige balanceposter udviser et merforbrug på 0,1 mio. kr.

Politisk handlerum
Udvalget kan vælge at bede om uddybende regnskabsforklaringer. Efter godkendelse skal regnskabet oversendes til Økonomiforvaltningen med henblik på, at det kan indgå i kommunens samlede regnskab for 2023.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt regnskabet for 2023, vil et samlet regnskab for Københavns Kommune blive behandlet i Økonomiudvalget den 9. april 2024 og Borgerrepræsentationen den 18. april 2024. Regnskabet oversendes herefter både til intern og ekstern revision. 

Søren Wille

/Marie-Louise Kudsk Hædersdal


Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 11. marts 2024

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top