Mødedato: 11.03.2024, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Teknik- og Miljøudvalgets overførsler fra 2023 til 2024

Se alle bilag
På baggrund af Teknik og Miljøforvaltningens regnskabsresultat for 2023 skal Teknik- og Miljøudvalget tage stilling til overførsler af mer- og mindreforbrug fra 2023 til 2024. Med overførslerne overføres mer- og mindreforbrug i regnskab 2023, som medfører ned- og opskrivning af budgettet i 2024. Gennemførsel af overførslerne følger vanlig praksis i kommunen omkring at overføre mer- og mindreforbrug i regnskabet i henhold til principperne herfor godkendt af Økonomiudvalget den 21. november 2023.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller over for Teknik- og Miljøudvalget,

  1. at overførsel af nettomerforbrug på 4,4 mio. kr. vedrørende eksternt finansierede projekter, som indgår i kommunens sag om overførsler fra 2023 til 2024, tages til efterretning
  2. at overførsel af nettomerforbrug på 77,5 mio. kr. vedrørende anlæg, som indgår i kommunens sag om overførsler fra 2023 til 2024, tages til efterretning.

    Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
  3. at overførsel af nettomindreforbrug på 12,4 mio. kr. vedrørende lov- eller kontraktbundne overførsler indgår i kommunens sag om overførsler fra 2023 til 20
  4. at overførsel af mindreforbrug på 4,3 mio. kr. vedrørende elkøretøjsparkeringspladser indgår i kommunens sag om overførsler fra 2023 til 2024 i kategorien øvrige overførsler
  5. at overførsel af mindreforbrug på 0,7 mio. kr. vedrørende høringsproces for lokalplan Jernbanebyen indgår i kommunens sag om overførsler fra 2023 til 2024 i kategorien øvrige overførsler.
  6. at overførsel af mindreforbrug på 28,0 mio. kr. vedrørende indskud til Landsbyggefonden indgår i kommunens sag om overførsler fra 2023 til 2024 i kategorien finansposter.
  7. at internt lån på 7 mio. kr. i 2023, optaget til at finansiere udskiftning af sagsbehandlingssystem til håndtering af parkeringsafgifter, annulleres, da mindreforbrug på Service i regnskab 2023 betyder, at der ikke er behov for lånet.

Problemstilling

Med denne indstilling skal Teknik- og Miljøudvalget tage stilling til overførsler fra 2023 til 2024. En overførsel er et flyt af budgetmidler fra et regnskabsår til det kommende budgetår. Med overførslerne overføres mer- og mindreforbrug i regnskab 2023, som medfører ned- og opskrivning af budgettet i 2024. Da regnskab 2023 er lukket, har overførslerne ikke nogen betydning for selve regnskabsresultatet, men påvirker budgettet for 2024. Gennemførsel af overførslerne følger vanlig praksis i kommunen omkring at overføre mer- og mindreforbrug i regnskabet.  

I kommunens overførselssag indgår både de overførsler fra regnskab 2023, som automatisk overføres, ansøgte overførsler, der særskilt skal tages politisk stilling til i forhandlingerne, samt udvalgenes budgetønsker i henhold til budgetnotater. For at Teknik- og Miljøforvaltningens overførsler  vedrørende regnskab 202 kan indgå i overførselssagen, forelægges de til behandling i udvalget.

Løsning

I henhold til principperne om overførsler i forbindelse med regnskab 2023 skal alle mer- og mindreforbrug på styringsområde Anlæg overføres. Ligeledes skal alle mer- og mindreforbrug vedrørende eksternt finansierede projekter på styringsområde Service  overføres.

Herudover kan udvalget anmode om overførsel af følgende:

  • Lov- eller kontraktbundne midler, hvor lovgivningen tilsiger at aktiviteten skal kunne regnskabsoverføres og disponeres i det efterfølgende år.
  • Øvrige overførsler på styringsområde Service.
  • Rammestyrede bevillinger på styringsområde Finansposter.

I det følgende gennemgås Teknik- og Miljøudvalgets overførselsanmodninger fra 2023 til 2024 for de tre styringsområder: Service, Anlæg og Finansposter. Fuld oversigt over overførslerne fremgår af bilag 2.

Overførselsanmodninger vedr. Service

RegnskabetService udviser et mindreforbrug32,2 mio. kr. i 2023 før overførsler. De samlede overførslerService er et mindreforbrug  13,0 mio. kr., der derfor netto øger budgettet med 13,0 mio. kr. i 2024. 

Overførslerne Service vedrører:

  • Merforbrug på 4,4 mio. kr. vedrørende eksternt finansierede projekter
  • Mindreforbrug12,4 mio. kr. vedrørende lov- eller kontraktbundne midler
  • Mindreforbrug 5,0 mio. kr. vedrørende øvrige overførselsanmodninger 

Merforbruget vedrørende de eksternt finansierede projekter på 4,4 mio. kr. overføres automatisk i henhold til principperne herfor. Principperne sikrer, at det samlede budget og forbrug, hen over hele projektperioden i de enkelte projekter, kommer til at stemme overens med den bevilling, der er givet til projekterne. Herunder at projekterne kan gennemføres som oprindeligt aftalt med den eksterne bidragsyder. Udvalget skal således tage overførslerne til efterretning. Der overføres mer- og mindreforbrug vedrørende 28 projekter.    

Mindreforbruget 12,4 mio. kr. vedrørende de lov- eller kontraktmæssigt bundne midler anbefales overført, med henblik på at sikre finansiering af de udgifter forvaltningen er kontraktligt eller lovmæssigt forpligtet til i 2024. Såfremt midlerne ikke overføres, skal der findes finansiering inden for forvaltningens budget i 2024. Følgende otte mindreforbrug anbefales overført:

  • 6,4 mio. kr. vedrørende materielindkøb
  • 3,1 mio. kr. vedrørende udskiftning af belysning/signaler til LED
  • 1,1 mio. kr. vedrørende projekt omkring stormflodssikring
  • 0,7 mio. kr. vedrørende tilskudsdeklarationer
  • 0,6 mio. kr. vedrørende fjernaflæste elmålere
  • 0,3 mio. kr. vedrørende udbetalinger af tilskud til biodiversitetsprojekter
  • 0,1 mio. kr. vedrørende elladcykelprojekt  
  • 0,1 mio. kr. vedrørende særlige trafiktællinger  

Der er automatisk overførselsadgang i kommunens overførselssag, såfremt udvalget godkender overførslerne.

Øvrige overførsel, hvor der ikke er automatisk overførselsadgang

Forvaltningen indstiller, at udvalget godkender at der søges overført et mindreforbrug4,3 mio. kr. vedrørende elbilsparkeringspladser, med henblik på at sikre finansiering til etablering af 1.391 pladser. Overførslen er delt på følgende to initiativer.

4.100 elbilsparkeringspladser

I Budget 2022 (A, B, F, O, V, Ø, Å, Frie Grønne og Kaare Traberg Smidt) blev der afsat 12,4 mio. kr. til konvertering af 4.100 almindelige parkeringspladser til el-køretøjsparkeringspladser med tilhørende ladestandere i 2022-2026. Etableringen af pladserne og skiltning af pladserne er forsinket, hvorfor det er nødvendigt at overføre midler til budget 2024 og budget 2025 for at sikre etablering af pladserne.

Forsinkelsen er primært begrundet i, at retsgrundlaget på området for etablering af parkeringspladser med ladestandere har ændret sig undervejs. Ændringerne i retsgrundlaget medførte, at der var behov for politisk stillingtagen til den fremtidige udbudsmodel, før udbuddene og derved også etableringen af pladserne kunne igangsættes. Den 10. oktober 2022 vedtog Teknik- og Miljøudvalget model for udbud af opstilling og drift af ladestandere på offentlige veje.

På grund af ændringen i retsgrundlaget for opstilling og drift af ladestandere har forvaltningen ikke haft mulighed for at udmønte hele rammen for el-køretøjspladser med tilhørende ladestandere i 2023. Forvaltningen har skulle udarbejde udbudsmateriale til formålet og har ikke kunnet nå at indhente forsinkelsen fra 2022. Det var ved budgetlægningen af initiativet forudsat, at der ved udgangen af 2023 skulle være etableret 2.500 ud af de 4.100 pladser. Ultimo 2023 har forvaltningen oprettet eller udstedt tilladelse til private ladeoperatører til opstilling og drift af i alt 1.700 ud af de 4.100 nye el-køretøjspladser med ladestanderpladser, hvorfor der er en forsinkelse på 800 pladser. Der søges derfor overførsel af de uforbrugte midler til 800 pladser, svarende til 2,2 mio. kr. Midlerne søges fordelt ligeligt mellem budget 2024 og budget 2025 af hensyn til forvaltningens eksekveringskapacitet.

Konkret skal midlerne bruges til produktion af skilte og afstribning af pladserne, som forvaltningen ellers ikke har finansiering til. Udgifter til etablering af selve ladestanderne  og opsætning af skilte afholdes af de private ladestanderoperatører.

Etableringen af de 900 delebilspladser, der også blev bevilget i budget 2022, forløber planmæssigt, og der søges ikke overført mindreforbrug ift. disse pladser.

Overføres de uforbrugte midler ikke i forbindelse med Overførselssagen 2023-2024, vil der mangle finansiering til oprettelsen af de 800 pladser. Forvaltningen vil således udelukkende implementere hvad der er muligt indenfor den i forvejen afsatte bevilling i 2024 og 2025 til etablering af 1.600 pladser.

2.000 elbilsparkeringspladser

I Budget 2023 (B, C, D, I, O, V, Ø og Å) blev det besluttet, at der i tillæg til de 5.000 el- og delebilsparkeringspladser med ladestandere skal oprettes 2.000 elbilsparkeringspladser uden ladestandere i perioden 2023-2025 med 667 pladser pr. år. Der blev afsat 9,5 mio. kr. til etablering af pladserne, herunder 3,5 mio. kr. i 2023.

I forbindelse med budgetaftalen blev det besluttet, at Teknik- og Miljøudvalget skulle godkende den endelige udrulningsmodel til fordeling og placering af pladserne. Model for placering og fordeling af pladserne blev godkendt af Teknik- og Miljøudvalget den 19. juni 2023. Forvaltningen har først kunne på begynde udmøntningen efter den politiske behandling i juni 2023. Dette har i kombination med rekrutteringsvanskeligheder i fht projektlederstillinger betydet, at forvaltningen er forsinket med oprettelsen af pladser, idet 77 ud af de 667 elbilsparkeringspladser er oprettet ved udgangen af 2023. 

Der anmodes på den baggrund overført mindreforbrug2,2 mio. kr. vedrørende 591 pladser. Overføres de uforbrugte midler ikke i forbindelse med Overførselssagen 2023-2024, vil der mangle finansiering til pladserne. Forvaltningen vil således udelukkende implementere, hvad der er muligt indenfor den i forvejen afsatte bevilling i 2024 og 2025.

Overførsel vedrørende høringsproces for lokalplan Jernbanebyen

Forvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at der søges overført et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. vedrørende uforbrugte midler til anden fase af udvidet høringsproces for lokalplan Jernbanebyen.

I budget 202 blev der afsat 1,4 mio. kr. på service til en udvidet høringsproces og borgerdialog for lokalplan Godsbaneterrænet. Efter budgetvedtagelse er lokalplanens tidsplan blevet ændret som følge af, at lokalplanens størrelse og kompleksitet har betydet længere sagsbehandlingstid i relation til udarbejdelse af lokalplansforslaget i forhold til en række problemstillinger (herunder støjproblematik). Det har betydet, at anden del af den udvidede høringsproces af lokalplansforslaget først kan gennemføres i 2024.

Overførslen af de 0,7 mio. kr. til 2024 skal benyttes til at finansiere udgifterne forbundet med aktiviteterne vedrørende at gennemføre den udvidede høringsproces.

Overførslerne på Service fremgår af bilag 2, tabel 1, 2 og 3.

Annullering af internt lån

Teknik- og Miljøforvaltningen har optaget et internt lån på 7 mio. kr. vedrørende finansiering af udskiftning af sagsbehandlingssystem til håndtering af parkeringsafgifter (BR 2. juni 2022). De 7 mio. kr. er tilført Teknik- og Miljøforvaltningens budget i 2023 med tilbagebetaling af lånet via budgetreduktion på ca. 1,2 mio. i 2024-2029. Da Teknik- og Miljøforvaltningens har et mindreforbrug på 32,2 mio. kr. på Service i regnskab 2023 og der samlet set anbefales overført et mindreforbrug på 13,0 mio. kr. på Service vedrørende ”eksternt finansierede projekter”, ”lov-eller kontraktbundne midler” og ”øvrige serviceoverførsler”, kan bevillingen på 7 mio. kr. til udskiftning af sagsbehandlingssystemet finansieres via det resterende mindreforbrug på 18,5 mio. kr. Det interne lån foreslås derfor annulleret, hvilket vil betyde, at budgetreduktionerne på 1,2 mio. kr. i 2024-2029 vedrørende afdrag af lånet annulleres.      

Overførsler vedr. Anlæg

Regnskabet på Anlæg udviser et samlet nettomerforbrug på 77,0 mio. kr. i 2023. I henhold til principperne for overførsler, overføres der 77,5 mio. kr., som fremgår af tabel 1.

Tabel 1: Regnskabsoverførsler nettoanlæg

Bevillingsområde

Regnskabsoverførsler i mio. kr.

Ordinær anlæg

45,9

Byfornyelse, anlæg

-20,0

Måltalsstyret anlæg i alt

25,9

Takstfinansieret anlæg

48,3

Klima anlæg

3,4*

Ikke-måltalsstyret anlæg i alt

51,2

I alt

77,5

Note: Positive tal er merforbrug og negative tal er mindreforbrug

* I regnskabsresultatet på 2,9 mio. kr. på bevillingen Klima anlæg indgår et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. vedrørende pris- og lønfremskrivning af budgettet på overbookingen på Klima anlæg, som ikke skal overføres til 2024, men skal gå i kassen. Herved opnås at projektet ”Overbooking Klima anlæg” samlet set har et nulbudget over årene. Da de 0,5 mio. kr. ikke skal overføres, udgør den samlede overførsel på Klima anlæg 3,4 mio. kr., og de samlede overførsler på anlæg udgør 77,5 mio. kr.

Den samlede afvigelse på Anlæg udviser et nettomerforbrug på 77,0 mio. kr., hvoraf det måltalsstyrede Anlæg udgør 25,9 mio. kr., svarende til en afvigelse på 3,0 pct. af budgettet.

Merforbruget på anlægsprojekter i 2023 overføres til 2024, da anlægsprojekter styres flerårigt, og der først aflægges regnskaber for de enkelte projekter, når projekterne er ibrugtaget. Merforbruget i 2023 består af flere underliggende mer- og mindreforbrug, men skyldes primært, at der på projektet ’RAP24, initiativ 1” er blevet indkøbt affaldsbeholdere i 2023 i stedet for 2024, hvilket har medført et merforbrug på 40,1 mio. kr., der derfor indgår i overførslerne til 2024. Derudover viser regnskabsresultatet merforbrug som følge af, at forvaltningens eksekvering på anlæg samlet set har været højere end forudsat. De periodemæssige forskydninger får ikke konsekvenser for projekternes samlede økonomi. Forklaringerne til afvigelserne på Anlæg fremgår af sagen om årsregnskabet.

Overførslerne Anlæg fremgår af bilag 2, tabel 5.

Overførsler vedr. Finansposter

Regnskabet på Finansposter udviser et samlet mindreforbrug på  26,mio. kr. i 2023På Finansposter er der kun overførsels adgang på de rammestyrede budgetposter. Dvs. at der kan ske overførsel af mer- og mindreforbrug vedr. afdrag på lån, deponeringsmidler og indskud i Landsbyggefonden.

Der indstilles på den baggrund en enkelt overførsel. Teknik- og Miljøforvaltningen har på langfristede balanceposter et mindreforbrug på 28,0 mio. kr. vedrørende grundkapital til indskud i Landsbyggefonden, som søges overført.

Mindreforbruget er en periodeforskydning og vedrører primært udbetaling af færre midler til projekterne Papirøen og Banebo. Der er tale om projekter som Landsbyggefonden først opkræver for i 2024.

Overførslen Finansposter fremgår af bilag 2, tabel 4.

Politisk handlerum
Overførslerne af mer- og mindreforbrug vedrørende eksternt finansierede projekter på Service og overførsler på anlæg sker automatisk i henhold til kommunens principper for overførsler i regnskab 2023. Udvalget kan således ikke vælge, at disse overførsler ikke skal gennemføres.

  • Udvalget kan vælge at én eller flere af overførslerne vedrørende de lov- eller kontraktmæssigt bundne midler på Service ikke skal gennemføres. Da forvaltningen er bundet til at afholde udgifterne i 2024, vil manglende overførsler få den konsekvens, at forvaltningen skal finde finansiering ad anden vej.
  • Udvalget kan ligeledes vælge at de tre øvrige overførselsanmodninger vedrørende de to initiativer til etablering af elkøretøjspladser og vedrørende høringsproces for lokalplan Jernbanebyen ikke skal søges overført. Hvis forvaltningen ikke får overført bevilling til etablering af elkøretøjsparkeringspladserne, vil forvaltningen ikke kunne levere de fulde intentioner bag bevillingerne i budget 2022 og 2023. Hvis forvaltningen ikke får overført bevilling vedrørende høringsproces for lokalplan Jernbanebyen skal forvaltningen afklare håndtering.   
  • Endvidere kan udvalget vælge, at overførslen på styringsområde Finansposter ikke skal gennemføres. I henhold til sagen ”Orientering om forkerte oplysninger i opgørelsen af puljer under almene boliger” (TMU 29. januar 2024 pkt. 10) har Teknik- og Miljøforvaltningen opgjort det ikke-disponerede restbudget vedrørende grundkapitalmidler til 384,3 mio. kr. Teknik- og Miljøforvaltningen har igangsat en kvalitetssikring af restbudgettet i samarbejde med Økonomiforvaltningen. Opgørelsen af restbudgettet vil indgå i juniindstillingen til Økonomiudvalget sammen med en indstilling om, hvorvidt det anbefales at justere grundkapitalbudgettet og derved lægge midler tilbage i råderummet for budget 2025. 

Økonomi

Overførslerne indarbejdes i budget 2024 efter godkendelse af den samlede Overførselssag i Borgerrepræsentationen.

Videre proces

Teknik- og Miljøudvalgets overførsler vil indgå i kommunens Overførselssag, som forhandles den 15.-20. marts 2024. Herefter behandles sagen i Økonomiudvalget den 23. april 2024 og i Borgerrepræsentationen den 2. maj 2024. 

 

Søren Wille

                         / Marie-Louise Kudsk Hædersdal

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 11. marts 2024

Indstillingens 1. og 2. at-punkt blev taget til efterretning uden afstemning.

Indstillingens 3.-7. at-punkt blev godkendt uden afstemning.

Til top