Grønne Budgetter 2007
Grønne Budgetter 2007
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 11. januar 2006
7. Grønne Budgetter 2007
TMU 15/2006 J.nr. 1410.0021/05
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget
og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at økologi og miljøcertificering fastholdes som de prioriterede miljøindsatsområder i de grønne budgetter for 2007
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 11. januar 2006
Anbefalet.
RESUME
Borgerrepræsentationen godkendte d. 28. april 2005 modellen for grønne
budgetter, og dermed at de grønne budgetter skulle indarbejdes fra og med
budget 2006, samt at økologi og miljøcertificering skulle være de prioriterede
miljøindsatsområder for 2006 (BR 236/05).
Formålet med de grønne budgetter er at sikre, at de enkelte
forvaltninger årligt får fastlagt mål, som tilsammen sikrer, at kommunens
fælles miljømål nås. Dette skal ske ved at følge en 3-trins model, hvor første
trin er udvælgelse af prioriterede miljøindsatsområder og efterfølgende de
stående udvalgs fastlæggelse af grønne budgetmål for de enkelte forvaltninger.
Udvalgenes forslag til grønne budgetmål præsenteres herefter i forslag til
budget 2007 for Københavns Kommune i juni 2006.
Styregruppen for grønne budgetter, som består af repræsentanter fra
samtlige forvaltninger, har anbefalet at fastholde de to miljøindsatsområder
økologi og miljøcertificering i 2007. Denne anbefaling støttes af kommunens
politiske udvalg, som har haft indstillingen
til høring i november 2005.