Mulig genopretning af fugleøen i Sortedams Sø, Indre By

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at øen i Sortedams Sø ikke genoprettes, jf. løsningsafsnittet.
2. at der hermed er gjort op med medlemsforslag om etablering af arbejdsgruppe til genopretning af fugleøen i Sortedams Sø stillet af Nye Borgerlige, jf. Borgerrepræsentationen den 3. marts 2022, jf. bilag 2.

Problemstilling

Borgerpræsentationen henviste den 3. marts 2022 medlemsforslag om at etablere arbejdsgruppe til genopretning af fugleøen i Sortedams Sø til Teknik- og Miljøudvalget. På den baggrund har Teknik- og Miljøforvaltningen undersøgt muligheder og konsekvenser ved henholdsvis genopretning eller bevaring af nuværende tilstand. Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, at øen ikke genoprettes, men forbliver et levested for skarven.

Løsning

Skarven holder til på øen i Sortedams Sø og har gjort det gennem en årrække, og de første reder blev observeret i 2005. Træer og planter på øen er efterhånden helt nedbrudt grundet skarvens ekskrementer, som ætser beplantningen. For at genoprette øen med ny beplantning, er det nødvendigt at fjerne eller kraftigt regulere skarvbestanden. På baggrund af medlemsforslaget har forvaltningen vurderet mulighederne for en genopretning af øen i Sortedams Søen. Forvaltningen har uafhængigt af medlemsforslaget hørt Det Grønne Råd i 2021 om deres holdning til regulering af skarvbestanden i henholdsvis Sortedams Sø og Damhussøen.

Forvaltningens anbefaling er, at øen ikke genoprettes, men at skarvernes tilstedeværelse opfattes som en del af en biodiversitetsrig og mangfoldig bynatur, hvor fredningen af arten har været vellykket og medført, at en art, som tidligere var truet af udryddelse, nu igen findes i en levedygtig bestand.

Mulighederne for at regulere skarven
Skarven var for få årtier siden tæt på udryddelse. Derfor blev den i 1980 fredet i hele Europa i henhold til det daværende EF's direktiv om beskyttelse af vilde fugle og deres levesteder. Fuglebeskyttelsesdirektivet blev herefter implementeret i Danmarks Jagt- og Vildtforvaltningslov. Af loven fremgår, at fuglenes reder og æg ikke forsætligt må fjernes, ødelægges eller beskadiges, og fuglene må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Egentlig jagt på skarven er heller ikke tilladt. Regulering af skarven er derfor som udgangspunkt forbudt, men Naturstyrelsen kan i visse tilfælde give tilladelse til regulering iht. § 15 i bekendtgørelse om vildtskader, som er hjemlet i Jagt- og Vildtforvaltningsloven. I dette tilfælde til oliering af æg eller fjernelse af æg og reder.

Naturbeskyttelseslovens § 3 meddeler, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af beskyttede naturtyper. Dette omfatter søer og vandløb samt heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev. Dette gælder også for de indre søer i København, da en skarvkoloni har indvirkning på en søs tilstand og fjernelse af kolonien derfor indirekte vil medføre en tilstandsændring af søen.

Regulering af skarven kræver således tilladelse fra Naturstyrelsen til regulering iht. § 15 i bekendtgørelse om vildtskader mens en mulig genopretning af øen i Sortedams Sø kræver dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3.

Tilladelse og dispensation
Det er Naturstyrelsen, der kan give tilladelse til regulering af skarven efter § 15 i bekendtgørelse om vildtskader mens kommunen kan give dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 vedr. ændring i beskyttede naturtyper. I Københavns Kommune er det Teknik- og Miljøudvalget, som kan meddele dispensation på baggrund af indstilling fra Teknik- og Miljøforvaltningen. § 3-dispensationen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af de høringsberettigede organisationer, herunder Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening. Naturstyrelsens tilladelse til regulering kan ikke påklages.

Tidligere ansøgninger om dispensation til regulering af skarven
I 2004 behandlede det daværende Bygge- og Teknikudvalg (BTU den 10. marts 2004) muligheder for at regulere skarvbestanden og genoprette øen i Sortedams Søen via forskellige metoder, fx fjernelse af æg og reder, skydning af skarven, net over øen, afvaskning af ekskrementer på øen. Bygge- og Teknikudvalget besluttede, at Københavns Kommune skulle give dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 til regulering af skarven i Sortedams Sø ved hjælp af skræmmelyde. Afgørelsen blev efterfølgende påklaget af Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening, hvorefter dispensationen fra Naturbeskyttelseslovens § 3 blev afvist af det daværende Naturklagenævn med begrundelsen om, at de af kommunen anførte æstetiske og rekreative hensyn, ikke udgjorde en tilstrækkelig begrundelse for at gøre indgreb i en naturligt indfundet tilstand.

Forvaltningen har ikke erfaring med ansøgning af tilladelse hos Naturstyrelsen til regulering af skarven efter til § 15 i bekendtgørelse om vildtskader.

Høring i Det Grønne Råd
Forvaltningen har i maj 2021, uafhængigt af medlemsforslaget, haft spørgsmålet om regulering af skarvbestanden i henholdsvis Sortedams Sø og Damhussøen i høring hos medlemmerne af Det Grønne Råd. Medlemmerne kunne ikke tilslutte sig regulering med den begrundelse, at skarven er en unik fugl i byen, som i mange år har haft dårlige vilkår og været truet som bestand.

Forvaltningens vurdering og anbefaling
Hvis øen skal genoprettes med blandt andet nye træer, vil det blive nødvendigt at regulere bestanden af skarver markant, for at minimere sandsynligheden for at skarverne genetablerer sig på øen. Desuden skal de eksisterende gamle træer, hvor skarven tager ophold, fældes. Begge dele strider mod bekendtgørelsen af vildtskader og Naturbeskyttelseslovens § 3. Forvaltningen kan derfor som udgangspunkt ikke genoprette øen uden at bryde med fredningen af skarven. For at kunne regulere skarven, skal forvaltningen søge om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 og om tilladelse efter bekendtgørelse om vildtskader. Hvis reguleringen skal foregå ved skydning af skarverne, vil det desuden kræve en polititilladelse. En sådan tilladelse forventes ikke at blive givet på grund af områdets centrale placering i København.

Såfremt der søges, og gives dispensation til genopretning og etablering af nye træer, vil skarverne efter al sandsynlighed tage de nye træer i brug, hvilket vil resultere i, at de nye træer dør. Hvor hurtigt skarverne atter vil etablere sig på øen er ikke til at forudsige. Ved en eventuel dispensation til fjernelse af skarven fra øen, er der risiko for, at skarven blot vil slå sig ned et andet sted i byen, hvorfor dette sted vil blive nedbrudt på samme måde som øen i Sortedams Sø. Ligeledes er det sandsynligt, at relevante interesseorganisationer påklager en eventuel dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.

Forvaltningen anbefaler derfor, at øen i Sortedams Sø, hvor skarven holder til, ikke genoprettes. Forvaltningen vurderer, at skarvens tilstedeværelse må betragtes som en del af en biodiversitetsrig og mangfoldig bynatur, hvor fredningen af arten har virket efter hensigten.

Politisk råderum
Teknik- og Miljøudvalget kan pålægge Teknik- og Miljøforvaltningen at søge om tilladelse til at regulere skarvbestanden i bekendtgørelsen om vildtskader samt at undersøge, hvilke muligheder der er for at dispensere fra § 3 i Naturbeskyttelsesloven. I den forbindelse kan Teknik- og Miljøforvaltningen nedsætte en arbejdsgruppe, der kan kvalificere mulighederne for at søge dispensation og tilladelse.

Såfremt der skal gives en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3, vil det være Teknik- og Miljøudvalget, som træffer beslutningen. Gives der dispensation er der usikkerheder forbundet med effekterne af metoderne til regulering af skarven. Derfor forventes et behov for en tilbagevendende indsats til løbende at kunne regulere skarven, for at sikre genopretningen af øen. Der vil ligeledes skulle afsættes midler til en løbende indsats og genopretning af øen.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt indstillingen, foretages der ikke yderligere.