Mødedato: 10.10.2007, kl. 15:00

Cykelsti og vejtræer på Frederiksborgvej, midler til projektudvikling

Se alle bilag

Cykelsti og vejtræer på Frederiksborgvej, midler til projektudvikling

Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 10. oktober 2007

 

 

Sager til beslutning

 

4.      Cykelsti og vejtræer på Frederiksborgvej, midler til projektudvikling

TMU 543/2007  J.nr. 2007-74825

 

 

 

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til en anlægsbevilling på 1 mio. kr. til igangsætning af projekt for etablering af cykelstier og plantning af vejtræer på Frederiksborgvej på strækningen fra Frederikssundsvej til Rentemestervej.

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget (ØU) og Borgerrepræsentationen (BR) anbefaler

1.      at der gives en anlægsbevilling på 1 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling, Center for Anlæg og Udbud, funktion 2.28.22.3 (Standardforbedringer af færdselsarealer) til projektudvikling og projektering af cykelsti og vejtræer på Frederiksborgvej.

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 10. oktober 2007

Anbefalet

 

 

PROBLEMSTILLING

Der har længe været et lokalt ønske om etablering af cykelstier og plantning af vejtræer på Frederiksborgvej (jf. Kvarterplan Nord-Vest 2001 og Trafik og Grøn Plan NV 2003). Strækningen er nærmere beskrevet i Cykelstiprioriteringsplan 2006-2016 (jf. BTU 625/2005). På bilag 1 ses strækningen på et oversigtskort.

 

LØSNING

Projektudviklingen og projektering foreslås igangsat nu, så anlægget af cykelsti og plantning af vejtræer kan påbegyndes i 2008.

 

Målet med projektet er:

-          at trygheden og fremkommeligheden for de bløde trafikanter på Frederiksborgvej skal forbedres, og

-          at skabe visuel sammenhæng på hele strækningen med træplantning.

 

Projektet vil blive miljø- og tilgængelighedsvurderet i forbindelse med projektudviklingen.

 

ØKONOMI
Den planlagteprojektudvikling og projektering af projektet vurderes at koste i størrelsesordenen 1 mio. kr.

Der er reserveret 5,1 mio. kr. på TMFs Investeringsplan til projektet i 2007.

VIDERE PROCES

Såfremt TMU beslutter, at der skal gives en anlægsbevilling, vil sagen blive forelagt ØU og BR.

Når projektforslaget er udarbejdet, vil det blive forelagt Teknik- og Miljøudvalget til godkendelse. Anlægsarbejderne forventes afsluttet i 2008.

BILAG

1. Oversigtskort for strækningen.

 

 

 

Hjalte Aaberg                     Torben Gleesborg



 

Til top