Mødedato: 10.09.2012, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Medlemsforslag om høring af lokaludvalg om nedlæggelse af dækningsgrave

Indstilling og beslutning

Det foreslås:
 
  1. at der gennemføres høring af lokaludvalgene i forhold til konkret udpegede dækningsgrave, inden Borgerrepræsentationens beslutning om bevilling til nedlæggelse af dækningsgrave den 31. maj 2012 iværksættes,
  2. at nedlæggelse af dækningsgraven på Liva Weels Plads, som blev udsat til senere afklaring i forbindelse med Borgerrepræsentationens beslutning, også omfattes af høringen, og
  3. at Teknik- og Miljøudvalget på baggrund af høringen tager stilling til evt. ændringer i prioriteringen af nedlæggelserne af dækningsgrave

(Stillet af Socialistisk Folkeparti) 

Motivering:
 
Borgerrepræsentationen vedtog den 31. maj 2012 anlægsbevilling til nedlæggelse af dækningsgrave. Teknik- og Miljøforvaltningen gennemførte ikke i forbindelse med indstillingen høring af lokaludvalgene, da indstillingen vedrørte prioritering af nedlæggelser af dækningsgrave i hele byen.
Når der skal gennemføres konkrete nedlæggelser af dækningsgrave i bydelene, har det imidlertid en væsentlig interesse lokalt. Det har debatten om dækningsgravene ved Dronning Louises Bro vist med al tydelighed. Det er derfor vigtigt at få tilbagemelding fra lokaludvalgene, inden nedlæggelserne gennemføres.
På baggrund af høringen skal Teknik- og Miljøudvalget tage stilling til evt. ændringer i prioriteringen af nedlæggelse af dækningsgravene.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i møde den 10-09-2012

Dansk Folkeparti stillede ændringsforslag til 1. at-punkt om, at det ændres
 
fra:

”1. at der gennemføres høring af lokaludvalgene i forhold til konkret udpegede dækningsgrave, inden Borgerrepræsentationens beslutning om bevilling til nedlæggelse af dækningsgrave den 31. maj 2012 iværksættes,”

til:

”at der gennemføres høring af borgerne og lokaludvalgene i forhold til konkret udpegede dækningsgrave, inden Borgerrepræsentationens beslutning om bevilling til nedlæggelse af dækningsgrave den 31. maj 2012 iværksættes,”

Ændringsforslaget blev vedtaget.

Medlemsforslaget blev vedtaget med bemærkning om, at TMU gerne ser dækningsgraven på Sjælør Boulevard omfattet af listen.
Til top