Mødedato: 10.09.2012, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Bevillingsmæssige ændringer - september 2012

Se alle bilag
Teknik- og Miljøudvalget skal godkende de bevillingsmæssige ændringer for september 2012. De bevillingsmæssige ændringer har ingen nettovirkning på Teknik- og Miljøudvalgets budget.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

  1. at de bevillingsmæssige ændringer for september 2012, jf. bilag 1, gennemføres.

Problemstilling

I overensstemmelse med bevillingsreglerne for budget 2012 skal ændringer inden for en bevilling, for eksempel mellem funktioner, godkendes af kommunens fagudvalg. Også hvis ændringerne blot har teknisk karakter.

De bevillingsmæssige ændringer foretages for at sikre, at budgetterne er placeret korrekt i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets regler for budgettering og kontering for kommuner.

Under Teknik- og Miljøudvalgets bevilling ønsker Teknik- og Miljøforvaltningen at foretage en række bevillingsmæssige ændringer. Disse fremgår af løsningsafsnittet nedenfor og i oversigtsform i bilag 1.

Løsning

Nedenfor gennemgås de bevillingsmæssige ændringer for september 2012 per bevilling. Der ønskes foretaget ændringer inden for bevillingen Ordinær drift.

Forvaltningen ønsker at omplacere 3,20 mio. kr. (2012 p/l), så budgettet vedrørende indkøb af materiel på slamsugningsområdet placeres på den korrekte funktion. Budgettet ønskes flyttet fra funktion 0.52.89.1 (Miljøbeskyttelse) til 2.22.01.1 (Transport og infrastruktur, fælles formål).

I forbindelse med gennemgang af budgettet på det grønne område ønsker forvaltningen, at der omplaceres 0,20 mio. kr. (2012 p/l), så budgettet vedrørende springvand placeres på den korrekte funktion. Budgettet skal således omplaceres fra funktion 0.28.20.1 (Grønne fritidsområder) til funktion 3.35.64.1 (Andre kulturelle formål).

I forbindelse med ombygninger af forvaltningens bygninger i Njalsgade og Islands Brygge 37 ønsker forvaltningen at foretage en omplacering af 1,45 mio. kr. (2012 p/l), så budgettet til forvaltningens bygninger placeres på den korrekte funktion. Budgettet er på nuværende tidspunkt placeret på funktion 6.45.51.1 (Sekretariat og forvaltning) og ønskes omplaceret til funktion 6.45.50.1 (Administrationsbygninger).

Endvidere ønsker forvaltningen at foretage en række omplaceringer af budgettet til forbedring af forvaltningens arbejdspladser. Budgettet på 2,13 mio. kr. (2012 p/l) er på nuværende tidspunkt fejlagtigt placeret på funktion 2.28.11.1 (Vejvedligeholdelse) og ønskes med denne indstilling omplaceret til funktion 0.25.10.1 (Faste ejendomme) med 1,2 mio. kr. (2012 p/l), 0.35.40.1 (Kirkegårde) med 0,15 mio. kr. (2012 p/l), 2.22.05.1 (Driftsbygninger) med 0,22 mio. kr. (2012 p/l) og til 0.28.20.1 (Grønne fritidsområder) med 0,56 mio. kr. (2012 p/l).

Økonomi

De bevillingsmæssige ændringer har ingen nettovirkning på Teknik- og Miljøudvalgets budget.

Videre proces

Hvis Teknik- og Miljøudvalget godkender de bevillingsmæssige ændringer, vil Teknik- og Miljøforvaltningen sende oplysningerne videre til Koncernservice, som vil sørge for at indlæse ændringerne.

 

         Hjalte Aaberg

                                                                  /Martin Nordrup Andersen

Til top