Mødedato: 10.08.2020, kl. 08:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, udv. D

Medlemsforslag om ændring af lokalplan for Hvidkildevej, 2400 København NV med henblik på parkering på egen grund.

Se alle bilag

 

Det foreslås,

  1. at Teknik- og Miljøudvalget pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen at fremlægge et forslag til ændring af lokalplanen for Hvidkildevej, Kbh NV, så grundejerne får tilladelse til at oprette parkering på egen grund, jf. grundejerforeningens ansøgning, og så forvaltningens beslutning af 26. februar 2018 omgøres. Forslaget skal fremlægges for udvalget senest i første kvartal 2021.
  2. at såfremt det er muligt at dispensere fra den gældende lokalplan til etablering af parkering på egen grund, skal Teknik- og Miljøforvaltningen i stedet forelægge en indstilling om dette.

(Stillet af Det Konservative Folkeparti)

Motivering

Grundejerforeningen har søgt om at få lov at parkere på egen grund, jf. vedhæftede ansøgning. På den måde vil beboernes parkering ikke belaste fælleskabet og de fælles gader.

Forvaltningen har givet afslag to gange. Disse afslag ønskes omgjort for, at beboerne kan parkere på egen grund.

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 10. august 2020

Et samlet udvalg stillede ændringsforslag om ændring af 1. at-punkt:

”at Teknik- og Miljøudvalget pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen at fremlægge et forslag til ændring af lokalplanen for Hvidkildevej, Kbh NV, så grundejerne får tilladelse til at oprette parkering på egen grund, jf. grundejerforeningens ansøgning, og så forvaltningens beslutning af 26. februar 2018 omgøres. Forslaget skal fremlægges for udvalget senest i første halvdel af 2021.”

Ændringsforslaget blev vedtaget uden afstemning.

Medlemsforslagets således ændrede 1. at-punkt blev godkendt uden afstemning.

Medlemsforslagets 2. at-punkt blev ikke godkendt med 2 stemmer mod 8. Ingen undlod at stemme.

For stemte: C og V.

Imod stemte: A, B, F, O, Ø og Å.

Til top