Roadmap 2021-2025 til KBH2025 Klimaplanen.

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til Roadmap 2021-2025 til KBH2025 Klimaplanen og proces for kommende tillæg til roadmappet.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at Roadmap 2021-2025 til KBH2025 Klimaplanen, bilag 2, godkendes.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen godkendte den 23. august 2012 KBH2025 Klimaplanen med målet om, at København skal være CO₂ -neutral i 2025. Implementeringen af klimaplanen sker i tre perioder. Roadmap 2021-2025 dækker den tredje og sidste implementeringsperiode. På baggrund af den beregnede effekt af de eksisterende initiativer i KBH2025 Klimaplanen forventes udledningen i 2025 at være ca. 630.000 ton CO₂. Det skyldes blandt andet, at den grønne omstilling er accelereret i Danmark, og derfor er godskrivningen af den grønne el fra Københavns vindmøller lavere end hidtil antaget. Hertil kommer, at CO₂-udledningen fra vejtrafikken ikke er reduceret nævneværdigt de seneste 10 år. Initiativerne i Roadmap 2021-2025 reducerer denne udledning med ca. 200.000 ton CO₂, hvilket betyder, at der i 2025 fortsat forventes at være en udledning på ca. 430.000 ton CO₂. Dette er en stigning på ca. 230.000 ton CO₂ i forhold til vurderingen af mankoen i ’Midtvejsevaluering af KBH2025 Klimaplanen’, Teknik- og Miljøudvalget den 18. juni 2018.

Løsning

For løbende at kunne tilpasse igangsatte initiativer og gøre status på klimaindsatsen implementeres klimaplanen i treperioder. Hver delperiode er blevet udfoldet i selvstændige roadmaps, som har beskrevet status for klimaarbejdet og peget på fokus for den kommende periode. Roadmap 2021-2025 er klimaplanens tredje og sidste roadmap. Initiativerne i Roadmap 2021-2025 er som de foregående roadmaps inddelt i de fire spor Energiforbrug, Energiproduktion, Mobilitet og Københavns Kommune som virksomhed. KBH2025 Klimaplanen indeholder udover målet om CO₂-neutralitet 19 delmål, fordelt på de fire spor, der fastholdes i Roadmap 2021-2025 (bilag 3).

Klimaplanen tager afsæt i CO₂-udledningen fra 2005, hvor København havde en CO₂-udledning på 2,3 mio. ton CO₂. I 2018 var udledningen nedbragt med ca. 50% til 1,2 mio. ton CO₂. Da Københavns indbyggertal er steget fra 2005-2018, betyder det, at udledningen pr. indbygger er faldet med 60 %, fra fem ton CO₂ pr. københavner i 2005 til to ton CO₂ pr. københavner i 2018.

Dette skyldes primært den grønne omstilling i el- og fjernvarmesystemerne, både nationalt og som følge af KBH2025 Klimaplanens initiativer, der i de forgangne roadmap-perioder har bidraget til den grønne omstilling i København.

Roadmap 2021-2025 til KBH2025 Klimaplanen indeholder 47 initiativer, bilag 4, der forventes at give en samlet reduktion på ca. 200.000 ton CO2 i 2025. De 47 initiativer består af 34 initiativer, som videreføres fra Roadmap 2017-2020 og 13 nye initiativer, der igangsættes med vedtagelsen af Roadmap 2021-2025. De videreførte initiativer fra Roadmap 2017-2020 er dem, hvor det fortsat er muligt at hente reduktioner. De største CO₂-reduktioner i Roadmap 2021-2025 kommer fra videreførte initiativer, særligt vedrørende etablering af vindmøller, omstilling af arbejdsmaskiner, nulemissionsbusser, omstilling af bygas, landstrøm til krydstogtskibe og bioforgasning af organisk affald. Vigtige nye initiativer i roadmappet er: konvertering af olieopvarmede bygninger, handlingsplan for etablering af store solcelleanlæg, etablering af bynær skovplantning og udvikling af klimauddannelse.  

I forbindelse med Roadmap 2021-2025 har Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejdet en analyse af CO₂-udledningen i København i 2025, samt en revurdering af alle eksisterende og nye initiativer. For en række af de eksisterende initiativer er den forventede udledning eller reduktionseffekt derfor positivt eller negativt justeret ift. Roadmap 2017-2020. Den store reduktion fra initiativerne i energiproduktionssporet er et eksempel på, at initiativerne i de to hidtidige roadmaps har virket.

Indsatser til reduktion af manko

Mankoen på ca. 430.000 ton CO₂ i 2025, som ikke håndteres i Roadmap 2021-2025, vil blive behandlet i tillæg til Roadmap 2021-2025, der fremlægges i anden halvdel af 2021. Tillægget vil indeholde indsatser til reduktion af mankoen på 430.000 ton CO₂.

Stigningen i mankoen i forhold til midtvejsevalueringen skyldes primært, at omstillingen af elnettet i hele Danmark er sket hurtigere end forventet i klimaplanen, hvilket betyder, at CO₂-effekten af den vedvarende energi København producerer, særligt fra vindmøller og kraftvarmeværker, ikke er så stor som tidligere antaget. Med andre ord fortrænger den grønne energi produceret i København mindre sort energi fra det danske elnet. Optimering af fjernvarmeanlæg, effektivisering af fjernvarmesystemet, etablering af vindmøller og varmepumper, omstilling af buslinjer, udbygning af cykelinfrastrukturen, renovering af skoler og omstilling af kommunens køretøjer til el og brint er alle eksempler på det store arbejde, der foregår i dag for at nå klimaplanens mål. Konklusionen fra midtvejsevalueringen vedrørende omstilling af vejtrafikken er fortsat den samme: Det er ikke lykkedes at reducere CO₂-udledningen fra vejtrafikken. Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer derfor nu, at transportområdet overhaler energiproduktion som den største kilde til CO₂-udledning i København fra 2021.

Proces og indhold i tillæg til Roadmap 2021-2025

For at sikre at den forventede restudledning på ca. 430.000 ton CO2 reduceres til nul i 2025, skal der igangsættes nye indsatser og initiativer, som ikke indgår i Roadmap 2021-2025. I Budget 2020 (BR 31. oktober 2019) (A, Ø, Å, B, F og V) fremgår det, at HOFOR skal arbejde med muligheden for opsætning af flere vindmøller, og at Amager Ressourcecenter (ARC) undersøger muligheden for at igangsætte et pilotprojekt om reduktion af CO₂ udledt fra ARC’s forbrændingsanlæg ved brug af ny teknologi til at indfange CO₂ i stedet for at lede det ud i atmosfæren. Denne proces kaldes carbon capture. Derudover blev det med budgetaftalen for 2020 besluttet at undersøge virkemidler til reduktion på henholdsvis 50.000, 75.000 og 100.000 ton CO₂ fra mobilitetsområdet gennem ’Analyse af grøn omstilling af trafikken’ og ’Analyse af biltrafikken i Indre By og brokvartererne’.

I 2021, når mulighederne for realisering af yderligere CO₂-reduktioner er vurderet, forelægges initiativerne i tillæg til Roadmap 2021-2025 i form af konkrete indsatser og initiativer til reduktion af de ca. 430.000 ton CO₂. Virkemidlerne i den nationale klimahandlingsplan vil kunne indgå i tillæg til Roadmap 2021-2025, hvis Teknik- og Miljøforvaltningen til den tid vurderer, at virkemidlerne kan understøtte klimaplanens indsatser inden 2025.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede i Budget 2020 at igangsætte mobilitetsanalysen ’Analyse af grøn omstilling af trafikken’. Teknik- og Miljøudvalget har den 22. juni 2020 anbefalet overfor Borgerrepræsentationen at udvide analysen til også at omfatte de 75.000 ton CO₂, som ikke er opnået hidtil i de foregående roadmaps.

Økonomi

Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. Finansiering af kommunale initiativer i Roadmap 2021-2025 til KBH2025 Klimaplanen sker gennem kommunens årlige budgetproces og varetages af de ansvarlige forvaltninger og enheder i Københavns Kommune.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt Roadmap 2021-2025 til KBH2025 Klimaplanen igangsættes roadmappets nye initiativer fra den 1. januar 2021. Herefter vil initiativerne blive implementeret i det omfang, der bliver afsat midler til dem.

Teknik- og Miljøforvaltningen forelægger tillæg til Roadmap 2021-2025 for Borgerrepræsentationen i anden halvdel 2021, som beskriver, hvordan mankoen på ca. 430.000 ton CO₂ reduceres frem mod 2025.

På baggrund af Københavns Kommuneplan 2019 vil Teknik- og Miljøforvaltningen senest i 2023 forelægge en ny klimaaftale for Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om, hvad der skal følge efter, at København er blevet CO₂-neutral med konkrete målsætninger for 2030 og 2035. I løbet af kommuneplanens planperioden skal der desuden igangsættes en handlingsplan for, hvordan København kan blive en fossilfri kommune.

Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejder et budgetnotat til forhandlingerne om Budget 2021 vedrørende en analyse af københavnernes forbrugsbaserede CO₂-udledninger. Analysen kan udgøre grundlaget for en ny klimaaftale og fremtidig plan for reduktion af de forbrugsbaserede CO₂-udledninger i København.

                                    Søren Wille

                                                                  / Karsten Biering Nielsen

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 10. august 2020

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Det samlede udvalg afgav følgende protokolbemærkning:

”Partierne tager Roadmap 3 til efterretning med ønsket om, at forvaltningen frem mod tillæg hæver ambitionen i forhold til indsatserne, der vedrører energieffektivitet og den circulære økonomi. Vi mener, at en øget indsats her kan hjælpe med at lukke det gap, der er skitseret i Roadmap 3.”

Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet afgav følgende protokolbemærkning:

”Partierne er på klimaet og københavnernes vegne særdeles bekymrede for, om vi i København når vores klimamål. Særligt, når det kommer at sikre en grøn omstilling af transportområdet, ser det sort ud. Det er beklageligt, at Staten endnu ikke har givet København mulighed for at regulere effektivt, når det kommer til grønnere mobilitet. Vi ved fra forskningen, at miljøzoner, hvor personbiler også er inkluderet, og grønne vejafgifter virker og at de har en stor effekt på både trængslen i byen, københavnernes sundhed og vores samlede CO2 udslip I København. Vi har derfor en stor forventning om, at de kommende klimaforhandlinger på Transportområdet på Christiansborg sikrer Kommunerne og København bedre og mere effektive grønne værktøjer, der kan være med til at lukke gappet i vores klimaregnskab, forbedre københavnernes liv og sikre at færre dør af luftforurening.”

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet afgav følgende protokolbemærkning:

“Forsøg med carbon capture and usage skal ikke blive en sovepude, der fastholder København som en forbrændingskommune og forsinker de nødvendige omstillinger, som kan gøre os til en cirkulær kommune.”

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet afgav følgende protokolbemærkning:

“Partierne ønsker, at den del af erhvervsaffald, som indsamles fra uddannelsesinstitutioner, hurtigst muligt skal organiseres til indsamling i de samme fraktioner som private. Dette skal ske for at understøtte uddannelse i bæredygtig adfærd blandt ungdommen.”

Det Konservative Folkeparti og Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Når klimamålene for reduktion af CO2-udledningen fra trafikken skal fastsættes, er det vigtigt, at der er en passende frist til indfasning, så borgerne har mulighed for at skifte deres køretøjer ud til ikke fossildrevne køretøjer. Det er vigtigt, at klimakampen er en kamp for at reducere CO2-udledning og ikke en generel kamp også mod fossilfri biler.”

Det Konservative Folkeparti og Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Beholdere til affaldssortering i det offentlige rum bør pladsernes, så de ikke optager plads for parkering fra cykler eller biler.”

Det Konservative Folkeparti og Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Partierne støtter grøn energiproduktion. Vi mener dog ikke, at det er en kommunal opgave at producere energi - den bør produceres af private, og kommunen bør købe billigst muligt, så vi får mest miljø for pengene.”