Ambitionsniveauet for klimamålsætningerne i Københavns Kommunes kommende Klimaplan 2035 er højt og ses kun tilsvarende i enkelte andre byer i verden. Der er få erfaringer at trække på, både i forhold til i opgørelsesmetoder og udvikling af konkrete initiativer, og vejen til 2035-målene stiller krav om løbende udviklings- og innovationsindsats i henhold til datagrundlag, metoder og initiativer i roadmaps på forbrugsområdet og implementering af energistrategien. Samtidig står Klimasekretariatet i Teknik- og Miljøforvaltningen over for en række bevillingsudløb de kommende år, der betyder, at der ikke er finansiering til at gennemføre Klimaplan 2035. Derfor foreslås en ny finansieringsmodel for klimaindsatsen i Teknik- og Miljøforvaltningen, der skal sikre en langsigtet indsats og fremdrift i gennemførslen af Klimaplan 2035, herunder løbende styring af alle indsatser, monitorering og effektmåling, og udvikling af nye initiativer i roadmaps.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at henvise finansiering af en fast grundbevilling til klimaindsatsen, herunder videreudvikling og implementering af Klimaplan 2035, til forhandlingerne om Budget 2025, jf. løsningsafsnit og økonomiafsnit.

Problemstilling

Med Klimaplan 2035 stiller Københavns Kommune sig i spidsen for ambitiøse klimamål, der kun ses tilsvarende i få andre byer i verden. De ambitiøse mål betyder bl.a., at det hverken er muligt eller fornuftigt på forhånd at klarlægge eller i første roadmap at anvise hele vejen til målopfyldelsen. Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer på den baggrund, at gennemførslen af Klimaplan 2035 vil kræve en løbende udviklings- og innovationsindsats gennem hele planperioden.   

Parallelt står Klimasekretariatet i Teknik- og Miljøforvaltningen over for en række bevillingsudløb i år 2025-2028. Disse udløb har hidtil finansieret den nuværende KBH2025 Klimaplan, udvikling af den kommende klimaplan og første roadmap hertil. Finansieringen af klimaindsatsen er således sat sammen af midlertidige bevillinger givet til specifikke aktiviteter, der ikke nødvendigvis stemmer overens med den indsats, der er brug for i den kommende Klimaplan 2035. Når bevillingerne, der sammenlagt er på 19 mio. kr., udløber, er der ikke finansiering til gennemførslen og implementeringen af Klimaplan 2035. 

Gennemførslen af Klimaplan 2035 kræver, at der afsættes finansiering i budgetforhandlingerne. Teknik-og Miljøudvalget skal derfor tage stilling til den fremadrettede finansieringsmodel for klimaindsatsen og arbejdet med Klimaplan 2035.

Løsning

Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer at gennemførelsen af en klimaplan med det besluttede ambitionsniveau for 2035 kræver en samlet fast grundbevilling på 18 mio. kr. årligt. Grundbevillingen skal sikre den fortsatte udvikling af initiativer til roadmaps og en sammenhængende og effektiv implementering af Klimaplan 2035. En fast grundbevilling vil afløse de midlertidige bevillinger til specifikke aktiviteter og dermed understøtte det langsigtede arbejde med klimaindsatsen frem mod 2035, såvel som sikre at de nødvendige faglige kompetencer kan fastholdes og tiltrækkes.

Ambitionsniveauet i Klimaplan 2035, der både skal sikre at Københavns Kommune bliver klimapositiv i 2035 og skal accelerere nedbringelsen af de forbrugsbaserede CO2-udledninger knyttet til københavnernes offentlige og private forbrug samt kapitale investeringer, medfører behov for en udviklings- og innovationsindsats i hele planperioden. Målopfyldelsen afhænger af samarbejde og involveringen af erhvervsliv, interesseorganisationer, civilsamfund og københavnerne både i udvikling og implementering af initiativer. Samtidig er CO2-opgørelser og effektberegninger et område, hvor metode og datagrundlag er i udvikling, og forventeligt vil være det frem mod 2035. Arbejdet med Klimaplan 2035 vil drage nytte af og bidrage til det internationale samarbejde på området. 

En fast grundbevilling indebærer et mindre fald i forhold til klimaplansarbejdets finansieringsniveau i 2024. Samtidig vil der fortsat være behov for supplerende bevillinger til implementering af specifikke initiativer, som ikke er indeholdt i grundbevillingen. Det gælder fx bevillinger til initiativer, der går på tværs af forvaltninger og fagkontorer, fx indkøb i Økonomiforvaltningen, anlægsbevillinger til mobilitet i Teknik- og Miljøforvaltningen eller klimauddannelse i Børn og Ungeforvaltningen. Hvis der ikke afsættes midler til en samlet fast grundbevilling, vil de enkelte klimainitiativer i stedet hver især skulle bidrage til at finansiere de opgaver, der er skitseret i grundbevillingen. Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at det samlet set vil øge omkostningerne og give udfordringer i forhold til at sikre de rette medarbejderkompetencer. Der lægges op til, at nuværende klimabevillinger i årene 2025-2028 afvikles i takt med deres udløb, og at grundbevillingen indfases i takt med, at bevillingerne udløber (tabel 2).

Opgaver i en fast grundfinansiering

En samlet fast grundfinansiering vil være sammensat af fem hovedopgaver, som justeres og tilpasses igennem planperioden ved politisk behandling af nye roadmaps. Forslag til sammensætning af en ny samlet grundfinansiering til klimaindsatsen og Klimaplan 2035 er illustreret i tabel 1.

Hovedopgaver afspejler det kommende arbejde med klimaplanen, herunder videreførsel af kerneindsatser og en løbende udviklings- og innovationsindsats. Grundfinansieringen modsvarer derfor ikke direkte alle opgaver, som er forankret i de nuværende midlertidige bevillinger, der har bidraget til udviklingen af klimaplanen og implementering af den nuværende KBH2025 Klimaplanen. Det er i bilag 2 beskrevet, hvordan det foreslås, at hovedopgaverne vil afløse de nuværende bevillinger. De nuværende bevillinger er knyttet op på specifikke opgaver, som afsluttes i takt med at bevillingerne udfases.

Der vil i planperioden forventeligt komme tre roadmaps med tilhørende initiativer, som skal bidrage til at ambitionsniveauet indfries. De fem hovedopgaver er direkte forbundet til målsætningerne i Klimaplan 2035 og vurderes afgørende i forhold til at realisere klimaplanens ambitionsniveau. Det foreslås, at Teknik- og Miljøudvalget ved vedtagelse af hver nyt roadmap under Klimaplan 2035 skal tage stilling til prioriteringen mellem opgaverne i grundbevillingen. Det vil forventeligt være hvert tredje år. I den forbindelse vil forvaltningen fremlægge forslag til prioritering mellem opgaver, justering af indhold, metode og tilgang på baggrund af status over det foregående roadmap samt en CO2-opgørelse.

Tabel 1: Hovedopgaver i en ny grundfinansiering af Klimaplan 2035 og klimaindsatsen

CO2-opgørelser, effektberegninger og porteføljestyring (1,6 mio. kr. i 2025)
Klimasekretariatet skal kontinuerligt følge op på, hvordan klimaplanens initiativer udmøntes og virker, og løfter dermed porteføljestyringen af initiativer på tværs af kommunens forvaltninger. Sekretariatet vil udvikle metoder og datakilder, løbende monitorere, evaluere og justere initiativerne, samt udarbejde effektvurdering af, om initiativerne samlet set sikrer målopfyldelse. Afrapporteringerne vil ske til Teknik- og Miljøudvalget ved behandling af roadmaps. Derudover vil der (som i nuværende klimaplan) årligt blive gjort status for fremdrift i de besluttede initiativer. 

Udvikling af forbrugsbaserede initiativer (0,8 mio. kr. i 2025)
Det er nyt at arbejde med de forbrugsbaserede udledninger i regi af kommunens klimaindsats, og det omfatter flere udledningsområder, som fx byggeri- og anlægsområdet, mobilitet og fødevarer. Klimasekretariatet skal i udvikling af nye initiativer løbende teste og justere delinitiativer for at sikre størst mulig effekt. Involvering af erhvervslivet, civilsamfund og interesseorganisationer er afgørende for at kvalificere klimainitiativerne, skabe engagement og for at realisere klimaeffekten. Der er derfor også midler til indledende opsøgende arbejde ved opstart af partnerskaber, samarbejdsfora eller netværk, afprøvning og evaluering af mindre pilotforsøg samt implementering af mindre initiativer. Partnerskaber som virkemiddel vurderes at være afgørende for at understøtte omstillingen i de forskellige udledningsområder.

Energistrategi (1,8 mio. kr. i 2025)

Klimasekretariatet vil fortsætte sin koordinerende rolle i udvikling og implementering af initiativer om energiforbrug, energiproduktion samt planlægning og etablering af ny infrastruktur og kapacitet. Opdatering og udvikling på energiområdet vil foregå i regi af implementeringen af Energistrategien, med udvikling af initiativer til klimaplanens roadmaps. Implementeringen af Energistrategiens principper vil ske i samarbejde med de væsentligste energioperatører i København. Sekretariatet vil indgå i et bredere energistrategisk samarbejde på tværs af kommuner om udviklingen af fremtidens fjernvarmenet.

Energispring (3,0 mio. kr. i 2025)
Videreførelse af Energispringpartnerskabet, der er etableret som initiativ under KBH2025 Klimaplanen og som har til formål at opnå reduktion i energiforbruget i bygninger. Partnerskabet tæller aktuelt 56 partnere og dækker 39 pct. af bygningsmassen i København, og leverer årlige reduktioner i energi- og varmeforbruget. Partnerskabet kan med den brede aktørkreds af bygningsejere, -administratorer, interesseorganisationer og senest de almene boligselskaber, udvikles videre til evt. også at løfte energirigtigt drift og vedligehold og omstilling af bygninger til lavtemperatur fjernvarme.

Borgerinvolvering og mobilisering (1,0 mio. kr. i 2025)
Arbejdet med forbrugsbaserede CO2-udledninger, kræver en vedvarende dialog med og involvering af københavnerne. Det er en ny dagsorden for byens borgere, med betydning for deres hverdag og liv, hvilket understreger vigtigheden af borgerinvolvering. Målet er at fremme deltagelsesmuligheder, engagere og mobilisere københavnerne og samarbejde om at finde løsninger. De nuværende bevillinger til Klimaborgerting og lokale klimatopmøder er eksempler på metoder, der kan bidrage hertil, men der findes også andre metoder og værktøjer, som fx digitale platforme til borgerinvolvering, borgerhøringer, afstemninger eller opgaveudvalg. Samtidig er målet at oplyse og vejlede om initiativer og deltagelsesmuligheder samt at tilrettelægge involveringen, så den støtter arbejdet med at accelerere sociale tippepunkter og bidrage til implementering af klimainitiativer i alle bydele.

Politisk handlerum

Teknik- og Miljøudvalget kan fravælge opgaver til den faste grundbevilling. Finansiering af fravalgte opgaver i den faste grundbevilling kan henvises til forhandlingerne om Budget 2025 som midlertidige bevillinger ved at godkende et ændringsforslag herom. Udvalget kan desuden beslutte, hvorvidt stillingtagen til prioritering mellem opgaverne skal ske oftere eller sjældnere end hvert tredje år.

Økonomi

Gennemførelse af klimaindsatsen og videreudvikling og implementering af Klimaplan 2035 afhænger af, at Borgerrepræsentationen afsætter finansiering i den kommende budgetaftale. Finansieringsniveauet i den foreslåede grundfinansiering ligger på 18,4 mio. kr. årligt, hvilket indebærer et fald på 0,6 mio. kr. i forhold til det nuværende finansieringsniveau i 2024.

Klimaområdet er lige nu finansieret af bevillinger, som udløber i årene 2025-2028. Der lægges derfor op til at indfase grundbevillingen i takt med, at bevillingerne udløber. Dette er illustreret i tabel 2, som viser finansieringsbehovet i årene 2025-2027, hvorefter grundbevillingen er fuldt indfaset. Der lægges op til at grundbevillingen løber med hele planperioden for Klimaplan 2035.

Forslaget om at indfase grundbevillingen i takt med at klimabevillingerne udløber betyder, at nogle opgaver (fx klimaborgerting) vil blive videreført under en ny grundfinansiering og først afsluttes, når bevillingerne til de enkelte opgaver udløber. For overblik over specifikke bevillingsudløb og indfasning af hovedopgaverne i en ny grundfinansiering se bilag 2.

Tabel 2: Finansieringsbehov i takt med indfasningen af grundfinansieringen i årene 2025-2027 og ved fuld indfasning i årene 2028-2035

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt indstillingen, udarbejder forvaltningen budgetnotat til forhandlingerne om Budget 2025. Implementeringen af klimaplanen afhænger derfor af, at der afsættes finansiering i budget 2025.

Med en fast grundbevilling får udvalget også hvert tredje år mulighed for at prioritere fordelingen af opgaver i forbindelse med den politiske behandling af hvert roadmap.

Søren Wille

/ Karsten Biering Nielsen

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 10. juni 2024

Indstillingen blev godkendt med 8 stemmer mod 0. 2 undlod at stemme.

For stemte: A, B, F, V, Ø og Å

Undlod at stemme: C

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

”Det Konservative Folkeparti støtter idéen om en fast grundbevilling til klimaplan, men mener at midlerne bør, og sagtens kan, findes inden for egen ramme – vi ønsker derfor, at der omprioriteres og optimeres i forvaltningen, således at grundbudgettet kan tilvejebringes, men vi kommer ikke til at støtte en udvidelse af stabsfunktionerne i forvaltningen.”