Ændring af Teknik- og Miljøudvalgets mødeplan 2024
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
- at Teknik- og Miljøudvalgets mødeplan 2024 ændres således, at udvalgsmødet den 17. juni 2024 udvides med halvanden time jf. Løsning.
Problemstilling
Forvaltningen forventer flere sager end generelt på Teknik- og Miljøudvalgets dagsorden til mødet den 17. juni 2024, som er det sidste møde inden sommeren. Der er derfor mulighed for, at sagerne ikke kan håndteres på mødet, og at det dermed kan blive nødvendigt at tage buffermødet den 18. juni 2024 i brug.
Forvaltningen foreslår derfor, at udvalgsmødet 17. juni 2024 udvides med halvanden time. Herved kan udvalgssagerne håndteres den 17. juni 2024 uden brug af buffermødet 18. juni 2024.
Løsning
Teknik- og Miljøudvalgets møde den 17. juni 2024 udvides med halvanden time, således at mødet allerede starter kl. 13.30 og slutter kl. 19.00.
I henhold til § 20 i styrelsesloven er udvalgets mødeplan bindende, men kan ændres, såfremt der er enighed herom i udvalget.
Politisk handlerum
Det kan besluttes,
- Ikke at udvide udvalgsmødet den 17. juni 2024. Forvaltningen vurderer, at dette kan betyde, at buffermødet den 18. juni tages i brug.
Økonomi
Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.
Videre proces
Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt indstillingen, justeres udvalgets mødeplan.
Søren Wille
/ Morten Rixen
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 10. juni 2024
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.