Mødedato: 10.05.2021, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, Festsalen

Forventet regnskab pr. marts 2021

Se alle bilag
Teknik- og Miljøudvalget skal godkende første forventede regnskab pr. marts 2021.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller overfor Teknik- og Miljøudvalget,

  1. at Teknik- og Miljøudvalget godkender det forventede regnskab pr. marts 2021.

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen skal tre gange årligt fremlægge et forventet regnskab for Teknik- og Miljøudvalget. På baggrund heraf fremlægger Økonomiforvaltningen herefter et samlet forventet regnskab for hele kommunen for Økonomiudvalget.

Løsning

Teknik- og Miljøudvalgets forventede regnskab er udarbejdet med udgangspunkt i det realiserede forbrug pr. 31. marts 2021 samt forvaltningens forventede forbrug i resten af 2021.

I det følgende fremgår Teknik- og Miljøudvalgets forventede regnskab fordelt på styrings- og bevillingsområder. Af bilag 2 fremgår en gennemgang med afvigelsesforklaringer for samtlige af forvaltningens bevillinger. I bilag 3 findes en særskilt status for parkeringsområdet. 

Forventet regnskab for 2021Service

På servicebevillingerne forventes et samlet merforbrug på 72,4 mio. kr. i regnskab 2021. Heraf kan størstedelen henføres til COVID-19.

Teknik- og Miljøforvaltningens drift er fortsat påvirket af COVID-19. Dette bidrager til en væsentlig usikkerhed i forvaltningens skøn for regnskabsresultatet for 2021. Teknik- og Miljøforvaltningen leverer særskilte opgørelser til Økonomiforvaltningen, der estimerer de samlede COVID-19-relaterede mer- og mindreudgifter med henblik på at opnå kompensation for estimerede netto merudgifter. I forbindelse med dette forventede regnskab pr. marts 2021 er opgjort forventede merudgifter relateret til COVID-19 for 69,1 mio. kr. på service. Heraf udgør 52,4 mio. kr. mindreindtægter vedr. parkering.

Endelig er der et forventet merforbrug på 3,2 mio. kr. vedr. mindreindtægter på parkeringsområdet, som ikke kan henføres til COVID-19. Mindre udsving i indtægterne på parkeringsområdet har ikke finansiel betydning, men Københavns Kommune vil få reduceret servicemåltallet svarende til reduktionen i indtægter fra betalingsparkering i et en til en-forhold på grund af reglerne for modregning af bloktilskuddet.

Det forventede resultat er sammenfattet i tabel 1 nedenfor.

Tabel 1. Teknik- og Miljøudvalgets forventede regnskab for 2021Service (mio. kr.)

Bevilling

Korrigeret budget*

Forventet regnskab

Forventet afvigelse

Heraf COVID-19-relateret

Øvrige afvigelser

Ordinær drift

1432,0

1.449,7

-17,7

-16,7

-1,0

Parkering

-635,0

-579,4

-55,7

-52,4

-3,2

Byfornyelse, ydelsesstøtte

49,2

48,2

1,0

0,0

1,0

Krematoriedrift

-6,6

-6,6

0,0

0,0

0,0

Service i alt

839,5

911,9

-72,4

-69,1

-3,2

Note: Tabellen er udarbejdet på baggrund af faktiske tal, men opgjort i mio. kr. Som følge af dette kan der opstå mindre afvigelser i tabellens afrundinger. Negative budgettal viser et indtægtsbudget, som er højere end udgiftsbudgettet. Negative afvigelser viser forventede merforbrug eller mindreindtægter.

*Det korrigerede budget er det aktuelle budget inkl. forventede korrektioner, som forventes godkendt af Økonomiudvalget.

Idet det forudsættes, at merudgifter vedr. COVID-19 vil blive kompenseret, og da mindreindtægter på parkeringsområdet afregnes direkte med kassen, er forventningen således, at der herefter vil være balance på Service i 2021.

Overført merforbrug fra regnskab 2020 og optagelse af internt lån

I forlængelse af regnskab 2020 fik Teknik- og Miljøudvalget overført et merforbrug på service på 20,9 mio. kr. til 2021. Merforbruget opstod som følge af sagen om intern afregning af løn i anlægsprojekter (aflønningsmodellen). Til håndtering af det overførte merforbrug optages et internt lån på 20,9 mio. kr. i 2021. Lånet blev godkendt i Borgerrepræsentationen den 22. april 2021. Optagelsen af det interne lån, som skal afdrages i perioden fra 2022-27, indebærer et årligt afdrag på 3,5 mio. kr. i afdragsperioden. Forvaltningen vil dog søge at nedskrive lånebehovet i løbet af 2021, og i det omfang det viser sig muligt justere låneoptagelsen i forbindelse med forventet regnskab pr. august 2021.

Risici vedr. prognosen på service

De endelige økonomiske konsekvenser af sagen vedr. forvaltningens interne afregning af løn i anlægsprojekter foreligger endnu ikke. Der udestår en afklaring omkring evt. håndtering af yderligere 8,1 mio. kr., som følge af den underskudsindhentning, der var indlagt i timeprisen for 2020, og som der ikke var bevillingsmæssigt grundlag for. Jf. handleplanen for Intern Revisions særlige undersøgelse af aflønningsmodellen vil forvaltningen forelægge Teknik- og Miljøudvalget indstilling på et møde inden sommerferien.

På baggrund af underskuddet på forvaltningens aflønningsmodel til intern afregning af løn i anlægsprojekterne har forvaltningen igangsat arbejdet med en ny model for styring af bygherreorganisationen. Det er forventningen, at en ny styringsmodel til styring af løn i bygherreorganisationen kan medføre et finansieringsbehov på driftsrammen til finansiering af de ikke direkte henførebare omkostninger, der indtil i dag er afregnet på anlægsprojekterne. Forvaltningen har igangsat en budgetanalyse, der skal afdække det samlede finansieringsbehov. Teknik- og Miljøudvalget forelægges beslutning om ny styringsmodel og resultatet af budgetanalysen medio 2021.

I det følgende gennemgås forventningen til de enkelte bevillingsområder på Service.

Ordinær drift

Bevillingen Ordinær drift forventes at udvise et merforbrug 17,7 mio. kr., hvoraf de 16,7 mio. kr. kan henføres til COVID-19 og blandt andet skyldes udgifter til adfærdsguider, der skal regulere folks adfærd og hjælpe borgene til at overholde myndighedernes retningslinjer (8,7 mio. kr.), merudgifter til bl.a. renhold af toiletter, ekstra tømning af affaldskurve mv. (5,6 mio. kr.) samt merudgifter til bl.a. den administrative håndtering af COVID-19 (2,4 mio. kr.)

Der er på ordinær drift et lille merforbrug på 1,0 mio. kr., som ikke vedrører COVID-19. Dette merforbrug er sammensat af en række mindre poster bl.a. udgifter til ekstern advokatbistand. Merudgiften udlignes af et tilsvarende mindreforbrug på bevillingen Byfornyelse, ydelsesstøtte. 

Parkering

Bevillingen Parkering forventes at udvise et merforbrug55,7 mio. kr. Heraf vedrører 52,4 mio. kr. COVID-19 som forventes kompenseret, mens 3,2 mio. kr. vedrører mindreindtægter på parkeringsområdet som følge af almindelige udsving. Udsving i indtægterne på parkeringsområdet udlignes i afregningen med staten, hvorfor de ikke har finansiel betydning. Udsvingene påvirker dog kommunens servicemåltal. 

Forventet regnskab for 2021Overførsler m.v.

Det er Teknik- og Miljøforvaltningens vurdering, at samtlige bevillinger under styringsområdet Overførsler m.v. vil balancere ved årets udgang, hvilket fremgår af tabel 3. Bevillingerne Affaldsområdet og Jorddeponi er omfattet af et hvile-i-sig-selv”-princip, hvorfor budgetterne for disse bevillinger løbende vil blive tilpasset det forventede forbrug i sager om bevillingsmæssige ændringer.

Tabel 3. Teknik- og Miljøudvalgets forventede regnskab for 2021Overførsler m.v. (mio. kr.)

Bevilling

Korrigeret budget*

Forventet regnskab

Forventet afvigelse

Affaldsområdet

64,1

64,1

0,0

Byfornyelse, efterspørgselsstyrede overførsler

3,2

3,2

0,0

Jorddeponi

-137,7

-137,7

0,0

Klima Drift

-2,5

-2,5

0,0

Overførsler m.v. Total

72,9

72,9

0,0

Note: Tabellen er udarbejdet på baggrund af faktiske tal, men opgjort i mio. kr. Som følge af dette kan der opstå mindre afvigelser i tabellens afrundinger. Negative budgettal viser et indtægtsbudget, som er højere end udgiftsbudgettet. Negative afvigelser viser forventede merforbrug.

*Det korrigerede budget er det aktuelle budget inkl. forventede korrektioner, som forventes godkendt af Økonomiudvalget.

Forventet regnskab for 2021Anlæg

Forvaltningen har i 2021 et højt anlægsmål set i forhold til 2019 og 2020, og forvaltningen arbejder derfor på at øge eksekveringskraften. Teknik- og Miljøudvalget skal den 10. maj 2021 behandle 2. anlægsoversigt, hvor budgettet på anlæg i 2021 tilpasses til, hvad forvaltningen forventer at kunne eksekvere i 2021. Forvaltningen planlægger således porteføljen med henblik på at styringsområdet Anlæg samlet set vil balancere ved årets udgang, hvilket fremgår af tabel 4.

Tabel 4 Teknik- og Miljøudvalgets forventede regnskab for 2021 – Anlæg (brutto, mio. kr.)

Bevilling

Korrigeret budget*

Forventet regnskab

Forventet afvigelse

Byfornyelse, anlæg

249,5                    

249,5                    

0,0

Klima anlæg

                   106,3

                   106,3

0,0

Takstfinansieret anlæg

                   14,0

                   14,0

0,0

Ordinær anlæg

                     807,0

                     807,0

0,0

Anlæg Total

              1.176,8

              1.176,8

0,0

Note: Tabellen er udarbejdet på baggrund af faktiske tal, men opgjort i mio. kr. Som følge af dette kan der opstå mindre afvigelser i tabellens afrundinger.

*Det korrigerede budget forventes godkendt af Teknik- og Miljøudvalget den 10. maj 2021.

For en grundigere gennemgang af udvalgets anlægsøkonomi henvises til anden anlægsoversigt, som Teknik- og Miljøudvalget behandler den 10. maj 2021.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Teknik- og Miljøudvalgets forventede regnskab er sendt til Økonomiforvaltningen den 28. april 2021 med forbehold for Teknik- og Miljøudvalgets godkendelse.

 

          Søren Wille

                                                    / Thomas Højlt

 


Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 10. maj 2021

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

 

”Vi finder, at det er misvisende at tale om mindreindtægter på parkering som en Covid19-udgift. Et politisk flertal i København har i mange år kæmpet for færre bilister i København, og det ser vi nu de økonomiske konsekvenser af.”

 

Til top