Mødedato: 10.05.2006, kl. 15:00

Bryggebroen

Bryggebroen

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 10. maj 2006

 

 

Sager til beslutning

 

9.      Bryggebroen

 

TMU 264/2006  J.nr. 2161:124.0001/05

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at der gives en tillægsbevilling indenfor Vej & Parks Anlægsramme konto 2.22.3 vejanlæg på 7,9 mio. kr. til at gennemføre midlertidige forbindelser på Havneholm, samt færdiggørelse af Bryggebroen.

 

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 10. maj 2006

Anbefalet

 

 

RESUME

Byggeriet af Bryggebroen er i fuld gang. Et uheldigt tidssammenfald med byggerierne på Havneholm, deres kompleksitet og broens færdiggørelse medfører, at de midlertidige forbindelser, der er planlagt etableret på Havneholm er langt mere omfattende end dem, der tidligere har været planlagt med.

 

Bryggebroen har været undervejs i flere år, idet forhandlinger om finansieringen af broen med eksterne parter var vanskelig. Da projektet blev planlagt og igangsat var der ikke udsigt til nært forestående aktiviteter på Havneholm. Derfor  blev - i dialog med grundejeren - besluttet, at stien kunne føres uden om et evt kommende byggeri på terræn i kanten af Havneholm og videre over de kommende byggegrunde.

 

Ingen havde på det tidspunkt forudset de nu igangsatte omfattende byggerier på Havneholm og heller ikke at byggerierne blev planlagt på en måde så al jord på Havneholm er optaget af byggearbejdet. Der etableres endog byggeplads ude i havnen for at byggerierne kan gennemføres.

 

Dette uheldige tidssammenfald og byggeriernes karakter medfører, at broens åbning enten må udskydes i 2 år, indtil den som planlagt kan føres over Havneholm eller, at der skal gennemføres midlertidige løsninger, som er dyrere end forudsat. Udsættes broens åbning vil ekstraomkostningerne kunne holdes på ca. 2 mio. kr. til ekstraomkostninger ved ændring i forankringen af broen på Havneholm. Denne var planlagt under de kommende byggerier, hvilket må ændres på grund af disses placering af tilhørende parkeringskælder. Ønskes den færdiggjort nu kræves en ekstrabevilling på i alt 7.9 mio. kr..

 

Forvaltningen anbefaler at  broen færdiggøres nu til glæde for  de kommende brugere.

 

Ekstraarbejderne gør at broens åbning må udsættes fra juli til forventet september måned.

 

Den foreslåede løsning er nøje drøftet  med de involverede parter for at finde den bedste og billigst løsning. Resultatet af drøftelserne med partnerne er blevet, at der foreslåes etableret følgende midlertidige forbindelse, jf. bilag 1 og 2:

-         Fra Bryggebroen og langs spunsvæggen mod syd etableres en midlertidig træbrygge til grænsen mellem to byggepladser. Herfra ledes en 4,5 m bred fællessti (cykler og gående) indover Havneholm frem til vejen Havneholm. Her krydser stiforbindelsen Havneholmvejen. Krydsningen vil blive reguleret således at byggepladstrafikken og de bløde trafikanter ikke kommer i konflikt. Stiforbindelsen forsætter mod syd i Havneholmens vestlige side som en 4,5 m bred fællessti. Stien vil være hegnet på begge sider, såldes at stien er klart og sikkert adskilt fra byggepladser og byggepladskørsel. Herfra føres fællesstien ud i det almindelige vejnet videre mod Vesterbro og Fisketorvet. Denne midlertidige løsning vil fungere fra Bryggebroens åbning til ultimo 2007.

-         Fra ultimo 2007 er det muligt at krydse Havneholm og herefter fortsætte over kanalen mellem Havneholm og Fisketorvet af en nybygget kanalbro. Denne løsning vil fungere indtil byggeriet på spidsen af Havneholm er afsluttet og den endelige stiforbindelse er anlagt, hvilket forventes at ske ultimo 2009.

 

Forvaltningen har vurderet en række alternativne løsninger. Den eneste anden alternativ løsning er at bygge Bryggebroen færdig og først åbne den ultimo 2009. Denne løsning vil som nævnt koste ca. 2 mio. kr. til ændringer af broens fæste på Havneholm..

 

Forvaltningen har på baggrund af sagen gennemgået sine procedurer for at minimere for tilsvarende fejl jf. vedlagte bilag 3.


 

Til top