Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 279 "Islands Brygge Station" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 2005
Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 279 "Islands Brygge Station" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 2005
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 10. maj 2006
Sager til beslutning
16. Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 279 "Islands Brygge Station" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 2005
TMU 271/2006 J.nr. 611:189.0001/05
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen anbefaler,
at tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 279 "Islands
Brygge Station" vedtages endeligt,
Økonomiforvaltningen
indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,
at det tilhørende tillæg til
Kommuneplan 2005 vedtages endeligt.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 10. maj 2006
Sagen blev udsat
RESUME
Planforslagene har været i offentlig høring fra den 13. december 2005
til den 14. februar 2006. Offentliggørelsen blev annonceret i områdets
lokalaviser, og i høringsperioden er der gennemført en dialogstrategi bestående
af en hjemmeside for planforslagne, en plancheudstilling i nærområdet, og et
borgermøde med 20 deltagere.
I høringsperioden er der
modtaget fem henvendelser. Københavns Energi og HUR har ingen bemærkninger.
Kulturmiljørådet anfører bl.a., at der bør foretages en indgående arkæologisk
undersøgelse af området, så det på langt sigt vil være muligt at reetablere
Faste Batteri i sin helhed. I lokalplanen er der medtaget kommentar om, at
arbejder der forudsætter udgravning kan standses midlertidigt, jf.
museumsloven. DONG oplyser, at der ligger en gasledning i vestsiden af det
fastlagte byggefelt, og at der er en sikkerhedszone på 5 m på hver side af
ledningen. Det forudsættes på den baggrund, at gasledningen flyttes til en
placering i vejareal (Artillerivej), og at udgiften hertil afholdes som en del
af byggemodningsomkostningerne. De berørte politiske udvalg vil efterfølgende
få forelagt en særskilt indstilling om byggemodningsomkostningerne. I en
fælleshenvendelsen fra HK og Andelsboligforeningen Thorlakshus anføres, at der
er tale om magtmisbrug, når etablering af en servicestation ved Njalsg
ade er
begrundet i ønsket om torvehallerne på Israels Plads og den der liggende
servicestation. Der henvises i øvrigt til alternative placeringer, miljømæssige
forhold og udsynsforhold. I relation hertil bemærkes, at den pågældende
placering er et resultat af en vurdering af en række alternative placerings
muligheder. For så vidt angår forurening anses der ikke at være miljømæssige
problemer forbundet med etablering af servicestation tæt på en boligejendom.