Mødedato: 10.05.2006, kl. 15:00

Medlemsforslag fra Jesper Schou Hansen (V) om drøftelse af sikkerheden i krydset Strandvænget og Strandvejen/Ryvangs Allé og Østerbrogade, stillet af Venstre

Medlemsforslag fra Jesper Schou Hansen (V) om drøftelse af sikkerheden i krydset Strandvænget og Strandvejen/Ryvangs Allé og Østerbrogade, stillet af Venstre

Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 10. maj 2006

 

 

Sager til beslutning

 

6.      Medlemsforslag fra Jesper Schou Hansen (V) om drøftelse af sikkerheden i krydset Strandvænget og Strandvejen/Ryvangs Allé og Østerbrogade, stillet af Venstre

 

TMU 257/2006  J.nr. 21213.0001/03

 

 

INDSTILLING

 

"Medlemsforslag: Drøftelse af sikkerheden i krydset Strandvænget og Strandvejen/Ryvangs Allé og Østerbrogade, stillet af Venstre

 

 

Det foreslås, at

 

Udvalget drøfter etableringen af krydset Strandvænget og Strandvejen/Ryvangs Allé og Østerbrogade, hvor det er kommet frem, at de lastbiler, der skal køre ad den nye Ring O2 jf. BR beslutningen d. 22. september 2005, ikke kan komme rundt.

 

Motivering

Borgerrepræsentationen besluttede i september 2005, at den tunge trafik på O2 skal omlægges fra Strandøre-Strandpromenaden til Strandvejen-Strandvænget. I den forbindelse var det meningen, at krydset Strandvænget/Strandvejen/Ryvangs Allé skulle ombygges, således at der skabes tilstrækkelig kapacitet til afvikling af den øgede trafik. Dette skulle have betydet, at den svingende trafik ikke ville føre til forøget uheldsrisiko i krydset.

 

Det er imidlertid kommet frem, at ombygningen og den øgede tunge trafik skaber et af Københavns farligste kryds. Ifølge advokat Jacob Forman er krydset for snævert, hvilket betyder, at ved højresving vil lastbilens bagerste del ofte ende på fortovet, hvor ventende cyklister hverken kan ses af chaufføren eller kan komme væk før en koalition. Teknisk er det sådan, at i det øjeblik den forreste del af lastvognen, vinkles i forhold til traileren, kan chaufføren ikke mere se ned langs vognen. Chaufføren har derfor ingen mulighed for at få øje på en cyklist, der kommer bagfra i det tidsrum, der går fra lastbilen begynder at svinge.

 

Jacob Forman er advokat med speciale i vognmandssager. Han har bl.a. ført tre sager om højresvingsulykker, som endte med frifindelse af chaufførerne, fordi de ikke havde nogen mulighed for at afværge påkørslen. Det er et problem som er helt generelt ved højresving. Men i krydset Strandvænget og Strandvejen/Ryvangs Allé og Østerbrogade er det særlig problematisk pga. den snævre indretning af krydset. Situation bliver kun alvorligere af den stigende mængde tunge trafik og at krydset er gennemfartspunkt for alle kvarterets børn og unge. Resultatet er, at krydset bliver et af Københavns farligste, hvor det kun er et spørgsmål om tid før et alvorligt uheld opstår.

 

Jeg vil ved mødets start foreslå, at Advokat Jacob Forman deltager under forhandlingerne jf. Lov om kommunernes styrelse § 20 stk. 4, 2. pkt. af hensyn til sagens oplysning."

 



 

Til top