Mødedato: 10.05.2006, kl. 15:00

Budget 2007, 2. behandling

Budget 2007, 2. behandling

Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 10. maj 2006

 

 

Sager til beslutning

 

3.      Budget 2007, 2. behandling

 

TMU 276/2006  J.nr. 1410.0021/05

 

 

INDSTILLING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller

 

at Teknik- og Miljøudvalget godkender det fremlagte budgetforslag for 2007

 

at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at der fra og med budget 2007 afsættes 1,5 mio.kr. til lokale trafik- og miljøprojekter. Midlerne placeres i en pulje under Sekretariatet på konto 6.51.1 til udvalgets senere udmøntning.

 

at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiger Teknik- og Miljøforvaltningen til i samarbejde med Økonomiforvaltningen at foretage tekniske og redaktionelle ændringer i det fremlagte budgetmateriale for 2007.

 

 

RESUME

Teknik- og Miljøforvaltningen har i forbindelse med budgetseminaret d. 29. marts udsendt det samlede budgetmateriale. I materialet er redegjort for Teknik- og Miljøudvalgets samlede budget for 2007. Dette være sig dels en beskrivelse af de enkelte ydelser dels tilvejebringelsen af det fælleskommunale prioriteringsrum og hvilke ønsker Teknik- og Miljøforvaltningen opfordrer Teknik- og Miljøudvalget til at prioritere i de kommende budgetforhandlinger.

 

Materialet er bearbejdet i forlængelse af Teknik- og Miljøudvalgets 1. behandling af budgettet d. 19. april 2006 (TMU 233/2006). Der er blandt andet udarbejdet 4 nye budgetønsker. Herudover er materialet nu suppleret med flere obligatoriske redegørelse samt en redegørelse om fordelingen af administrationsudgifter med baggrund i regnskab 2005. Herudover er Københavns Brandvæsen udtaget af materialet og indarbejdet i Økonomiforvaltningens budget. Dette sker i direkte forlængelse af Borgerrepræsentationens vedtagelse 27. april 2006 (BR 203/06).

 

Teknik- og Miljøudvalget skal i budget 2007 bidrage 8,1 mio.kr. til det fælleskommunale prioriteringsrum. Forvaltningen har fremlagt forslag for i alt 9,6 mio.kr. I forlængelse af udvalgets drøftelse foreslås det, at der af det ekstra tilvejebragte prioriteringsrum anvendes 1,5 mio.kr. til lokale trafik- og miljøforsøg.


SAGSBESKRIVELSE

Teknik- og Miljøforvaltningen har i forbindelse med budgetseminaret d. 29. marts udsendt det samlede budgetmateriale. Materialet er opdateret i forlængelse af udvalgets 1. behandling af budgettet d. 19. april (TMU 233/2006).

 

I materialet er redegjort for Teknik- og Miljøudvalgets samlede budget for 2007. Dette være sig dels en beskrivelse af de enkelte ydelser dels tilvejebringelsen af det fælleskommunale prioriteringsrum og hvilke ønsker Teknik- og Miljøforvaltningen opfordrer Teknik- og Miljøudvalget til at prioritere i de kommende budgetforhandlinger.

 

Redegørelser

Materialet er udformet efter de retningslinier som er stillet fra Økonomiforvaltningen. Herudover foreligger yderligere beskrivelser og bestilte redegørelser i forbindelse. Af materiale der er nyt i forhold til udvalgets 1. behandling skal specielt henvises til følgende redegørelser:

  • Tilrettelæggelse af forvaltningens økonomiske styring
  • Indarbejdelse af kommunalreformen (opdateret version)
  • Budgetforslagets konsekvenser for ligestilling mellem kønnene
  • Integration
  • Administrationsopgørelse

 

Budgetønsker

Teknik- og Miljøforvaltningen havde oprindeligt fremlagt i alt 27 ønsker/forslag prioriteret i tre kategorier. På budgetseminaret blev de 6 højest prioriterede ønsker præsenteret. Der er tale om ønsker til såvel anlæg og drift. Ønskerne er udover de obligatoriske oversigter præsenteret i en mappe med et kort pr. forslag. I forbindelse med udvalgets 1. behandling blev der efterspurgt formulering af yderligere 4 ønsker, der vedlægges som bilag. Såfremt udvalget ønsker det vil de samlede ønsker blive genoptrykt i en revideret udgave. Disse forventes i givet fald at kunne være færdige til udvalgets møde d. 7. juni

 

Prioriteringer

Udover denne indstilling indeholder i særdeleshed udvalgsafsnittet i budgetmaterialet en overordnet beskrivelse af budget 2007. Teknik- og Miljøudvalget skal i budget 2007 bidrage med 8,1 mio.kr. til det fælleskommunale prioriteringsrum. Forvaltningen har fremlagt forslag for i alt 9,6 mio.kr. Der er altså mulighed for at udvalget fravælger forslag eller omprioriterer de overskydende midler til andre aktiviteter. I forbindelse med udvalgets 1. behandling blev det foreslået at midlerne blev reserveret til finansiering af lokale trafik- og miljøprojekter, hvilket er indarbejdet i denne indstilling. Projektet skal detaljeres yderligere før der kan tages stilling til om projekterne skal relateres til Miljøkontrollen eller Vej & Park.

 

Af de foreslåede besparelser udgør 63% (6,1 mio.kr.) besparelser på hovedkonto 6 – administration fordelt med  3,3 mio.kr. på udgifter og 2,8 mio.kr. på indtægter.

 

Kommunalreformen

Som det blev oplyst Teknik- og Miljøudvalget i forbindelse med 1. behandlingen af budgettet er der en hvis usikkerhed om reguleringerne som følge af kommunalreformen. Det har ikke været muligt at afdække disse usikkerheder fuldstændigt forud for udvalgets vedtagelse af budget 2007. Den konkrete håndtering af denne usikkerhed er beskrevet i det ovenfor nævnte notat "Indarbejdelse af kommunalreformen (opdateret version)", der vedlægges som bilag. Af dette fremgår at et beløb på 2,3 mio.kr. er placeret på Sekretariatets bevilling indtil der foreligger en endelig afklaring. Netto drejer det sig om 1,7 mio.kr., da der også indgår en ikke fordelt DUT-bevilling på 0,6 mio.kr.

 

Økonomiudvalget behandler sagen igen endeligt d. 19. juni 2007, hvorefter der eventuelt skal ske en konsekvens rettelser i Teknik- og Miljøudvalget budget, herunder eventuelle tilpasninger af aktivitetsniveauet.

 

Administrationsopgørelse

I forbindelse med tilvejebringelsen af prioriteringsrummet er udvalgene blevet bedt om blandt andet at sikre, at så meget som muligt af omprioriteringerne indhentes ved besparelser på kommunens administration.

 

Denne opmærksomheden på muligheden for besparelser på administration har givet anledning til, at Teknik- og Miljøforvaltningen har opdateret den analyse af administrationsudgifterne, der lå til grund for Økonomiudvalgets drøftelser om administration, der var baseret på oplysninger fra Regnskab 2003. Der er derfor vedlagte en opgørelse af administrationsudgifterne i Teknik- og Miljøforvaltningen med udgangspunkt i regnskab 2005. Herudover har de enkelte enheder redegjort for de tiltag der er gennemført i de seneste 5 år for at optimere administrationen.

 

Opgørelsen viser hvilke betydelige indsatser, der er gennemført i Teknik- og Miljøforvaltningen – hhv. BTF og MFF tidligere. Det fremgår envidere at notatet at administrationsbegrebet ikke er en egnet størrelse at fokusere isoleret på, da betydelige dele af formålet for Teknik- og Miljøforvaltningens enheder er at adminsitrere de lovområder der henhører til deres opgavefelt direkte under henvisning til styrelsesvedtægten. At konsekvent skære i disse bevillinger er at edsætte kommunens serviceniveau.

 

Opmærksomhedspunkter

Forvaltningens andel af de manglende integrationsindtægter og finansieringen af strategisk indkøb er midlertidigt placeret i Sekretariatet og skal fordeles til de enkelte enheder.

Lønpulje på 11,3 mio.kr. er midlertidigt placeret på Sekretariatets konti. Midlerne skal fordeles til enhederne, men fordellingsnøglen vil – som det er oplyst Teknik- og Miljøforvaltningen – afhænge af fordelingen i 2006, hvilket endnu ikke er gennemført. Der afventes en fremlæggelse af sagen for Økonomiudvalget.

Udgiften til kommunens bidrag til forbrændingsanlæg er i nærværende budgetbidrag opgjort på baggrund af kendte satser, og med de senest opgjorte befolkningstal. Teknik- og Miljøforvaltningen vil ved ændring af satserne hos forbrændningsanlægene og/eller nye tal for befolkningen fremsende et teknisk ændringsforslag til budgettet, når budgetterne for 2007 for de to forbrændingsanlæg er endeligt vedtaget og kommunens udgift således er kendt.

At der i forlængelse af kommunalreformens økonomiske konsekvenser for Teknik- og Miljøforvaltningen er placeret et beløb på 2,3 mio.kr. midlertidigt på Sekretariatet bevilling.

 

Efter Teknik- og Miljøudvalget 2. behandling af budgettet vil Teknik- og Miljøforvaltningen konsekvensrette materialet, der herefter fremsendes til Økonomiudvalget. Det må forventes, at der derefter sker vise redaktionelle og tekniske rettelser i materialet i samarbejde mellem Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen. Specielt set i lyset af at budget 2007 er det første år, hvor samtlige ydelser er beskrevet efter Københavns Kommunes nye budgetmodel. Teknik- og Miljøforvaltningen har i denne indstilling anmodet Teknik- og Miljøudvalget om bemyndigelse til at foretage disse rettelser.

 

Økonomi

-

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes

 

Høring

-

 

BILAG VEDLAGT

Bilag(nummerering henviser til TMUs budgetmappe):

  1. Udvalgsafsnit
  2. Bevillingsoversigt
  3. Ydelseskataloger
  4. Budgetønsker – drift
  5. Budgetønsker – anlæg
  6. Grønne budgetmål
  7. – bilag udsendt tidligere
  8. Takstbilag
  9. Personaleoversigt
  10. Spørgsmål/svar og supplerende notater
  1. Redegørelse – Tilrettelæggelse af kommunens økonomiske styring
  2. Redegørelse – Indarbejdelse af kommunalreformen v2.
  3. Redegørelse – Ligestilling
  4. Redegørelse – Integration
  5. Redegørelse – administration

 

Samtlige bilag inkl. ikke opdaterede bilag, der blev udsendt til udvalget i forbindelse med budgetseminaret d. 29. marts 2006, er tilgængelige via TMU-portalen.

 

 

 

 

Mette Lis Andersen


 

Til top