Høringssvar vedrørende forslag til integrationspolitik

Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 10. maj 2006

 

 

Sager til beslutning

 

28.      Høringssvar vedrørende forslag til integrationspolitik

 

TMU 255/2006  J.nr. 159.0001/03

 

 

INDSTILLING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller

 

at Teknik- og Miljøudvalget godkender det forslag til høringssvar til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, der fremgår af denne indstilling

 

RESUME

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget  har sendt forslag til ny integrationspolitik til høring i fagudvalgene.

 

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller i høringssvaret, at Teknik- og Miljøudvalget tilslutter sig visionen og i hovedtræk de indsatsområder, som er foreslået i forslaget til integrationspolitik.

 

Vedrørende forslagene på boligområdet er det forvaltningens opfattelse, at forslagene rejser en række problemer omkring hensynene til på den ene side ændret beboersammensætning og på den anden side kommunens boligsociale forpligtelser, ligesom forslagene ikke umiddelbart synes mulige at realisere uden lovmæssige ændringer. Det er derfor forvaltningens opfattelse, at der må arbejdes videre med disse forslag med henblik på en nærmere vurdering af mulighederne for implementering.

 

Endelig indstiller forvaltningen i svaret, at udvalget henleder opmærksomheden på  de eventuelle økonomiske konsekvenser af nogle af forslagene til sociale klausuler i forbindelse med leverancer til kommunen.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget behandlede på mødet den 23. marts 2006 forslag til en ny integrationspolitik for Københavns Kommune. Udvalget besluttede at sende forslaget i høring bl.a. i fagudvalgene.

Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår, at der sendes følgende høringssvar til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget:

 

"Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Teknik- og Miljøudvalget har på sit møde den 10. maj 2006 drøftet det fremsendte udkast til ny integrationspolitik og har følgende bemærkninger:

Udvalget kan fuldt ud tilslutte sig visionen om at " København skal være en by uden diskrimination, hvor gensidig accept og tolerance er dominerende på alle planer. Integrationsindsatsen i Københavns Kommune skal sikre, at den gensidige respekt mellem borgerne hviler på social sammenhængskraft, økonomisk bæredygtighed og etnisk ligestilling"

 

Ligeledes kan udvalget tilslutte sig, at principperne for den fremtidige indsats bygger på principperne om

 

1. at integration er et fælles ansvar,
2. at integration kræver mangfoldighed og
3. at integration skal belønnes

 

Teknik- og Miljøudvalget anerkender bredden i den valgte strategi, men er samtidig meget opmærksom på, at visionen er ambitiøs og ubearbejdet, således at det må forventes, at der i den videre proces nødvendigvis må foretages korrektioner og konkretiseringer, samt stillingtagen til lovmæssige udfordringer.

 

Vedrørende beskæftigelsesområdet deler Teknik- og Miljøudvalget Integrationsudvalgets ambition om at fremme beskæftigelsen af medarbejdere i kommunen med en anden etnisk baggrund end dansk.

 

Forvaltningen har gennem de seneste år arbejdet med at skaffe beskæftigelse til personer med anden etnisk baggrund. Dette er lykkedes med godt resultat i en række tilfælde, men forvaltningen er helt opmærksom på, at der også fremover skal være særligt fokus herpå, herunder at sikre, at der sker en indsats bredt i forhold til alle personalegrupper.

 

Teknik- og Miljøudvalget anerkender kreativiteten i forslagene til nye tiltag vedr. rekruttering, sociale klausuler og præmieordning, som udvalget generelt finder interessante.

 

Teknik- og Miljøudvalget henleder opmærksomheden på udfordringerne i forslagene 1, 2 og 5 til sociale klausuler, der stiller konkrete krav til, hvilke medarbejdere leverandøren, f.eks. en entreprenør, skal beskæftige.

 

Udvalget peger i den forbindelse på, at forslaget, hvis det implementeres i den nuværende form, kan indebære en fordyrelse af bygge- og anlægsprojekterne på Teknik- og Miljøudvalgets område. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis de ledige arbejdstagere eller arbejdstagere, der kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår, har behov for ekstra oplæring og opfølgning i deres arbejde og ekstraudgifterne, der er forbundet hermed, indgår i projektprisen.

 

Teknik- og Miljøudvalget må i den forbindelse forudsætte, at der i forbindelse med vurderingen af de økonomiske konsekvenser af integrationspolitikken tages højde for en sådan eventuel fordyrelse af projekterne, og at de berørte forvaltninger kompenseres herfor.

 

For Teknik- og Miljøudvalget knytter særlig interesse sig herudover til boligtemaet og intentionerne om at vende den negative udvikling i de udpegede almene udsatte boligområder (Lundtoftegade, Akacieparken, Mjølnerparken, Aldersrogade og Tingbjerg) og risiko-boligområder (over 30 % af voksne beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet).

 

Som det fremgår af de som bilag 3 vedlagte bemærkninger til skabelonerne, finder forvaltningen, at initiativet om "områdefornyelse" i tilknytning til de udsatte boligområder bør udgå, da det allerede i muligt omgang anses for opfyldt, idet bebyggelserne i Lundtoftegade, Aldersrogade og Mjølnerparken allerede indgår i kvarterløft- og områdefornyelsesinitiativer, mens Tingbjerg er omfattet af partnerskabsaftaler, helhedsorienteret byfornyelse og omprioritering. Akacieparken er beliggende i et kvarter, hvor der aktuelt ikke vurderes grundlag for en særlig fornyelsesmæssig indsats, og der er ikke i byfornyelseslovgivningen mulighed for at lade områdefornyelse alene omfatte almene boliger.

 

Af forvaltningens bemærkninger til de øvrige initiativer fremgår, at det ikke er muligt på det foreliggende grundlag at konkretisere budget- og ressourcemæssige konsekvenser, men flere af forslagene - f.eks. i relation til kombineret anvisning og fleksible udlejningsaftaler, eventuelt målrettet salg af almene lejligheder, nybyggeri og tilførsel af supplerende aktiviteter - kan meget vel føre til behov for tilførsel af yderligere midler og ressourcer. Det skal i øvrigt  bemærkes, at Teknik- og Miljøforvaltningen  aktuelt indgår i et bredt samarbejde med kommunens øvrige forvaltninger, herunder Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, om behandlingen af de indkomne ansøgninger til Landsbyggefonden i relation til 600 mio. kr. puljen. Indstilling herom forelægges udvalget i næste møde.

 

I forbindelse med 600 mio. kr. puljen har forvaltningen over for de almene boligorganisationer anført, at støttemuligheden ikke er forbeholdt de af Soci alministeriet udpegede særligt udsatte områder og har bl.a. tilkendegivet, at kommunen vil lægge vægt på, at indsatsen er forebyggende og inddrager integrationshensyn, beskæftigelses- og uddannelsesaspekter samt kulturelle og foreningsmæssige tiltag.

 

Der fokuseres hermed indsatsmæssigt på dels de knap 5.000 almene boliger i de særligt udpegede områder dels de knap 30.000 almene boliger i afdelinger, hvor over 30 % af de voksne beboere i 2005 var uden tilknytning til arbejdsmarkedet (kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister eller arbejdsløse).

 

I dag varetages kommunens boligsociale opgave alene i den almene boligmasse, hvor 1/3 af de ledige lejligheder stilles til rådighed. Med den aktuelle flyttefrekvens svarer dette til 1.500 -1.800 boliger om året, hvilket indebærer, at kommunen - på

trods af landets utvivlsomt mest restriktive boligsociale visitationskriterier - har betydelige vanskeligheder ved at løse opgaven. Virkeliggørelse af forslagene om regional anvisning inden for den almene sektor samt om inddragelse af private udlejningsboliger i kommunen til løsning af de boligsociale opgaver må derfor anses for absolut nødvendige, hvis beboersammensætningen i den almene boligsektor i kommunen skal gøres bredere.

 

Opnås disse udvidede muligheder til løsning af den boligsociale opgave ikke inden for overskuelig tid, tegner sig 2 hovedscenarier, som det er afgørende, at der politisk tages stilling til med henblik på at opnå en sammenhængende strategi i forhold til de initiativer, der iværksættes for at forbedre bebyggelserne og påvirke beboersammensætningen:

 

-         Friholdelse af alle afdelinger med særlig høj andel (f.eks. over 30 %)  beboere uden arbejdsmarkedstilknytning for boligsocial anvisning kombineret med øgede anvisningsmuligheder i de resterende afdelinger. Konsekvensen heraf, der svarer til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens forslag, må inden for en kortere årrække forudses at blive, at antallet af almene afdelinger med mere end 30 % af beboerne uden arbejdsmarkedstilknytning vil stige stærkt, idet langt den overvejende andel af boligsociale anvisninger omfatter disse grupper.

 

-         Boligsocial anvisning af personer uden arbejdsmarkedstilknytning koncentreres i en mindre del af de almene boliger (10-15.000 lejligheder), hvortil der opnås 100 % kommunal anvisningsret i kombination med iværksættelse af særlige beskæftigelses- og uddannelsesmæssige tiltag m.v. Herved vil de øvrige og dermed størstedelen af de almene boligafdelinger i kommunen få stærkt forbedrede muligheder for blandt andet gennem fleksible udlejningsaftaler at fastholde eller sikre en bredere beboersammensætning.

 

Scenarierne må bl.a. vurderes i forhold til integrationsmæssige og boligsociale konsekvenser for såvel de almene afdelinger som de bykvarterer, der rummer særlige koncentrationer af almene boliger.

 

Hovedparten af de almene boliger (ca. 60%) er beliggende i kommunens ydre bydele med mere åbne bebyggelsesplaner, mens en væsentlig del af de nyere almene boliger er opført som karrébebyggelse på tidligere industriarealer eller efter sanering og byfornyelse.

 

En række af bebyggelserne rummer mellem 1.000 og 2.500 boliger, der dominerer, eller i sig selv udgør næsten hele bykvarterer. Som eksempler herpå kan i de ydre bydele nævnes områder omkring Bispebjergvej/P. Knudsensgade, Folehaven, Tingbjerg, Voldparken/Gadelandet,  Glumsøparken/Hummelvænget, Bellahøj, Tagensvej/Frederiksborgvej, Lersø Parkallé/Emdrupvej, Ryparken/Rymarksvej, Peder Lykkes Vej med tilsammen over 18.000 almene boliger. I de indre bydele er de almene bebyggelser generelt mindre og i højere grad blandet med andre ejerformer. Som eksempler på større koncentrationer kan dog nævnes områder omkring Rovsingsgade/Haraldsgade, Lundtoftegade, Mjølnerparken/Heimdalsgade og på Indre Nørrebro omkring Blågårdsgade/Stengade.

 

Det er udvalgets opfattelse, at der fortsat skal arbejdes indgående med de opstillede forslag, både med hensyn til konkretisering i forhold til de lovgivningsmæssige muligheder og i forhold til at finde den rette balance mellem ønsket om ændret beboersammensætning og hensynet til kommunens boligsociale forpligtelser. Teknik- og Miljøforvaltningen vil indgå aktivt i dette arbejde med baggrund i forvaltningens opgaver.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Klaus Bondam"

 

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes

 

BILAG VEDLAGT

 

• Københavns Kommunes integrationspolitik – udkast (bilag 1)
• Udtalelse fra SF, Udtalelse fra Enhedslisten, Fællesudtalelse fra Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti (bilag 2)

 

• Teknik- og Miljøforvaltningens bemærkninger til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens skabeloner for konkrete initiativer til implementering af integrationspolitikken (bilag 3)

 

BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36

Samlet udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik – indstilling samt beslutningsprotokol fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Styrket integration gennem nye tiltag vedr. rekruttering, sociale klausuler og præmieordning – indstilling samt beslutningsprotokol (fællesindstilling Økonomiudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget)

Styrket integration gennem tiltag på idræts- og foreningsområdet – indstilling samt beslutningsprotokol fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

(Alle indstillinger blev behandlet på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde den 23. marts 2006)

 

 

Mette Lis Andersen