Mødedato: 10.05.2006, kl. 15:00

Beslutning om etablering af fælles gårdanlæg i karreen Sundholmsvej, Telemarksgade, Romsdalsgade og Dovregade

Se alle bilag

Beslutning om etablering af fælles gårdanlæg i karreen Sundholmsvej, Telemarksgade, Romsdalsgade og Dovregade

Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 10. maj 2006

 

 

Sager til beslutning

 

20.      Beslutning om etablering af fælles gårdanlæg i karreen Sundholmsvej, Telemarksgade, Romsdalsgade og Dovregade

 

TMU 260/2006  J.nr. 451:145.0001/06

 

 

INDSTILLING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

at det i udvalgets møde den 11. januar 2006 vedtagne forslag til byfornyelsesbeslutning om etablering af et fælles gårdanlæg, der omfatter ejendommene Sundholmsvej 73-75, Telemarksgade 2-10, Romsdalsgade 2-4 og Dovregade 1-9 – efter fremlæggelse for offentligheden i henhold til byfornyelseslovens bestemmelser – nu vedtages endeligt

 

 

RESUME

Formålet med forslaget er at forbedre karreens friarealer ved etablering af et fælles gårdanlæg, som ejerne efterfølgende skal drive og vedligeholde.

Forslaget omfatter 2 beboelsesejendomme med 241 beboere fordelt på 139 boliger samt 5 butikslejemål mv.

Forslaget har været ude i høring, og der er ikke modtaget indsigelser eller lignende til forslaget.

 


SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Teknik- og Miljøudvalget vedtog i mødet den 11. januar 2006 (Sag nr. 17/2006) at offentliggøre forslaget til byfornyelsesbeslutning. Indsigelsesfristen blev fastsat til 8 uger.

 

Økonomi

Udgifterne til anlæggets etablering skønnes at udgøre 2.000.000 kr., der betales af stat og kommune med hver 50 %.

 

Miljøvurdering

Der henvises til det anførte i det forslag, som Teknik- og Miljøudvalget på mødet den 11. januar 2006 vedtog at offentliggøre.

 

Høring

Offentlighed

Forslaget har været offentliggjort i perioden 17. januar – 14. marts 2006 og er udsendt og omdelt til de berørte grundejere og lejere. Forslaget har endvidere været fremlagt i Københavner Information og på Biblioteket, Jemtelandsgade 3.

 

Indsigelser

I offentlighedsperioden er der ikke modtaget indsigelser eller lignende til forslaget.

 

-o0o-

BILAG VEDLAGT

Bilag 1:   Forslaget til fælles gårdanlæg

Bilag 2:   Servitutter der tinglyses

Bilag 3:   Tegning af de eksisterende forhold

Udsendt med dagsordenen til Teknik- og Miljøudvalgets møde den 11. januar 2006.

 

 

Ole Sperling


 

Til top