Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 279 "Islands Brygge Station" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 2005
Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 279 "Islands Brygge Station" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 2005
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 10. maj 2006
Sager til beslutning
16. Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 279 "Islands Brygge Station" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 2005
TMU 271/2006 J.nr. 611:189.0001/05
INDSTILLING
Teknik-
og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget
og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 279 "Islands
Brygge Station" vedtages endeligt,
Økonomiforvaltningen
indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,
at
det tilhørende tillæg til Kommuneplan 2005 vedtages endeligt.
RESUME
Planforslagene har været i offentlig høring fra den 13. december 2005
til den 14. februar 2006. Offentliggørelsen blev annonceret i områdets
lokalaviser, og i høringsperioden er der gennemført en dialogstrategi bestående
af en hjemmeside for planforslagne, en plancheudstilling i nærområdet, og et
borgermøde med 20 deltagere.
I høringsperioden er der
modtaget fem henvendelser. Københavns Energi og HUR har ingen bemærkninger.
Kulturmiljørådet anfører bl.a., at der bør foretages en indgående arkæologisk
undersøgelse af området, så det på langt sigt vil være muligt at reetablere
Faste Batteri i sin helhed. I lokalplanen er der medtaget kommentar om, at
arbejder der forudsætter udgravning kan standses midlertidigt, jf.
museumsloven. DONG oplyser, at der ligger en gasledning i vestsiden af det
fastlagte byggefelt, og at der er en sikkerhedszone på 5 m på hver side af
ledningen. Det forudsættes på den baggrund, at gasledningen flyttes til en
placering i vejareal (Artillerivej), og at udgiften hertil afholdes som en del
af byggemodningsomkostningerne. De berørte politiske udvalg vil efterfølgende
få forelagt en særskilt indstilling om byggemodningsomkostningerne. I en
fælleshenvendelsen fra HK og Andelsboligforeningen Thorlakshus anføres, at der
er tale om magtmisbrug, når etablering af en servicestation ved Njalsgade er
begrundet i ønsket om torvehallerne på Israels Plads og den der liggende
servicestation. Der henvises i øvrigt til alternative placeringer, miljømæssige
forhold og udsynsforhold. I relation hertil bemærkes, at den pågældende
placering er et resultat af en vurdering af en række alt
ernative placerings
muligheder. For så vidt angår forurening anses der ikke at være miljømæssige
problemer forbundet med etablering af servicestation tæt på en boligejendom.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Borgerrepræsentationen tiltrådte på
mødet den 24. november 2005 (BR 629/05) forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan
nr. 279 "Islands Brygge Station" med tilhørende forslag til kommuneplantillæg.
Offentliggørelsesmaterialet, der
omfatter indstilling med bilag samt orienteringsfolder og planforslagene
vedlægges til gennemsyn som bilag A.
Offentliggørelse
Planforslagene har været offentliggjort i perioden fra den 13. december 2005 til den 14. februar
2006. Der er udsendt 205 foldere til ejere, lejere og brugere samt 55 foldere
til interessegrupper, foreninger og lignende. Forslagene blev annonceret den
13. december 2005 i Amager Bladet. I høringsperioden har der været udstilling
på Islands Brygge Bibliotek med plancher, der illustrerer planforslagenes
indhold.
Den 24. januar 2006 blev der på
Skolen på Islands Brygges afholdt borgermøde, hvor der deltog 20
borgere. Mødet var tilrettelagt som et orienteringsmøde, hvor repræsentanter
fra Borgerrepræsentationens partier var indbudt til at deltage. Der vedlægges
som bilag 1 et referat fra
borgermødet samt som bilag 2
resultatet af de evalueringsskemaer, som blev omdelt på mødet. Som det fremgår
af referatet blev der bl.a. fremført synspunkter omkring anvendelsen til
servicestation, parkering på Artillerivej og udformningen af servicestationen
mv.
Herudover har der i offentliggørelsesperioden været mulighed for via
Internettet at søge oplysninger på en særlig hjemmeside. Denne indeholdt en
debatside, hvor der var mulighed for at fremføre synspunkter om planforslagene.
Denne mulighed er ikke benyttet. Hjemmesiden indeholdt endvidere mulighed for
at fremsende indsigelser via e-mail. Der er ikke modtaget indsigelser via
e-mail.
Der er i offentliggørelsesperioden modtaget 5 henvendelser, herunder 4
fra offentlige myndigheder o.l. Henvendelserne vedlægges til gennemsyn som bilag B.
Henvendelser fra offentlige myndigheder mv.
1. Brev af 6. februar 2006 fra DONG
DONG oplyser, at der i den østlige side af Artillerivej ligger en
gasledning, og at de rettigheder DONG har omkring ledningen skal respekteres.
På et efterfølgende møde mellem DONG og forvaltningen har DONG oplyst, at der
på hver side af ledningen skal respekteres en sikkerhedsafstand på 2 m og en
servitutafstand på 5 m.
Bemærkninger
Det anses ikke for muligt, at indskrænke byggefeltet med det forudsatte
projekt, idet manøvremulighederne på servicestationen begrænses væsentligt. Det
forudsættes på den baggrund, at gasledningen flyttes til en placering i
vejareal og at udgiften hertil indeholdes i byggemodningsomkostningerne. De
berørte politiske udvalg vil efterfølgende få forelagt en særskilt indstilling
om byggemodningsomkostningerne.
2. Brev af 6. februar 2006 fra Københavns Energi
Det oplyses, at hele Københavns Kommune er i 1993 fastlagt som
fjernvarmeområde i henhold til lov om varmeforsyning. Borgerrepræsentationen
har samtidig vedtaget, at der er tilslutningspligt til fjernvarme for
nybyggeri, for bygninger der har centralvarmeanlæg og for bygninger der får
installeret nyt centralvarmeanlæg. Der er ikke etableret fjernvarmeledninger i
området endnu, og derfor vil Københavns Energi efter nærmere aftale tilbyde at
udlåne en midlertidige varmekilde til husejeren, indtil der bliver lagt
fjernvarme i området.
Bemærkninger
Oplysningen har ingen betydni
ng for bestemmelserne i lokalplantillægget,
men der vil blive indsat sædvanligt afsnit om fjernvarme i redegørelsen.
3. E-mail af 7.
februar 2006 fra HUR
HUR har ingen bemærkninger til planforslagne.
4. Brev af 10.
februar 2006 fra Kulturmiljørådet
Kulturmiljørådet for København og Frederiksberg oplyser med henvisning
til tidligere udtalelse af 24. februar 2005, at både Kulturmiljørådet og
Bymuseet er usikre på, hvorvidt planforslaget bør udløse en miljøvurdering. Det
er et problem, at det kun er de synlige dele af Faste Batteri, som er omfattet
af den egentlige fredning, mens der i det af det aktuelle projekt berørte
område ligger meget væsentlige dele af selve batteriet, som kun er beskyttet af
beskyttelseslinien. Selv om der i forbindelse med anlæg af Metroen ind over
området er foretaget arkæologiske undersøgelser, og der ved retableringen af
anlægget er taget hensyn til de arkæologiske iagttagelser i området, så må det
med den aktuelle anvendelse af området ud mod Artillerivej overvejes, om den
sidste del af Faste Batteri skal bevares eller destrueres. Hvis den sidste
løsning vælges, bør der foretages en indgående arkæologisk undersøgelse af
området, så det på langt sigt vil være muligt at reetablere Faste Batteri i sin
helhed.
Bemærkninger
I lokalplanforslaget er der optaget kommentarer, som oplyser om, at
arbejder der forudsætter udgravning af grund, kan medføre påbud om midlertidig
standsning af arbejdet i henhold til museumslovens § 26. Der gøres opmærksom
på, at Københavns Bymuseum bør kontaktes i god tid, inden jordarbejder pågår i
området. Endvidere anføres det, at
forinden der kan pågå arbejder på trekantarealet, skal kommunen enten meddele
dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien, eller Skov- og Naturstyrelsen
skal ændre linieforløbet.
Henvendelser fra ejere, brugere,
interessegrupper m.fl.
5. Brev af 8.
februar 2006 fra George Wenning, Advokatfirma bilagt indsigelse dateret den 1.
februar 2006 fra HK København og Andelsboligforeningen A/B Thorlakshus.
Med henvisning til baggrunden for lokalplanen
protesteres mod fremgangsmåden, hvor etablering af en servicestation ved
Njalsgade sættes i forbindelse med etablering af torvehallerne på Israels Plads
og nedlæggelse af servicestationen her. Efter indsigernes opfattelse er der
tale om magtmisbrug, når ændringen er begrundet i ovenstående fremgangsmåde.
Det anføres, at meningen med en lokalplan er at planlægge en
hensigtsmæssig og forsvarlig udvikling af et område. Der henvises til at den
gældende lokalplan for området udlægger området til rekreativt grønt område.
Det fremføres, at man ligeså godt kan anlægge en servicestation i
lokalplanens område II, hvilket vil være en mere fornuftig beslutning, da der
ligger en servicestation tæt på området, og at der inden for en radius af 1500
m ligger i alt 6 servicestationer.
Ud fra en miljømæssig betragtning findes det særdeles uheldigt, at
anlægge en servicestation i dette område. Der er 25 m til den nærmeste
boligejendom, der uden tvivl med tiden vil blive berørt af forurening. I den
forbindelse henvises til benzintanken på Israels Plads, hvor der er konstateret
en voldsom forurening i en dybde af 7,5 m og med en horisontal udstrækning på
500 m. Endvidere vil der være støjmæssige gener for nærmiljøet, idet
servicestationen og den aktivitet, der er forbundet hermed, vil støje, og der
vil opstå trafikale problemer.
Udsynet fra de omkringliggende ejendomme vil blive væsentligt begrænset
og påvirket.
HK København finder afslutningsvis, at det er en klar tilsidesættelse
af de forudsætninger, som HK København købte grunden på. Der henvises til, at
der var planlagt etablering af et grønt areal over for HK København. Denne
forudsætning er bristet, hvis der etableres en benzinstation.
Bemærkninger
I forbindelse med de planlagte Torvehaller på Israels Plads er det en
forudsætning, at den eksisterende servicestation fjernes. På den baggrund
vedtog Borgerrepræsentationen den 17. marts 2005 (BR 205/05) en betinget
lejekontrakt med S
tatoil om udlejning af trekantarealet ved
Njalsgade/Artillerivej med henblik på etablering af en servicestation og under
forudsætning af, at det nødvendige plangrundlag blev tilvejebragt. Den pågældende
placering er et resultat af en vurdering af en række alternative placeringer.
Ud fra en overordnet planbetragtning finder forvaltningen det
hensigtsmæssigt, at placere en servicestation i forbindelse med det overordnede
vejnet, idet der herved ikke genereres mere trafik.
I relation til bemærkningen om, at det i lokalplan nr. 279 er fastlagt
at området skal anvendes til rekreativt grønt areal bemærkes, at det er
korrekt, at område I i lokalplan nr. 279 er fastlagt til grønt område. Den
vestlige del af det fastlagte grønne område forudsættes dog udlagt til vej,
Ørestads Boulevards forlængelse. Det er på en del af dette vejareal, at
servicestationen placeres. Den øvrige del af område I opretholdes som grønt
område.
Med hensyn til en placering i lokalplanens område II bemærkes, at
området nu er omfattet af lokalplan nr. 301- 1, 2, 3 og 4 "Ørestad Nord" og at
en placering her vil være problematisk bl.a. på grund af Metro.
For så vidt angår forurening anses der ikke at være miljømæssige
problemer forbundet med etablering af servicestation tæt på en boligejendom. I
relation til bemærkning om forureningen på Israels Plads bemærkes, at anlægget
blev etableret i 60´erne efter dagældende forskrifter. De gældende forskrifter
er i dag skærpet væsentligt således, at den problematik, der omtales, ikke er
aktuel.
I forhold til de udsynsmæssige gener, finder forvaltningen, at der i
stort omfang er taget hensyn til at servicestationen skal fremstå som en
bygning, hvor al aktivitet foregår inde i bygningen, og højden er begrænset til
5,5 m, hvorved det vil har begrænsede udsynsmæssige gener.
Med hensyn til bemærkningen fra HK bemærkes, at selve servicestationen
etableres syd for HK´s ejendom. Mellem HK og Ørestads Boulevards forlængelse er
der planlagt en pladsdannelse, mens området øst for vejen er planlagt til
rekreativt areal.
Kommuneplantillæg
Det tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 er indstillet og
offentliggjort mens Kommuneplan 2001 var gældende. I planforslagnes
høringsperiode har Borgerrepræsentationen i mødet den 15. december 2005 (BR
668/05) vedtaget Kommuneplan 2005 endeligt. Det aktuelle forslag til
kommuneplantillæg er derfor nu et forslag til tillæg til Kommuneplan 2005.
Miljøvurderingsloven
I forbindelse med udarbejdelse af planforslagene vurderede
forvaltningen, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering i henhold til lov
om miljøvurdering af planer og programmer. Denne afgørelse er offentliggjort i
Amager Bladet den 12. april 2005, og den er ikke påklaget til Naturklagenævnet.
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens
positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
BILAG
VEDLAGT
1.
Referat fra borgermøde
2.
Vurdering af evaluering af borgermøde
BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL
VÆRELSE 36
A.
Offentliggørelsesmateriale
omfattende indstilling med bilag samt orienteringspjece og –folder
B.
Kopi af de i
bilag 3 nævnte henvendelser
Claus Juhl Mette Lis Andersen