Mødedato: 09.11.2015, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Indtægtsbevilling og frigivelse af anlægsmidler til EU-projekt om anvendelse af data i smart city projekter

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til modtagelse af støtte til et projekt fra EU’s forskningsprogram Horizon2020.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at Københavns Kommune deltager i projektet ”Select for cities” og Teknik- og Miljøforvaltningen modtager støtten på 6,4 mio. kr. (856.000 EUR).  På den baggrund skal der gives en tillægsbevilling som en indtægts- og en udgiftsbevilling på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg fordelt med 2,2 mio. kr. i 2016, 2,2 mio. kr. i 2017 og 2,0 mio. kr. i 2018, se også Økonomiafsnittet. 
  2. at der frigives en anlægsbevilling på 6,4 mio. kr. til anlægsprojektet ”Select for cities”. Anlægsbevillingen skal frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg fordelt med 2,2 mio. kr. i 2016, 2,2 mio. kr. i 2017 og 2,0 mio. kr. i 2018, se også Økonomiafsnittet.    

Problemstilling

Københavns Kommune er blevet tilbudt at indgå i projektet ”Select for cities”, der skal udvikle metoder til at anvende data, der opsamles i smart city projekter.  Tilbuddet kommer fra projekts leadpartner og partner, som er henholdsvis Helsinki og Antwerpen. Projektet har fået tildelt støtte gennem EUs forskningsprogram Horizon2020.

Projektet sker sammen med Helsinki og Antwerpen og Teknik- og Miljøforvaltningen har eget budget og ansvar for to arbejdspakker. København har fået tilbudt at deltage i projektet, idet den tredje deltager Barcelona har måttet trække sig fra projektet.

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til, om den tildelte finansiering skal modtages.

Løsning

Projektet ”Select for cities” skal udvikle åbne standarder på dataområdet for, hvordan byer arbejder med at opsamle og visualisere de data, som opsamles i smart city projekter som eksempelvis parkeringssensorer, luftmålinger mv. Projektet skal endvidere vise, hvordan denne type af data kan sikre, at byen styres mere intelligent og vil således understøtte Teknik- og Miljøforvaltningens arbejde med nye byløsninger. Samlet set skal projektet sikre mere effektive løsninger for den enkelte by og understøtter samtidig samarbejde og videnoverførsel mellem byer.

Projektet har følgende leverancer: 

  1. Udvikling og test af systemer til visning og håndtering af smart city data
  2. Samarbejde og overførsel af systemer mellem byerne
  3. Test af systemerne i konkrete testområder i byerne
  4. Dokumentation af systemerne og deres anvendelighed
  5. Specifikation af samlet løsning baseret på ovenstående, som interesserede byer vil kunne bruge til udbud
Projektet er delt op i arbejdspakker, hvor én af byerne er ”Lead”, dvs. har hovedansvaret for at opgaven bliver løst i alle tre byer. De to arbejdspakker, som Teknik- og Miljøforvaltningens har ansvaret for, vedrører henholdsvis at etablere og teste prototyper, og at få skabt et grundlag for det videre arbejde efter projektet. Helsinki har ansvaret for den samlede projektstyring. Hovedparten af projektmidlerne (ca. 85 %) vil gå til at udvikle, teste og udbygge dataplatforme jf. ovenstående leverancer og en mindre del (ca. 15 %) vil gå til projektledelse.

Projektet vil kunne fungere som en integreret del af Copenhagen Solutions Labs arbejde med at etablere Street Lab, et projekt om digitale byløsninger og databehandling som Borgerrepræsentationen godkendte den 26. marts 2015. Med budget 2016 (BR 1. oktober 2015) (A, B, C, F, I og V) vil det desuden omfatte parkeringssensorer i Indre by og Østerbro, som skal muliggøre udvikling af en P-henvisningsservice, der skal give information om ledige p-pladser. Disse projekter genererer data som analyseres og visualiseres, og derved ligger ”Select for cities” projektet i direkte forlængelse af, hvad Copenhagen Solutions Lab allerede arbejder med. Det nære samspil betyder, at der er mulighed for at anvende de timer, som er allokeret til Copenhagen Solutions Lab, som medfinansiering i ”Select for cities” projektet.

Baggrunden for, at København er blevet inviteret med i projektet er, at Barcelona, som oprindeligt var tiltænkt partnerrollen, har været nødt til at trække sig fra projektet på grund af interne omorganiseringer på smart city området. De andre byer valgte i stedet at spørge København, og de henviste da til Københavns stærke profil og høje aktivitetsniveau på smart city området.
 

Inddragelse af Privacy panelet
Projektet forelægges ikke privacy panelet på nuværende tidspunkt, da der primært er tale om et system til at forvalte data, og det endnu ikke er beskrevet i detaljer, hvilke data systemet skal bearbejde. Der er stort fokus på privacy i projektet, og forvaltningen vil høre privacy panelet om de projekter, der skal levere data til systemerne omfattet af EU-projektet.

Privacy panelet er ved at lægge sidste hånd på en række anbefalinger til, hvordan kommunen kan arbejde med privacy. Der arbejdes endvidere i forvaltningen på et udkast til, hvordan det sikres, at privacy bliver håndteret, som en fast del af sagsforberedelsen i relevante sager, med udgangspunkt i de nævnte anbefalinger fra privacy panelet.

Økonomi

Projektet er delfinansieret af EU. Den samlede bevilling for projektet er 41,8 mio. kr. (5,6 mio. EUR). Teknik- og Miljøforvaltningens budget er på 9,0 mio. kr. (1,2 mio. EUR), hvoraf de 6,4 mio. kr. (0,856 mio. EUR) er EU finansiering, mens de resterende 2,7 mio. kr. (0,365 mio. EUR) medfinansieres af Teknik- og Miljøforvaltningen via projektet Copenhagen Solutions Lab (BR 27. marts 2014) i form af allerede normerede timer i Copenhagen Solutions Lab.

De konkrete leverancer vil bestå i at få eksterne leverandører til at lave prototyper af systemer, som så skal testes. Udgifterne kan her vedrøre leverandører af hhv. systemer og sensorer, samt bistand til etablering og analyse af fælles datagrundlag. Derudover vil der i sammenskrivningen af løsningsdokumenter medgå ekstern bistand.

De bevillingsmæssige ændringer i forbindelse med modtagelse af støtten fra EU’s forskningsprogram Horizon2020 til anlægsprojektet Select for cities fremgår af nedenstående tabel: 

Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser

At-punkt

Udvalg

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Indtægt (I) /
Udgift (U)

Beløb i 1.000 kr.*

(2016 p/l)

Varig?
ja/nej

2015

2016

2017

2018

1.

TMU

3400 Ordinær anlæg

6.45.51.3

I

0

-2.200

-2.200

-2.000

Nej

1.

TMU

  • 3400 Ordinær anlæg

 

 

6.45.51.3

U

0

2.200

2.200

2.000

Nej

I alt

-

-

-

-

0

0

0

0

-

*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter er indikeret med positivt fortegn. Øgede udgifter er indikeret med positivt fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn.

Anlægsbevillingen til projektet ”Select for cities” skal frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 6.45.51.3 jf. nedenstående tabel:

Tabel 2. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler

Udvalg

Aktivitet/projekt

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Beløb i 1.000 kr.

(2016 p/l)

2015

2016

2017

2018

TMU

Select for ciities

3400 Ordinær anlæg

6.45.51.3

0

2.200

2.200

2.000

I alt

-

-

-

0

2.200

2.200

2.000


De forventede udgifter til ekstern rådgivning, interne udgifter og anlæg vedr. anlægsprojektet fremgår af nedenstående tabel:

Tabel 3. Kategorisering af anlægsmidler

1.000 kr. (2016 p/l)

2015

2016

2017

2018

I alt

Ekstern rådgivning

0

300

300

300

900

Interne udgifter

0

500

500

500

1.500

Anlæg af projektet

0

1.400

1.400

1.200

4.000

I alt

0

2.200

2.200

2.000

6.400

 

Videre proces

Tilskudsbrevet underskrives af EU i indeværende år, hvorefter projektet officielt går i gang omkring årsskiftet og forventes afsluttet i 2018. Teknik- og Miljøudvalget vil blive orienteret om projektets resultater omhandlende nye standarder og dataplatforme ved projektets afslutning.

                             Pernille Andersen 

                                                                          /Jakob Møller Nielsen

Til top