Temaer for ny vision for teknik- og miljøområdet

Teknik- og Miljøudvalget har besluttet, at der skal udarbejdes en ny vision for teknik- og miljøområdet. I forbindelse med udarbejdelsen af en ny vision har Teknik- og Miljøforvaltningen identificeret tre temaer, som kan være omdrejningspunkt for en ny vision. Disse tre temaer er blevet udvalgt på baggrund af en drøftelse af en tendensanalyse i Teknik- og Miljøudvalget og er blevet kvalificeret af følgegruppen bestående af tre medlemmer fra udvalget. På denne baggrund skal Teknik- og Miljøudvalget godkende forslag til temaer for en ny vision og komme med input til en prioritering inden for temaerne.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

forslag til temaer for en ny vision for teknik- og miljøområdet.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller over for Teknik- og Miljøudvalget,
at tværgående spørgsmål, der kan være med til at sætte en retning og prioritere inden for temaerne, drøftes jf. løsningsafsnittet.

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget har besluttet, at der skal udarbejdes en ny vision for teknik- og miljøområdet (TMU 12. juni 2023). Visionen skal erstatte den nuværende vision, ”Fællesskab København”, som udløber i 2025. Ifølge den godkendte tidsplan skal visionen forelægges til godkendelse i Teknik- og Miljøudvalget ultimo januar 2024 (jf. bilag 2). For at sikre at Teknik- og Miljøudvalget løbende inddrages i udarbejdelsen af en ny vision besluttede udvalget at nedsætte en følgegruppe med tre medlemmer fra udvalget. Følgegruppen har været med til at kvalificere tre overordnede temaer, der kan være omdrejningspunkt for en ny vision. Inden en beskrivelse af konkrete pejlemærker for visionen igangsættes, skal Teknik- og Miljøudvalget godkende forslag til temaer og herunder komme med input til en prioritering inden for temaerne.

Løsning

Formålet med visionen vil dels være at sætte en langsigtet retning for udviklingen af teknik- og miljøområdet og dels at rammesætte planer, politikker og strategier på teknik- og miljøområdet, så de bidrager til at realisere visionen. Visionen skal være med til at besvare to spørgsmål: hvorhen og hvorfor? Derudover skal visionen indeholde nogle pejlemærker, som er de vigtigste trædesten til at nå målet. Pejlemærkerne beskriver, hvad der primært skal pejles efter og vil således fungere som en afgrænsning og en prioritering af, hvad der særligt skal fokuseres på i den fremtidige udvikling af teknik- og miljøområdet.

Visionen vil på den baggrund blive formuleret på et overordnet retningsgivende niveau uden konkrete indikatorer for målopfyldelse. Disse udarbejdes efterfølgende i forbindelse med en revision af planer, politikker og strategier på teknik- og miljøområdet. For at identificere den overordnede strategiske ambition og pejlemærkerne foreslår forvaltningen, at der sker en prioritering af, hvilke temaer inden for teknik- og miljøområdet, der skal være omdrejningspunkt for visionen. Disse temaer vil være retningsgivende for udarbejdelsen af konkrete pejlemærker. Pejlemærkerne fungerer som en afgrænsning og en prioritering af, hvad der særligt skal fokuseres på under hvert tema - hvad er de tre-fem vigtigste prioriteringer under fx Byens rum?

Forslag til temaer for ny vision

På Teknik- og Miljøudvalgsmødet den 12. juni 2023 drøftede udvalget, hvilke elementer fra tendensanalysen, der vil være relevante at inddrage i forbindelse med fremtidens byudvikling og en ny vision for teknik- og miljøområdet. På baggrund af denne drøftelse er der blevet identificeret tre temaer, som kan være omdrejningspunkt for en ny vision. Disse temaer er blevet forelagt for og kvalificeret af følgegruppen.

Byens rum

Flere Københavnere skal deles om de samme arealer og der vil være kamp om pladsen til mange forskellige formål så som transport, biodiversitet, affaldsløsninger, grønne områder, parkering, idræt, sundhed, kultur m.m.
Nye transportmidler og planlægningen af effektiv og bæredygtig mobilitet i byen kræver ny udnyttelse af pladsen.
Forskellige befolkningsgrupper kan ønske sig forskellige og til tider modstridende funktioner i byrummet fx ønsker til byliv, hverdagsliv og natteliv.
Kampen om pladsen kan stille krav til en øget udnyttelse af arealerne, herunder flere funktioner på samme areal og en dobbelt eller tredobbelt udnyttelse af samme areal.

Samarbejde om byen

Københavnernes forventninger til kommunen er i konstant udvikling, og udviklingstendenser peger på, at kommunen skal fungere som en servicerende, faciliterende og professionel myndighed.
Københavnerne ønsker en problemfri og brugervenlig måde at interagere med kommunen på, og teknologiske løsninger spiller en vigtig rolle i at opfylde dette ønske.
Som en stor del af byens drift ligger data. Byen genererer data fra forskellige kilder, og disse data udgør et værdifuldt grundlag for informerede beslutninger. Ved at analysere data om fx trafik, miljø, infrastruktur og borgernes behov kan kommunen skabe en mere bæredygtig og velfungerende by.
Løsningen på nogle af de udfordringer byer står overfor kræver tværfaglige samarbejder - brede samarbejdsmodeller, der involverer ikke kun kommunale myndigheder, men også andre aktører som private virksomheder, interesseorganisationer og borgere.

Byens klimaudfordringer

I en verden, hvor klimaforandringer accelererer og CO₂-udledningerne ikke afbødes hurtigt nok, er et fokus på grøn omstilling og fremtidssikring af København til et ændret klima blevet afgørende for at skabe en by, der også i fremtiden danner ramme om høj livskvalitet for københavnerne. København skal designes og ikke blot tilpasses til et ændret klima.
I fremtidssikringen af København vil et fokus og en løsning på varmeø-effekten også have betydning, da det kan påvirke materialevalg til bygninger og planlægningen af byen.
Bevarelse af biodiversitet er en central del af en bæredygtig byudvikling og klimadagsordenen.
Når kommunen skal reducere det forbrugsbaserede klimaaftryk, kommer genbrug, genanvendelse, ressourceforbrug og cirkulære materialeflows i byudviklingen bl.a. i fokus.

Drøftelsesspørgsmål

På baggrund af de ovenstående tre temaer er der identificeret nogle tværgående spørgsmål, som kan være med til at udfolde og sætte en retning inden for de tre temaer.

Hvem er byen for?

For at skærpe visionen og det videre arbejdet med temaerne er det væsentligt at afdække, hvem byen er for. Er den for alle københavnere, indpendlere, erhvervslivet, turisterne, udenlandsk arbejdskraft m.m.? Er København hele landets hovedstad, er det københavnernes by eller er byen for alle?

Påvirkning af borgernes og øvrige interessenters adfærd

Adfærd er et centralt perspektiv i alle tre temaer – både borgernes adfærd men også virksomheder, organisationer og øvrige interessenter. Der ligger en række dilemmaer i spørgsmålet om, hvilken rolle forvaltningen skal have i forhold til påvirkning af adfærd. Hvor tæt må kommunen bevæge sig ind i borgerens privatliv? (fx affaldssortering, klimaforbrug). Hvor faciliterende skal forvaltningen være for at fremme en bestemt adfærd? (fx i forhold til ændring af forbrugsvaner, opstilling af klimakrav til bygherre). Hvor meget ansvar lægges over på den enkelte borger og samarbejdspartner og hvor meget skal kommunen tage ansvar for, ved fx at sætte rammer eller kravspecifikationer?

De tværgående spørgsmål foreslås ikke direkte adresseret i visionens pejlemærker, men kan fungere som underliggende perspektiver, der også i udarbejdelsesprocessen kan være med til at afklare, i hvilken retning temaerne skal udvikles.

Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår på denne baggrund, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter følgende:

Hvem er byen for?
Hvordan skal kommunen tilgå arbejdet med borgernes og øvrige interessenters adfærd? (fx hvor tæt skal kommunen være på borgernes adfærd? Skal der være mere eller mindre samskabelse mellem kommunen, borgerne og øvrige interessenter?)

Som baggrund og inspiration for drøftelsen er vedlagt Københavnertingets anbefalinger til, hvordan København kan udvikle sig til at være en by med trivsel og rum til alle, som blev lanceret den 19. september (bilag 3).

Politisk handlerum

Udvalget kan beslutte, at

justere i de foreslåede temaer og/eller tilføje yderligere.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt forslag til temaer for en ny vision og drøftet tværgående spørgsmål, vil Teknik- og Miljøforvaltningen fortsætte udarbejdelsen af en ny vision for teknik- og miljøområdet således, at den kan forelægges til godkendelse ultimo januar 2024 (jf. bilag 2).

Søren Wille

/ Karsten Biering Nielsen

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 9. oktober 2023

Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt uden afstemning.

Indstillingens 2. at-punkt blev drøftet.