Nye målsætninger for grønne, rekreative områder i København

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at Borgerrepræsentationens beslutning ”Et grønt København” den 29. januar 2009 udgår
2. at der sættes et nyt mål om, at der for hver københavner er min. 20 kvadratmeter park- eller naturareal med offentlig adgang
3. at der sættes et nyt mål om, at alle københavnere skal kunne gå til et grønt område på 10 minutter
4. at der sættes et nyt mål om, at overfladearealet i parker og naturområder skal bestå af minimum 90 % biologisk grønt
5. at målene i pkt. 2-4 gælder lokalplanudlagte privatejede parker, strande, haver og naturområder, samt kommunale parker, strande, haver, naturområder og mindre grønne arealer med rekreativ funktion
6. at Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder for at indarbejde målsætningerne i kommuneplanen

Beslutningen ”Et Grønt København” (bilag 1) blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 29. januar 2009. Beslutningen indebar, at kommunens grønne, rekreative arealer i fremtiden minimum skal være på samme størrelse som pr. 1. januar 2008.

I forbindelse med administrationen af beslutningen har forvaltningen oplevet, at definitionen af, hvad et grønt, rekreativt område er uklar, da ikke alt grønt er rekreativt og ikke alle rekreative arealer er grønne. Det har eksempelvis været diskuteret, hvorvidt der skal skelnes mellem biologisk grønt og øvrigt rekreativt areal, eksempelvis om en kunstgræsbane kan erstatte en græsboldbane og hvordan erstatningsarealer i øvrigt skal administreres.

I Københavns Kommuneplan 2011 er der opstillet mål om, at der skal plantes flere træer samt, at de grønne områder udvikles og forbindes. Dette understøttes af målsætninger om flere grønne områder i ”Miljømetropolen” og strategien ”Lommeparker, træer og andet grønt”. I kommunens strategi for biologisk mangfoldighed ”Plads til Naturen” er der desuden mål for forøgelsen af den biologiske mangfoldighed.

Klare principper for opnåelsen af disse mål er derfor nødvendige.

På baggrund af problemstillingerne i forhold til administration af ”Et Grønt København”, foreslår forvaltningen, at beslutningen ’Et Grønt København’ erstattes af tre målsætninger, der dels sikrer byens eksisterende grønne områder, dels fungerer som et dynamisk redskab i forbindelse med befolkningsudviklingen og byudviklingen, så københavnernes adgang til park- og naturoplevelser ikke forringes og dels sikrer, at andelen af biologisk grønt i byens parker og naturområder ikke mindskes.

Forvaltningen foreslår, at målsætningerne indskrives i kommuneplanen. Hvis målene ikke kan indarbejdes i kommuneplanen, vil de fungere som målsætninger vedtaget af Borgerrepræsentationen, som den tidligere beslutning ’Et Grønt København’.

Det vil betyde, at Teknik- og Miljøforvaltningen aktivt skal sørge for at målene afspejles i konkurrenceprogrammer, planer, strategier, lokalplaner, mv.

Mål om grønt areal pr. borger:

For hver københavner er der minimum 20 kvadratmeter park- og naturareal med offentlig adgang (svarende til 2 hektar pr. 1000 indbyggere).

Beslutningen fra 2008 har som mål at fastholde arealet på de grønne områder, som det var i 2008. Københavns indbyggertal forventes at vokse med over 100.000 personer frem til 2027, og dermed vil presset på byens grønne områder stige markant. Forvaltningen foreslår derfor, at andelen af grønne arealer følger befolkningsudviklingen.

I dag har hver borger 20 kvadratmeter park- og naturområde til rådighed, hvis de nedenfor angivne arealer medregnes (Se også uddybning i bilag 2).

I den eksisterende by er målet allerede nået, men da der også her sker en befolkningstilvækst vil der være behov for at lave mindre nye, grønne områder samtidig med at målsætningerne skal hindre, at der skæres i det eksisterende park- og naturareal. I nye byområder vil målet sikre, at nye københavnere også har adgang til grønne områder for at modsvare den store befolkningstilvækst, der vil være i eksempelvis Nordhavn.  

For at fastholde antallet af kvadratmeter pr. borger, vil det indtil 2027 være nødvendigt at anlægge nye parker og naturområder i størrelsesorden 200 hektarer (til sammenligning er Fælledparken 60 hektar). På nuværende tidspunkt fremgår det af eksisterende lokalplaner, at der er planlagt 20-60 hektar i nye byområder. Derudover er der udlagt op mod 144 hektar på Prøvestenen og Vestamager til grønne, rekreative formål. Forvaltningen forventer desuden, at skybrudssikringen af byen, som har fokus på grønne overfladeløsninger, vil bidrage med yderligere ca. 50 hektar (se bilag 3).

Mål om minimumsafstand til parker og naturområder:

Alle københavnere skal kunne gå til et grønt eller blåt område på 10 min.

I Miljømetropolen er visionen, at 90 % af københavnerne skal kunne gå til en park, en strand, et naturområde eller et havnebad på under 15 minutter inden år 2015. Dette mål er allerede nået, og forvaltningen foreslår derfor at formulere et nyt mål. Målet om, at alle skal kunne gå til et grønt (eller blåt) område på 10 minutter benyttes i eksempelvis New York. Målet om minimumsafstand stiller ikke krav til arealets størrelse, og det er derfor muligt at indarbejde i den eksisterende by, blandt andet som taghaver, byhaver og i klimatilpasningsprojekter. I New York benyttes den samme målsætning aktivt blandt andet ved at etablere mindre tag- og byhaver.

Mål om andel biologisk grønt:

Overfladearealet i kommunale og privatejede parker og naturområder skal bestå af minimum 90 % biologisk grønt.
I de kommunale parker og naturområder, ligger andelen af biologisk grønne arealer i 2013 på 90 %. Det vil sige, at de resterende 10 % er belagte med grus, beton, kunstgræs, asfalt og andre faste overflader (se opgørelse og eksempler i bilag 4). Forvaltningen foreslår, at denne fordeling fastholdes, da ubelagte, beplantede arealer er vigtige i forhold til at kunne håndtere og nedsive den øgede regnmængde og i forhold til at nå målet om at øge den biologiske mangfoldighed i byen. Biologisk grønne arealer har desuden stor rekreativ værdi, da de i højere grad end belagte arealer, som for eksempel skateboardbaner og kunstgræsbaner, er multianvendelige også i forhold til aldersgrupper og køn.

Da der måles på kommunale og private grønne områder som helhed, betyder opfyldelse af målsætningen ikke, at der i alle parker skal være 90 % grønne arealer, men at den overordnede fordeling mellem biologisk, grønt areal og belagt areal skal være henholdsvis 90 og 10 %. Der vil således være mulighed for at lave parker med store flader med hård belægning, som eksempelvis Den Røde Plads et sted og et naturområde som Amager Fælled et andet sted. 

Arealer, der medtages i opmålingerne

Forvaltningen foreslår at alle tre mål gælder følgende arealer: Lokalplanudlagte, privatejede parker, strande, haver og naturområder med offentlig adgang samt kommunale parker, strande, haver, naturområder og mindre grønne arealer med rekreativ funktion. Arealerne er specificeret i bilag 2. Kirkegårde, skolegårde, idrætsanlæg, grønne gårdhaver og private haver mv. foreslås således ikke medtaget, da disse arealers anvendelse og udformning er bundet til en relativt snæver anvendelse og derfor ikke kan anvendes bredt til rekreative formål og dermed ikke er multianvendelige (for alle og til alle formål) på samme måde som andre parker og naturområder. Der ligger eksempelvis en forventning om en særlig opførsel på en kirkegård og for skolegårdene gælder det, at de er rettet mod en specifik aldersgruppe, og at de ikke altid er offentligt tilgængelige. Det vil desuden være administrativt tungt for Teknik- og Miljøforvaltningen at registrere og måle, hvilke skolegårde, der er åbne, og hvor grønne de er, da disse oplysninger ikke umiddelbart er tilgængelige.
Nogle kirkegårdsarealer, fx på Assistens Kirkegård, vil i fremtiden overgå til at være parkarealer. Dermed vil de ændre status og bidrage til opfyldelse af målsætningerne.
Forvaltningen foreslår, at arealer som Københavns Kommune ikke har indflydelse på, så som statslige arealer og Frederiksberg Kommunes arealer ikke indgår i opgørelserne.  

Med disse målsætninger foreslår forvaltningen at forlade tanken om erstatningsarealer og i stedet tænke mere langsigtet for at sikre, at byen tilpasses den forventede befolkningstilvækst samtidig med at også den eksisterende by udvikles. For at opfylde målene, vil der være behov for at tænke i alternative løsninger, når der skal laves nye, grønne områder. Offentlige tilgængelig taghaver, konvertering af vejareal til grønne skybrudsløsninger og nye lommeparker vil være blandt de nødvendige tiltag.

Der er ikke nogle økonomiske konsekvenser forbundet med beslutningen.

På baggrund af beslutningen, vil forvaltningen arbejde for at indarbejde målene i kommuneplanen. Forvaltningen vil herefter løbende måle på andelen af grønne arealer pr. indbygger, borgernes afstand til grønne områder, samt andelen af biologisk grønt. I forbindelse med det årlige Miljøregnskab, vil de aktuelle tal og målene blive offentliggjort.

         Pernille Andersen

                                                                  /Jon Pape