Dispensation fra lokalplan nr. 253 "Havneparken Islands Brygge"
Dispensation fra lokalplan nr. 253 "Havneparken Islands Brygge"
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 9. august 2006
Sager til beslutning
8. Dispensation fra lokalplan nr. 253 "Havneparken Islands Brygge"
TMU 459/2006 J.nr. 611:203.0003/06
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller, at
at der
meddeles dispensation fra lokalplan nr. 253 "Havneparken Islands Brygge", § 4
(om anvendelsen af området) og § 6, stk. 2, (om anlæggelse af promenade) samt §
6, stk. 5, (om henlæggelse af skibe af permanent karakter) i forbindelse med
oplæg af restaurationsbåden Viva, af husbåd til brug for et hotel og en husbåd
til brug for et vandrehjem ved Langebrogade alle på kaj 570, på betingelse af, at der ikke opstilles permanente affaldscontainere
på promenaden, og at husbådene til vandrehjem og hotel bringes til ophør senest
med udgangen af 2011 eller, når de nuværende ejere på et tidligere tidspunkt
måtte opgive at drive virksomhed
alternativt,
at der meddeles
dispensation fra lokalplan nr. 253 "Havneparken Islands Brygge", § 4 (om
anvendelsen af området) og § 6, stk. 2, (om anlæggelse af promenade) samt § 6,
stk. 5, (om henlæggelse af skibe af permanent karakter) med henblik på oplæg af
restaurationsbåden Viva, af husbåd til brug for et hotel og en husbåd til brug
for et vandrehjem ved Langebrogade kaj
570, på betingelse af, at der ikke opstilles permanente affaldscontainere på
promenaden, og at husbådene fjernes senest ved udgangen af 2011, eller når de
nuværende ejere på et tidligere tidspunkt måtte opgive at drive virksomheden.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 9. august 2006
Godkendt, at der meddeles dispensation fra lokalplan
nr. 253 "Havneparken Islands Brygge", § 4 (om anvendelsen af området) og § 6,
stk
. 2, (om anlæggelse af promenade) samt § 6, stk. 5, (om henlæggelse af skibe
af permanent karakter) med henblik på oplæg af restaurationsbåden Viva, af
husbåd til brug for et hotel og en husbåd til brug for et vandrehjem ved
Langebrogade kaj 570, på betingelse
af, at der ikke opstilles permanente affaldscontainere på promenaden, og at
husbådene fjernes senest ved udgangen af 2011, eller når de nuværende ejere på
et tidligere tidspunkt måtte opgive at drive virksomheden.
RESUME
Restaurant Viva har fået
midlertidig dispensation hvert halve år de sidste 3 år på henlæggelse ved kaj
570 ved Langebrogade, og ønsker nu permanent oplæg på dette sted. Waterliving
ønsker oplæg af husbåd til brug for hotel ved samme kajstrækning, et ønske som
Jonas Høen-Beck også har for sin husbåd der ønskes anvendt til vandrehjem. Københavns
Havn og Vej & Park, som vejmyndighed, har givet tilladelser til, at der kan
ske oplæg af de her nævnte husbåde på denne kajstrækning. Oplæg af husbåde på
dette sted ligger inden for rammerne for placering af husbåde i Tillæg nr. 32
til Kommuneplan 2001 om Husbåde, men kræver dispensation fra lokalplan nr. 253.
Der har været afholdt naboorientering om oplæg af de tre husbåde på nævnte
kajstrækning. Danisco, Christianshavns lokalråd og Kulturmiljørådet er fremkommet
med indsigelser, der blandt andet kritiserer placeringen ud for Christianshavns
Vold, som er fredet, samt at det bryder den i lokalplan nr. 253 fastlagte
havnepromenadeforløb. Forvaltningen kan anbefale at der gives de pågældende
dispensationer, der vil medvirke til at fremme livliggørelse af havnen. Der
stilles som betingelser, at der ikke etableres affaldscontainere på
havnepromenaden, samt at vandrehjemmet og hotellet bringes til ophør med udgangen
af 2011.