Mødedato: 09.08.2006, kl. 15:00

Beslutning om etablering af fælles gårdanlæg i en del af karreen Mølle Allé, Lillegade, Valby Langgade og Toftegårds Allé

Beslutning om etablering af fælles gårdanlæg i en del af karreen Mølle Allé, Lillegade, Valby Langgade og Toftegårds Allé

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 9. august 2006

 

 

Sager til beslutning

 

24.      Beslutning om etablering af fælles gårdanlæg i en del af karreen Mølle Allé, Lillegade, Valby Langgade og Toftegårds Allé

 

TMU 455/2006  J.nr. 451:148.0001/06

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

at det i udvalgets møde den 19. april 2006 vedtagne forslag til byfornyelsesbeslutning om etablering af et fælles gårdanlæg, der omfatter ejendommene Mølle Allé 18-24 og Toftegårds Allé 6-14 samt Mølle Allé 26 for så vidt angår tilkørsel til erhvervsbaghusene på ejendommen Toftegårds Allé 8-10 - efter fremlæggelse for offentligheden i henhold til byfornyelseslovens bestemmelser - nu vedtages endeligt

 

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 9. august 2006

Godkendt

 

 

RESUME

Formålet med forslaget er at forbedre ejendommenes friarealer ved etablering af et fælles gårdanlæg, som ejerne efterfølgende skal drive og vedligeholde.

Forslaget omfatter 5 beboelsesejendomme med 101 beboere fordelt på 84 boliger samt 3 erhvervsbaghuse i gården og 6 erhvervslejemål i forhusene.

Forslaget har været ude i høring, og der er modtaget én indsigelse og to bemærkninger til forslaget.

 


 

Til top