Mødedato: 09.08.2006, kl. 15:00

Tilskudsdeklarationsmidler - behandling af ansøgninger samt kriterier for støtte

Tilskudsdeklarationsmidler - behandling af ansøgninger samt kriterier for støtte

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 9. august 2006

 

 

Sager til beslutning

 

22.      Tilskudsdeklarationsmidler - behandling af ansøgninger samt kriterier for støtte

 

TMU 462/2006  J.nr. 631.0069/06

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

at bemyndigelsen til forvaltningen om selvstændigt at behandle ansøgninger, hvor der søges om støtte på mindre end 250.000 kr. tilbagekaldes

at  indkomne ansøgninger fremover behandles af udvalget i 2 årlige runder

at  de principielle kriterier for modtagelse af støtte fastlægges som

      nævnt i denne indstilling

 

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 9. august 2006

Godkendt

 

 

RESUME

I mødet den 22 marts 2006 besluttede udvalget, at der ikke fremover skulle ydes støtte med tilskudsdeklarationsmidler til "vejprojekter". Samtidig blev det besluttet, at forvaltningen fremover skulle synliggøre muligheden for støtte med tilskudsdeklarationsmidler over for særligt udpegede indsatsområder, såsom områder udpeget til kvarterløft/områdefornyelse og områder, hvor der er behov for en særlig integrationsindsats.

Denne indstilling handler dels om en ændret procedure for behandling af ansøgninger, dels om præcisering af kriterierne for støtte med tilskudsdeklarationsmidler.

Den ændrede procedure går ud på, at der indføres 2 årlige ansøgningsrunder, således at udvalget kan tage stilling til ansøgninger om støtte i maj/juni måned og november/december måned. Dette vil dels effektivisere forvaltningens behandling af ansøgningerne, dels gøre det muligt for udvalget for i højere grad at målrette og prioritere støtteindsatsen, når der er tale om en række ansøgninger. I den forbindelse foreslås det, at forvaltningens bemyndigelse til at meddele tilsagn i visse sager, hvor der ydes støtte med mindre end 250.000 kr. tilbagekaldes.

For kriterierne vedkommende foreslås, at de nugældende kriterier om støtte til etablering/renovering og fornyelse af fælles beboerfaciliteter og fælles friarealer opretholdes.< o:p>

Herudover kan der ydes støtte til boligsociale formål i forbindelse med byfornyelse, områder udpeget til kvarterløft eller områdefornyelse i-sær i de særligt udpegede indsatsområder , hvor der er behov for en særlig integrationsindsats.

Plan & Arkitektur foreslår i den forbindelse, at der rettes særskilt henvendelse om muligheden for støtte med tilskudsdeklarationsmidler til de boligselskaber, der (fmt. i september måned) af Landbyggefonden bliver udmeldt til at modtage støtte fra 600 mio's kr. puljen.


 

Til top