Forskrift for bygge- og anlægsarbejder i København
Forskrift for bygge- og anlægsarbejder i København
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 9. august 2006
Sager til beslutning
21. Forskrift for bygge- og anlægsarbejder i København
TMU 452/2006 J.nr. 29.0048/06
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller,
at Teknik- og Miljøudvalget over for
Økonomiforvaltningen og Borgerrepræsentationen anbefaler, at vedlagte
"Forskrift for visse miljøforhold ved bygge- og anlægsarbejder i Københavns
Kommune" tiltrædes.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 9. august 2006
Anbefalet
RESUME
I arbejdet med at regulere
forureningen fra bygge- og anlægsarbejder, har Miljøkontrollen i mange år
anvendt en vejledning om miljømæssige forholdsregler ved bygge- og anlægsarbejder
i Københavns Kommune
Teknik- og Miljøforvaltningen
foreslår, at en del af vejledningen erstattes af en ny forskrift. Formålet med
forskriften skal være at forenkle sagsbehandlingen og effektivisere arbejdet
med regulering af området. Forskriften er vedlagt som bilag 1.
Forskriften fastsætter
støjgrænser, som bygge- og anlægsarbejder skal overholde. Det betyder at aktiviteter, der finder sted inden for
normal arbejdstid, dvs. hverdage, mandag til fredag mellem kl. 07:00 og 18:00
må støje op til 70 dB(A) målt som et gennemsnit over en arbejdsdag på 8 timer.
Uden for
normal arbejdstid må støjen ikke overstige 40 dB(A). Det betyder i praksis, at
det ikke er muligt at bruge maskiner eller elektrisk værktøj.
Grænseværdierne
for støj er forenklede værdier i forhold til Miljøstyrelsens vejledende
grænseværdier for ekstern støj fra virksomheder, som normalt er retningsgivende
for støj fra virksomheder.
Forskriften
indeholder desuden bestemmelser som skal påvirke bygge- og anlægsbranchen til
at anvende bedst mulige teknologi i forhold til omgivelserne. Endelig er der
indsat bestemmelser om vanding i forbindelse med støvende aktiviteter i tørre
perioder samt om høring af naboer.