Mødedato: 09.08.2006, kl. 15:00

Udlejning af Torvegade 75 til lokalhistorisk arkiv

Udlejning af Torvegade 75 til lokalhistorisk arkiv

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 9. august 2006

 

 

Sager til beslutning

 

12.      Udlejning af Torvegade 75 til lokalhistorisk arkiv

 

TMU 437/2006  J.nr. 439.0011/04

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

at  Vej & Park udlejer den fredede bygning på Torvegade 75 til Christianshavns Lokalhistoriske Foreningen & Arkiv for en leje på 42.000 kr. årligt inkl. forbrug

at  bygningen, hvis den udlejes, skal anvendes til formål, som retter sig mod offentligheden

 

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 9. august 2006

Godkendt

 

 

RESUME

Christianshavns Lokalhistoriske Forening & Arkiv har ansøgt Teknik- og Miljøforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen om tilladelse til at anvende den fredede bygning Acciseboden 75 på Torvegade til lokalhistorisk arkiv for Christianshavn.

 

Kultur- og Fritidsudvalget har bevilget tilskud til husleje og driftsudgifter på 42.000 kr. årligt, så finansieringen er på plads.

 

Forvaltningen er positivt indstillet overfor anvendelsen af bygningen til lokalhistorisk arkiv for Christianshavn, og ønsker derfor at bygningen, hvis den udlejes, skal anvendes til formål, som retter sig mod offentligheden.


 

Til top