Skraldesug

Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 9. august 2006

 

 

Sager til drøftelse

 

37.      Skraldesug

 

TMU 450/2006  J.nr. 26.0026/06

 

 

INDSTILLING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,

at Teknik- og Miljøudvalget drøfter forvaltningens redegørelse om skraldesug

 

 

RESUME

I forbindelse med Teknik- og Miljøudvalgets drøftelse på mødet den 17. maj 2006 af sagen vedrørende afvikling af R98´s koncession blev der efterlyst en indstilling til udvalget om de fremtidige forhold vedrørende skraldesug. Indstillingen skulle bl.a. belyse status, strategi og fordele og ulemper ved skraldesug. Der er i de senere år etableret mange skraldesuganlæg i København.

Med skraldesug bliver der bedre muligheder for borgerne for at udnytte gårdarealerne til rekreative aktiviteter. Ofte afhjælper skraldesugene også en række problemer omkring støj, arbejdsmiljø og hygiejne

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

I forbindelse med gårdsaneringer og nybyggeri er der i de senere år etableret et betydeligt antal skraldesuganlæg i København. Der er tale om såvel mobilsuganlæg som centralsuganlæg.

Skraldesug etableres normalt med henblik på at håndtere ejendommenes restaffald (dagrenovation). Teknisk er det muligt at anvende skraldesug til andre fraktioner end restaffald, som fx papir eller organisk affald (grønt køkkenaffald), men der er ikke sådanne anlæg i København.

Når der etableres skraldesug i en ejendom eller til flere ejendomme i fællesskab, vil der fortsat være behov for at afsætte nødvendig plads til håndtering af alt det andet affald, der kommer fra husholdningerne i ejendommene. Der skal således etableres storskraldsrum eller en særlig plads i gårdrummet til opsamling af storskrald og de fraktioner, der indsamles sammen med storskraldet, som fx elektronikaffald og kølemøbler. Endvidere skal der laves en særlig plads i gården til beholdere til papir, pap og glas. Det mest hensigtsmæssige er, at der i gården etableres en eller flere gårdmiljøstationer, hvor hele affaldssorteringen er samlet.

Anlæg af skraldesug er som udgangspunkt en afgørelse, der alene træffes af den enkelte grundejer eller flere grundejere i forening. Der er tale om rent tekniske anlæg, som ikke er krævet i den kommunale affaldsplanlægning eller i de kommunale regulativer. Grundejeren vælger for så vidt frit, hvilke tekniske indretninger, der ønskes etableret på ejendommen, når blot det sikres, at anlægget benyttes i overensstemmelse med regulativets krav og i øvrigt er indrettet på en måde, så tømningen kan ske inden for de fastsatte rammer og med det materiel kommunens entreprenør disponerer over.

I forbindelse med gårdsaneringer er det ofte hensynet til de rekreative muligheder i de sanerede gårde, der er afgørende for beslutningen om at etablere skraldesug. Med skraldesuget begrænser man det areal i gården, der skal bruges til affaldshåndtering, hvilket betyder, at der i ellers trange gårde bliver bedre muligheder for at benytte gården til mere rekreative udfoldelser.

Ved nybyggeri er der ofte meget begrænset udenomsplads og fællesarealer til brug for affaldshåndtering. Hertil komme r, at der ved nybygget etageboliger er krav i bygningsreglementet om, at der skal være affaldsskakter, når byggeriet er mere end 2½ etage. Ved at etablere opsamling af affaldet under skakterne med skraldesug afbøder man de arbejdsmiljømæssige problemer, der kan være forbundet med håndtering af affaldsbeholderne.

 

Uddybning af indstilling

Mobilsug er anlæg, der etableres lokalt på en ejendom eller til betjening af flere ejendomme. Anlægget består typisk af en beholder, som enten er nedgravet i gården eller installeres i ejendommens kælder. Indkastene etableres således, at affaldet ved tyngdekraften ledes til beholderen. Indkastene kan etableres enten i gårdene i terrænniveau eller i form af affaldsskakte i opgangene. Beholderne tømmes af en særlig sugebil, som suger affaldet op fra tankene.

Centralsug er typisk større anlæg, der etableres med henblik på betjening af et større område med mange ejendomme og mange husstande. Centralsug er kendetegnet ved at bestå af et større rørsystem som nedgraves i området. Indkastene etableres, ligesom ved mobilsug, i opgangene med affaldsskakte, i gårdene eller i gadearealerne. Affaldet suges til en sugeterminal, hvor affaldet ender i en container, der tømmes med passende mellemrum. Rørene i forbindelse med indkastene fungerer som reservoir for affaldet. Der suges til sugeterminalen flere gange i døgnet. Sugefrekvensen fastlægges i anlæggets driftssystem og kan ændres efter behov. Et antal ventiler og relæer sikrer, at anlægget ikke kan benyttes, når suget er aktivt.

I København er der for tiden ca. 80 mobilsuganlæg i drift eller under opførsel. Anlæggene er solgt til grundejerne eller også er de lejet ud af R98. Til de fleste anlæg knytter der sig en vedligeholdelsesaftale mellem ejeren eller lejeren og R98.

Der er to centralsuganlæg i København og et under etablering. Det ældste anlæg er anlægget i Nyhavn, som dog nu er ombygget i forbindelse med anlægget af skuespilhuset. Anlægget i Nyhavn betjener ca. 100 husstande og omkring 120 virksomheder. Anlægget i Havnestaden på Islands Brygge betjener ca. 1200 husstande. Anlægget på Sluseholmen kommer til at betjene 2000 husstande, når det er fuldt udbygget.

Anlægget i Havnestaden og anlægget på Sluseholmen ejes af R98 og udlejes til grundejerne på samme måde, som det er tilfældet for en række af mobilsuganlæggene. Anlægget i Nyhavn overgår til kommunen, når R98´s koncession ophører. Anlægget er takstfinansieret og taksterne er fastsat i et særligt regulativ for Nyhavnsanlægget.

Anlæg og finansiering

Grundejeren er ikke bundet af at vælge R98 eller R98´s datterselskab Envac A/S som leverandør, når der skal vælges mobilsug. Alle, der kan levere anlæg, som er indrettet således, at de kan tømmes af kommunens entreprenør, kan komme i betragtning, og valget er udelukkende grundejerens.

Rent faktisk har det dog været således, at R98 og Envac A/S stort set har været enerådende på markedet her i København, men så vidt det er Miljøkontrollen bekendt, findes der i hvert fald to andre firmaer, som tilbyder mobilsuganlæg. Disse firmaer har leveret anlæg i Odense og Århus kommuner.

Når R98 stort set har været enerådende på markedet, hænger dette sandsynligvis sammen med, at R98 efter godkendelse af Københavns Kommune har kunnet tilbyde en særlig finansieringsform for anlæggene. Anlæggene lejes ud til grundejeren på en uopsigelig lejekontrakt, der normalt har haft en løbetid på 20 år. Efter lejeaftalens udløb kan grundejeren overtage anlægget til anlæggets nedskrevne værdi, hvilket typisk vil være 0 kr.

Finansieringsordningen blev etableret i 1998 i et samarbejde mellem R98, Byfornyelsesselskabet SBS, Grundejernes Investeringsfond og Københavns Kommune. For at sikre, at der ikke blev fastsat en urimelig leje for anlæggene, blev det indføjet i takstregulativet, at lejen skal godkendes af Københavns Kommune.

I forbindelse med forhandlingerne om ændringer/ophævelse af R98´s koncession er ordningen med den særlige finansieringsform stoppet, så ikke R98 via ordningen skulle være sikret en konkurrencemæssig fordel, når nu affaldstømning skal ud i fri konkurrence.

Ophævelsen af ordningen betyder formentlig ikke det store for grundejerne, idet der er mange andre muligheder for at kunne finansiere anlæg af skraldesug. R98/Envac A/S vil fortsat, på lige fod med andre leverandører, kunne tilbyde drifts- og vedligeholdelsesaftaler på anlæggene på rent kommerciel basis.

Skraldesuganlæg er interne installationer på lige for med fx affaldsskakte. Det væsentlige for kommunen er at sikre, at de entreprenører vi indgår aftale med efter udbud, kan tømme anlæggene. Derfor skal Miljøkontrollens godkendelse af nye anlæg sikre, at anlæggenes tilslutningsstuds kan anvendes af kommunens entreprenør.

Udbredelsen af skraldesug

I forbindelse med nybyggeri og sanering i bestående boligområder, vil der, via lo+kalplaner og sanerings- og byfornyelsesbeslutninger, kunne tages stilling til, i hvilket omfang skraldesug skal prioriteres frem for traditionel affaldshåndtering.

I den forbindelse bør der i de konkrete tilfælde foretages en miljøvurdering af skraldesug. I denne vurdering bør indgå alle fordele og ulemper, såsom stort energiforbrug, reduktion af arbejdsmiljøbelastningen, støj, hygiejneforhold og forbedrede rekreative muligheder.

I 1999 besluttede det daværende Miljø- Forsyningsudvalg, at det ikke kunne godkendes, at der blev etableret centralsug til dækning af affaldshåndteringen i hele Ørestaden. Beslutningen var bl.a. begrundet i, at en undersøgelse havde vist, at centralsuget på grund af det store energiforbrug, ville belaste 5,5 gange mere på CO₂-området i forhold til traditionel affaldsindsamling.

Siden 1999 er det sket en stor teknologiudvikling inden for skraldesug. Der er dog stadig grund til at være opmærksom på energiforbruget, når der skal foretages en miljøvurdering af skraldesuganlæg.

Det bør undersøges, om de meget store problemer, der er forbundet med traditionel affaldshåndtering i indre by/middelalderbyen, ville kunne afhjælpes med etablering af skraldesug. I dag er der store problemer med affaldshåndteringen i byen inden for voldene.

Problemerne består bl.a. i, at der i denne del af byen er meget begrænset plads på de enkelte ejendomme til opstilling af materiel til affald. Hertil kommer, at adgangsvejene til gårdene ofte er dårlige og arbejdsmiljøbelastende med trapper, trin og trange passager. Affaldshåndteringen giver i øvrigt anledning til problemer med støj og lugtgener.

I mange storbyer i Europa, fx Barcelona, Sevilla og Madrid, har man valgt skraldesug, som løsning på affaldshåndteringen i den historiske bykerne.

Med den kendte teknologi kan der i et centralsuganlæg suges over afstande på op til 3 km mellem fjerneste indkast og sugeterminalen. Det betyder, at sugeterminalen ved Kvæsthusbroen til centralsuganlægget i Nyhavn, i princippet ville kunne dække indkast placeret i hele byområdet inden for voldene.

 

Økonomi

-

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

Høring

-

 

 

Hjalte Aaberg