Konceptudvikling for Amagerbrogade
Konceptudvikling for Amagerbrogade
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 9. august 2006
Sager til beslutning
10. Konceptudvikling for Amagerbrogade
TMU 413/2006 J.nr. 2111.0035/06
INDSTILLING
Teknik-
og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget
og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der
igangsættes et konceptudviklingsprojekt for Amagerbrogade under forudsætning af
at der opnås 50 % ekstern medfinansiering.
at der
gives en anlægsbevilling til gennemførelse af fase 1 af konceptudviklingsprojektet
for Amagerbrogade på kr. 2,8 mio. på Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3,
Vejanlæg). Anlægsbevillingen gives i form af en udgiftsbevilling på 1,4 mio.
kr. og en indtægtsbevilling på 1,4 mio. kr. svarende til det forventede bidrag
fra eksterne fondsmidler.
RESUME
Amagerbrogade
er karakteriseret ved gennemkørende biltrafik, en meget stor mængde cyklister,
et aktivt handelsliv og mange fodgængere, samt vareleveringer og parkering.
Samtidig har gaden en høj busfrekvens med mange ud- og indstigninger. Gaden
fungerer i kraft af dens mange funktioner og trafikintensiteten på en gang
samlende og opdelende i kvarteret.
Omdannelsen
af Amagerbrogade til en trafikdæmpet bydelsgade med stor vægt på forbedringer
for den lokale trafik og for butiks- og boligmiljøet udgør en central del af Trafikplan
Amager. Siden 2003 har forvaltningen systematisk arbejdet efter denne plan og
status er, at alle trafiksaneringer og krydsomlægninger, som er en forudsætning
for en omlægning af Amagerbrogade vil være gennemført i 2009.
Som
pilotprojekt for en samlet strategi for udvikling af strøggaderne er det derfor
nærliggende at pege på Amagerbrogade. Som en af de fire københavnske brogader
udgør Amagerbrogade i en dansk sammenhæng et af de mest intensivt udnyttede
byrum udenfor bykernerne og repræsenterer derfor et væsentligt potentiale i en
byrumsforbedrings sammenhæng. Samtidig udgør den intensive og komplekse
anvendelse en markant udfordring både konceptuelt, teknisk, æstetisk og økonomisk.
Gennemførelsen
af projektet foreslås inddelt i tre overordnede faser:
- Konceptudvikling og formidling (2006 – 2007)
- Projektudvikling og evt. demonstration/afprøvning
ved pilotprojekt/forsøgsstrækning (2007 – 2008)
- Realisering af et samlet projekt for hele gaden
(2009 og frem)
Nærværende
indstilling omfatter udelukkende fase 1. Overordnet forventes projektets fase 1
at indeholde tre etaper:
Etape
A.:
Inddragelse
af områdets interessenter samt tilrettelæggelse af en dialog med disse samt
nærmere analyse af det samlede område mhp. at udvikle et samlet koncept for Amagerbrogade
og udpegning af delstrækninger som vil egne sig som værter for afprøvning af
koncepter v. hj. A. midlertidige events mv.
Etape
B.:
Skitsering
af konkrete løsningsforslag samt anlægs- og driftsøkonomisk skanning og
evaluering af events samt udvikling af samlet koncept for Amagerbrogade med
principiel tidsplan for udviklingen af strøggaden som byrum
Etape
C:
Udarbejdelse
af katalog/"hvidbog" over principielle løsningsforslag til omdannelse af Amagerbrogade
samt høring af katalog/"hvidbog".
Projektet er budgetmæssigt anslået til at koste 2,8
mio. kr.
1,4
mio. vil søges dækket af eksterne fondsmidler.
Den
interne finansiering sker med midler fra Vej & Parks investeringsplan, ved
at gennemførelsen af omlægningen af Christmas Møllers Plads udskydes. Dette projekt,
som indgår som et element i Amager Trafikplan tænkes i stedet gennemført i tæt
sammenhæng med den fysiske omlægning af primært den nordligste del af
Amagerbrogade. Konceptudviklingsprojektet vil bidrage til at kvalificere denne
sammenhæng.
Udover
at bygge på Trafikplan for Amager skal konceptudviklingsprojektet koordineres
med Områdefornyelse Øresundsvejkvarteret samt det igangværende projekt for
Lergravsparken.
SAGSBESKRIVELSE
"Handlingsplan
for Københavns Byrum", som blev godkendt i oktober 2005, og som er udarbejdet
af forvaltningen med bistand fra den franske byplanlægger Jean-Pierre Charbonneau,
lægger op til en ny tilgang til udvikling af byens rum. I Byrumshandlingsplanen
præciseres begrebet byrum til at omfatte fire typer af byrum:
Promenader
– gågader og fodgænger-prioriterede områder - primært i de centrale bydele
herunder middelalderbyen
Pladser
– som skaber muligheder for ophold og udfoldelse, leg og bevægelse, hvile og iagttagelse
samt udgør sociale mødesteder i byen.
Forbindelser
– som forbinder strøggader, boligområder, rekreative arealer, faciliteter og
institutioner og gør byen mere tilgængelig for fodgængere, cyklister og
handicappede.
Strøggader
– de lokale handelsgader ("brogaderne"), som er meget vigtige for livet i byens
lokalområder, men som sjældent er attraktive byrum.
Målt
på antallet af nuværende brugere samt behovet for forbedringer er det især strøggaderne,
som rummer et stort byrumspotentiale. Hidtil er der kun i begrænset omfang
arbejdet med strøggader ud fra denne synsvinkel, nemlig en tilgang, som søger
at forbedre byrumskvaliteterne (= vægt på fodgængere, æstetik, ophold,
udfoldelsesmuligheder, samt rumlige og arkitektoniske kvaliteter) samtidig
med, at de nødvendige funktioner, herunder handelslivet og trafikken,
respekteres og integreres. Ikke mindst på grund af snævre pladsforhold, rummer
strøggaderne mange konflikter. Det betyder, at der er behov for at udvikle nye
og supplerende metoder til kortlægning og analyse af interesser, barrierer,
problemer, udfordringer og ikke mindst til løsninger samt at uddrage de
vigtigste erfaringer af det hidtidige arbejde med strøggader.
Der
har derfor i forbindelse med udarbejdelsen af Byrumshandlingsplanen været drøftelser
med en privat almennyttig fond om ekstern medfinansiering af et konceptudviklingsprojekt
for strøggader med Amagerbrogade som eksempel. Konceptudviklingsprojektet skal
udvikle nye, generelt anvendelige metoder og løsninger i forbindelse med omdannelse
af eksisterende strøggader fra færdselsåre med fokus på trafikafvikling og
handel til byrum med en mere bredspektret funktionalitet, hvor fodgængere,
rekreation og opholdsmuligheder spiller en mere fremtrædende rolle.
Amagerbrogade og Trafikplan for Amager
Amagerbrogade
er karakteriseret ved gennemkørende biltrafik, en meget stor mængde cyklister,
et aktivt handelsliv og mange fodgængere, samt vareleveringer og parkering.
Samtidig har gaden en høj busfrekvens med mange ud- og indstigninger. Gaden fungerer
i kraft af dens mange funktioner og trafikintensiteten på en gang samlende og
opdelende i kvarteret.
En
vigtig forudsætning for byrumsprojektet er en koordinering med den overordnede
plan for trafikken i området. "Trafikplan for Amager" blev godkendt i
Borgerrepræsentationen i 2001. Trafikplanen er resultatet af et tre-årigt
projekt med omfattende borgerdeltagelse. En følgegruppe med repræsentanter fra
lokale organisationer har deltaget i udarbejdelse af planen og bidraget til en
bredere borgerdialog i bydelen, som har resulteret i en stor lokal opbakning
til planen.
En
central del af planen er omdannelse af Amagerbrogade til en trafikdæmpet
bydelsgade med stor vægt på forbedringer for den lokale trafik og for butiks-
og boligmiljøet. Målet er en trafikdæmpning og en trafikomlægning af den
gennemkørende trafik, som vil resultere i en reduktion af trafikken på
Amagerbrogade med 50 %. Trafikdæmpningen på Amagerbrogade opnås ved en
omlægning af den nord-sydgående gennemkørende trafik og ved en omfordeling af
l
okaltrafikken til miljømæssigt bedre egnede parallelle ruter, dvs. veje med
færre boliger som bl.a. Østrigsgade, Backersvej, Irlandsvej og Røde Mellemvej.
Strategien er først at opgradere disse parallelgader med trafiksanering og
cykelstier for at forberede dem til den senere øgede trafik, derefter foretage
en række krydsomlægninger, for at fordele trafikken mere jævnt på
parallelgaderne og sidst en omlægning af Amagerbrogade.
Siden
2003 har Københavns Kommune systematisk arbejdet efter denne plan og status er,
at alle trafiksaneringer og krydsomlægninger, som er en forudsætning for en
omlægning af Amagerbrogade er gennemført, når fase 2 af
konceptudviklingsprojektet er afsluttet og gennemførelsesfasen igangsættes.
Udover
at bygge på Trafikplan for Amager skal konceptudviklingsprojektet koordineres
med Områdefornyelse Øresundsvejkvarteret samt det igangværende projekt for
Lergravsparken.
Projektets gennemførelse
Gennemførelsen
af projektet foreslås inddelt i tre overordnede faser:
- Konceptudvikling og formidling
- Projektudvikling og evt. demonstration/afprøvning
ved pilotprojekt/forsøgsstrækning
- Realisering af et samlet projekt for hele gaden
1.
fase: Konceptudvikling 2006 - 2007
Der
udarbejdes en helhedsplan for omdannelsen af Amagerbrogade fra Christmas Møllers
Plads til Vejlands Allé i overensstemmelse med planerne i Trafikplan for
Amager. De konkrete løsninger illustreres og beskrives på et konceptuelt
niveau. Områder, der er centrale for Amagerbrogades fremtidige funktion
udvælges til visualisering og nærmere konkretisering af pilotprojektforslag
efter konceptet Enkelt & Billigt. De tilstødende områder samt påvirkningen
af såvel trafikmønstre som fodgængerstrømme og byliv i det samlede område
analyseres nærmere og danner baggrund for programmering og gennemførelse af en
række events. Den samlede konceptudvikling fastholdes i et katalog/ "en
hvidbog" og indgår i den endelige programmering af pilotprojekterne og realiseringen
af det samlede demonstrationsprojekt for hele Amagerbrogade i fase 3. Der lægges
stor vægt på planlægningsprocessen med inddragelse af interessenter i programfasen
og med en bredere borgerdialog omkring forslag til pilotprojekter.
2.
fase: Projektudvikling og afprøvning af pilotprojekt 2007 - 2008
Den
endelig projektudvikling gennemføres på baggrund af de udviklede koncepter. Der
udvælges en række pilotprojekter, der søges afprøvet i 1:1 som midlertidige
eller permanente forsøgsprojekter. Der lægges vægt på borgerdialog samt på
evaluering af såvel proces som forsøg.
3.
fase: Realisering af det samlede projekt 2009 og frem
På
baggrund af borgerdialogen og evalueringen af pilotprojekterne udvikles en etapedelt
anlægsplan for hele Amagerbrogade mhp. realisering over en nærmere angivet
periode.
Nærværende
indstilling omfatter udelukkende projektets fase 1.
Konceptudvikling
De
københavnske bydele er, ligesom bydelene i de større købstæder i landet,
struktureret omkring en central strøggade, hvor størstedelen af detailhandelen
er koncentreret, og hvor en væsentlig del af den lokale, men også gennemkørende
trafik afvikles.
Som
eksempler på strøggader kan nævnes:
De
indre – og ydre brogader i København
Andre
(sekundære) bydelsstrøggader i København såsom Nordre Frihavnsgade, Valby
Langgade, Holmbladsgade mv.
Sekundære
strøggader i andre større danske byer.
I
modsætning til de primære strøggader i de fleste bymidter er det ikke muligt
eller hensigtsmæssig at forbeholde disse lokale strøggader for den gående
trafik. De lokale strøggader udgør derfor som byrumstype en særlig udfordring,
hvor en lang række interesser og funktioner er meget forskellig karakter skal
forenes på begrænset plads.
Som
pilotprojekt for en samlet strategi for udvikling af strøggaderne er det nærliggende
at pege på Amagerbrogade, som er en af de fire brogader, der løber igennem de
indre københavnske brokvarterer: Vesterbro, Nørrebro, Amagerbro og Østerbro.
Disse
brogader er i en dansk sammenhæng nogle af de mest intensivt udnyttede byrum
udenfor bykernerne og repræsenterer derfor et væsentligt potentiale i en
byrumsforbedrings sammenhæng. Samtidig udgør den intensive og komplekse
anvendelse af disse byrum en markant udfordring både konceptuelt, teknisk,
æstetisk og økonomisk.
Implementering af Byrumshandlingsplanen
Et
konceptudviklingsprojekt for strøggader udgør, sammen med "Enkelt og
bil
ligt"-projektet for området omkring Lergravsparkens Station, det
væsentligste enkeltprojekt til implementering af byrumshandlingsplanen i 2007.
Et konceptudviklingsprojekt for strøggader med Amagerbrogade som eksempel
kombinerer således Byrumshandlingsplanens tre strategier:
Processer
– Bedre beslutningsgrundlag: Der
lægges vægt på en styrkelse af programfasen og på at skabe en bedre dialog med
borgerne og et bedre grundlag for politiske beslutninger.
Kvalitet
– Mere byrum for pengene: Konceptet
"Enkelt & billigt" vil blive afprøvet i forbindelse med skitseforslag til
pilotprojekter, som forventes gennemført i projektets fase 2.
Strategi
– Mere helhedssyn: Ved udvælgelse
af projektområde og pilotprojekter lægges der vægt på at skabe synergi ved
koordinering med eksisterende planer og på at styrke de lokale bydele.
Projektet skal demonstrere helhedssyn og sammenhæng med byens overordnede - og
bydelens lokale planlægning.
Udviklingen
af generelt anvendelige metoder og løsninger vil desuden sikre en stærk
forankring af byrumshandlingsplanens principper i forbindelse med fremtidige
strøggadeprojekter.
Økonomi
Projektet er budgetmæssigt
anslået til at koste 2,8 mio. kr.
1,4 mio. vil søges dækket af eksterne fondsmidler.
Den interne finansiering sker ved, at det planlagte
projekt for omlægning af Christmas Møllers Plads (del af Amager Trafikplan) i
2006 udskydes, således at det gennemføres i forbindelse med den senere
planlagte trafikale fredeliggørelse af Amagerbrogade (del af Amager
Trafikplan). Det foreslåede konceptudviklingsprojekt er første fase af Amagerbrogadeprojektet.
Det foreslås derfor, at der gives en anlægsbevilling
fra Vej & Parks anlægsramme på i alt 2,8 mio. kr. (konto 2.22.3, Vejanlæg)
i 2006, dels i form af en udgiftsbevilling på 1,4 mio. kr., og dels i form af
en indtægtsbevilling på 1,4 mio. kr., svarende til det forventede bidrag fra
eksterne fondsmidler.
Miljøvurdering
Sagstypen
er ikke omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste over sager, der
skal miljøvurderes.
Ole Bach