Mødedato: 09.05.2022, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Anden anlægsoversigt 2022

Se alle bilag
Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, hvordan anlægsbudgetterne fordeles i årene 2022-2033 samt til styring af anlægsmåltal. Herudover skal udvalget tage stilling til status på anlægsprojekternes tidsplaner og budgetoverholdelse samt status på forvaltningens overskuds-/underskudsmodeller.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

  1. at fordelingen af anlægsbudgettet fordeles som beskrevet i bilag 3.

    Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller over for Teknik- og Miljøudvalget,

  2. at orienteringen om anlægsprojekternes tidsplan og budgetoverholdelse tages til efterretning jf. bilag 4.
  3. at orienteringen om anlægsprojekter, der er mere end seks måneder forsinkede, tages til efterretning jf. bilag 5.
  4. at status på forvaltningens overskuds-/underskudsmodeller tages til efterretning, jf. bilag 6.
  5. at status på balancen på bygherremodellen tages til efterretning, jf. løsningsafsnit og bilag 8.

Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen tager fire gange årligt stilling til kommunens samlede anlægsbudget. Forud for Økonomiudvalgets behandling skal Teknik- og Miljøudvalget godkende ændringer i udvalgets anlægsportefølje og anlægsbudget i indeværende og følgende år. Indstillingen indeholder en status på fremdriften i anlægsporteføljen, og der orienteres om forventet forbrug, styring af anlægsmåltal, forsinkede projekter, budgetoverholdelse samt status på overskuds-/underskudsmodellerne. Af bilag 2 fremgår en læsevejledning med forklaring af begreber.

Løsning

Med anlægsoversigten ændres anlægsbudgettet til de forventede udgifter, der forventes at blive afholdt i 2022 og 2023. Hermed sker der en periodeforskydning af budgettet, som ikke påvirker den samlede budgetramme for anlæg. Ændringerne i budgettet har derfor ikke betydning for, om der er budgetudfordringer i projekterne, men er væsentlige i forhold til årsregnskabet og styringen af anlægsmåltallet. De følgende afsnit redegør for ændringer i anlægsbudgetter og overbooking i 2022 og 2023. Herefter orienteres om status i anlægsporteføljen, herunder forsinkelser og forventede budgetoverskridelser i projekterne.

Ændringer i anlægsbudgettet for 2022

Med anden anlægsoversigt opskrives anlægsbudgettet i 2022 med samlet 0,5 mio. kr. jf. bilag 3. Anlægsbudgettet udgør hermed 1.149,6 mio. kr., hvoraf 985,3 mio. trækker anlægsmåltal. Budgettet stemmer således overens med udvalgets anlægsmåltal. Det er imidlertid meget vanskeligt at forudse forvaltningens eksekveringsevne i 2022 grundet den aktuelle forsyningskrise og deraf stigende udgifter i anlægsprojekterne, hvilket uddybes i et senere afsnit om budgetoverholdelse.

Tabel 1 viser ændringerne i udgiftsbudgetterne i 2022 på de fire hovedbevillinger.

Korrigeret budget – udgiftsbudget inden anden anlægsoversigt

Ændringer i udgiftsbudget 2022 i anden anlægsoversigt

Udgiftsbudget 2022 efter anden anlægsoversigt

Overbooking efter anden anlægsoversigt 2022

Byfornyelse anlæg

86.8

49,3

136,1

Ordinær anlæg

876.3

-27,0

849,2

Bevillinger underlagt anlægsmåltal

963,0

22,3

985,3

304,8

Klima anlæg

74,9

16,5

91,4

Takstfinansieret anlæg

111.1

-38,3

72,8

Bevillinger ikke underlagt anlægsmåltal

186.0

-21,8

164,3

Anlæg i alt

1.149,0

0,5

1.149,6

304,8 (31%)

Budgettet for 2022 opskrives med 0,5 mio. kr., hvoraf 22,3 mio. kr. er underlagt anlægsmåltal, og -21,8 mio. kr. ikke er underlagt måltal. Nettoopskrivningen dækker over budgetændringer i 2022 på over 500 projekter, hvor de væsentligste ændringer i forventet forbrug er følgende:

  • Grøndals Parkvej, genopretning GP23 – forventet forbrug i 2022 nedskrives med 14,8 mio. kr., da en del af projektets aktiviteter er udskudt fra 2022 til 2023. Der er alene tale om en tidsmæssig aktivitetsforskydning, og ændringen får ikke konsekvenser for projektets samlede økonomi eller ibrugtagningstidspunkt.
  • CO2-reduktion fra vejtrafikken i 2025 – opskrives med 10,0 mio. kr., hvilket skyldes, at dele af projektets aktiviteter er fremrykket fra 2023 til 2022. Aktivitetsforskydningen får hverken indflydelse på projektets samlede økonomi eller ibrugtagningstidspunkt.
  • RAP24, initiativ 1.4 (ressource- og affaldsplan 2024) – projektets forventede forbrug nedskrives med 7,2 mio. kr., hvilket skyldes, at forberedelsesarbejdet har taget længere tid end forventet, og en del af projektets aktiviteter derfor er udskudt til 2023 og 2024. Det forventes derfor, at en del af sorteringspunkterne først vil blive ibrugtaget i april 2024, hvor forvaltningen tidligere forventede at afslutte projektet i 2023. Ændringen i tidsplanen får ikke konsekvenser for projektets samlede økonomi.

Bilag 7 redegør for de 20 største budget op- og nedskrivninger i anden anlægsoversigt.

Status på anlægsmåltal i 2022

Teknik- og Miljøudvalgets anlægsmåltal i 2022 er 985,3 mio. kr., hvilket stemmer med det måltalsstyrede budget. Teknik- og Miljøforvaltningen forventer fortsat at nå eksekveringsmålet og dermed at udnytte hele udvalgets måltal i 2022. Overbookingen nedskrives med 11,4 mio. kr. i forhold til første anlægsoversigt (TMU 14. marts 2022) og udgør herefter 304,8 mio. kr., hvilket svarer til 31 % af udvalgets måltal. Nedskrivningen stemmer overens med forvaltningens forventning om, at overbookingen reduceres gradvist i årets løb.

Ændringer i anlægsbudgettet for 2023

Tabel 2 viser ændringerne i udgiftsbudgetterne i 2022 på de fire hovedbevillinger.

Tabel 2. Bevillingsmæssige ændringer i 2023 som følge af anden anlægsoversigt 2022 (mio. kr., 2022-p/l).

Korrigeret budget - udgiftsbudget 2023 inden anden anlægsoversigt

Ændringer i udgiftsbudget 2023 i anden anlægsoversigt

Udgiftsbudget 2023 efter anden anlægsoversigt

Overbooking 2023 efter fjerde anlægsoversigt

Byfornyelse anlæg

392,2

-117,6

274,6

Ordinær anlæg

613,4

101,2

714,6

Bevillinger underlagt anlægsmåltal

963,0

-16,4

989,3

164,1

Klima anlæg

217,7

-17,7

200,1

Takstfinansieret anlæg

140,4

16,5

156,9

Bevillinger ikke underlagt anlægsmåltal

358,1

-1,2

357,0

Anlæg i alt

1.363,8

-17,5

1.346,2

164,1 (17 %)

Med anden anlægsoversigt nedskrives budgettet i 2023 med 17,5 mio. kr. Teknik- og Miljøudvalgets anlægsmåltal i 2023 udgør 989,3 mio. kr. Efter anden anlægsoversigt udgør overbookingen 164,1 mio. kr., hvilket svarer til 17 % af måltallet. Forvaltningen forventer, at overbookingen i 2023 vil blive øget i løbet af 2022 i takt med, at overbookingen i 2022 udskydes til 2023. Forvaltningen har et højt eksekveringsmål i 2023, hvorfor forvaltningen fortsat har fokus på at øge eksekveringsevnen.

Forsinkede projekter (røde projekter)

Bilag 4 indeholder en oversigt over forvaltningens igangværende projekter og deres ibrugtagningstidspunkter. Teknik- og Miljøforvaltningen har 19 nye røde projekter, det vil sige projekter, der er mere end seks måneder forsinkede siden seneste rapportering til udvalget (TMU 22. november 2021). Bilag 5 redegør for de nye røde projekter i anlægsporteføljen.

Projekternes budgetoverholdelse

Som et nyt initiativ orienteres udvalget om anlægsprojekternes budgetoverholdelse. Det sker som led i implementeringen af den handleplan, der blev vedtaget i forlængelse af Intern Revisions særlige undersøgelse af aflønningsmodellen (TMU 29. marts 2021).

Udvalget blev den 13. december 2021 orienteret om, at forvaltningen har igangsat et større arbejde med projekter med forventet merforbrug. Forvaltningen er fortsat ved at afdække alle projekter og på den baggrund vurdere, hvordan de enkelte merforbrug kan håndteres. Bilag 4 redegør for projekternes forventede overholdelse af budget. Forvaltningen har valgt at fastsætte væsentlighedsgrænsen for at rapportere på udfordringer på min. 1 mio. kr., hvilket er en relativt lav grænse henset til forvaltningens store anlægsportefølje med mange store projekter og en samlet anlægsbevilling på 1,1 mia. kr. i 2022. Forvaltningen vil løbende udvikle rapporteringen for at sikre høj styringsmæssig værdi.

Flere af de forventede merforbrug skyldes, at projekterne er styret som en samlet bevilling bestående af nært beslægtede projekter. Forvaltningen har i forbindelse med projekternes gennemførsel valgt at styre dem samlet for at gennemføre projekterne hurtigst og billigst muligt. Nogle af projekterne har merforbrug og andre har mindreforbrug, men samlet set balancerer projekterne økonomisk. På nogle af disse projekter foreligger der beslutning fra Borgerrepræsentationen om, at projekterne kan styres som et samlet projekt. På en række projekter mangler imidlertid en beslutning i Borgerrepræsentationen, hvorfor bevillingsreglerne ikke i tilstrækkelig grad er overholdt. Der er dog ikke en finansieringsudfordring, såfremt Borgerrepræsentationen i forbindelse med aflæggelse af anlægsregnskaberne godkender sammenlægning af bevillingerne.

Herudover er der en række ibrugtagne projekter med reelle merforbrug, men som afventer aflæggelse af anlægsregnskab. De fleste af disse merforbrug forventes finansieret af Genopretningsrammen, Byfornyelsesrammen samt forvaltningens overskuds-/underskudsmodel.

Forvaltningen oplever stigende priser på anlægsprojekter, hvilket medfører risiko for, at igangværende projekter overskrider budgettet og at endnu ikke igangsatte projekter ikke kan gennemføres indenfor bevillingen. Udvalget får inden sommerferien forelagt en særskilt indstilling om håndtering af udfordringer som følge af stigende priser på anlæg.

Forvaltningen vil fremover fokusere yderligere på budgetoverholdelse på anlægsprojekter. Det betyder bl.a., at der fremover iværksættes en tidlig indsats ved risiko for budgetoverskridelse, hvilket typisk vil kræve politisk prioritering om nedskalering, annullering af projektet eller ansøgning om tillægsbevilling til at gennemføre det eksisterende projekt enten via udvalgets overskuds- /underskudsmodel eller via budgetforhandlinger.

Status på model for finansiering af bygherrefunktionen

Teknik- og Miljøforvaltningens nye model til finansiering af bygherrefunktionen blev godkendt i Borgerrepræsentationen den 16. december 2021. Timetakst og timeregistrering blev hermed genindført som grundlag for finansiering af bygherrefunktionen i forvaltningen. Udvalget vil fremover, som led i rapportering på budgetoverholdelse, få forelagt status på model for bygherreorganisationen jf. bilag 8.

Tabel 3. Bygherremodellens realiserede udgifter & indtægter, 1. kvartal 2022 (1.000 kr.)

Udgifter

Indtægter

Difference

21.023

19.750

-1.273

+= overskud/-=underskud

Status på modellen er, at der i 1. kvartal 2022 er realiserede lønudgifter for ca. 21 mio. kr. til bygherreorganisationen, men kun fakturerede indtægter for ca. 19,7 mio. kr., svarende til et underskud på ca. 1,3 mio. kr. i 1. kvartal 2022 jf. tabel 3. Det svarer til, at der mangler at blive faktureret ca. 2.028 timer i 1. kvartal 2022, hvis der skulle være balance i modellen. De manglende timer i perioden skyldes, at der er et efterslæb i registreringen af timer. Forvaltningen har stort fokus herpå, og arbejder for at indhente dette efterslæb i løbet af året, og dermed reducere budgetrisikoen.

Overskuds-/underskudsmodeller

Overskuds-/underskudsmodellerne indeholder på nuværende tidspunkt henholdsvis 15,9 mio. kr. (Ordinær anlæg), 6,8 mio. kr. (Genopretning) og 5,1 mio. kr. (Parkering). Korrektioner siden seneste anlægsoversigt fremgår af bilag 6.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Forvaltningens anlægsoversigt vil indgå i Københavns Kommunes samlede anlægsoversigt, som behandles af Økonomiudvalget den 24. maj 2022 og af Borgerrepræsentationen den 2. juni 2022, jf. Cirkulære for budgetopfølgning 2022.

   Søren Wille

  / Thomas Højlt

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 9. maj 2022

Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt uden afstemning.

 

Indstillingens 2.-5. at-punkt blev taget til efterretning uden afstemning.

 

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

 

”Det er vigtigt at der hele tiden justeres på antallet af igangsatte projekter, således vi sikrer en optimal udnyttelse af den tilgængelige ramme til gavn for byens indbyggere (vi skal sikre et minimum af huller i veje og stier, ved at udnytte rammen fuldt ud)”.

Til top