Solcellehandlingsplan (udsat sag)

Teknik- og Miljøudvalget skal tage til stilling til solcellehandlingsplanen, herunder målet om at øge den nuværende målsætning fra 1% af elforbruget i 2010 til 3% af elforbruget i 2025. Det vil øge målet fra 26.000 MWh til 75.000 MWh produceret el.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at målet om opsætning af solceller øges fra 1 % af elforbruget i 2010 til 3 % af elforbruget i 2025 og at handlingsplanen godkendes på betingelse af, at der opnås finansiering.

Problemstilling

KBH 2025 Klimaplanen indeholder et mål om, at der i 2025 skal være opsat solceller på byens tage og evt. andre arealer i byen svarende til 1% af elforbruget i 2010. I Roadmap 2021-2025 (BR 17. september 2020) blev det tilføjet, at der skal udarbejdes en solcellehandlingsplan.

På den baggrund har Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejdet den vedlagte handlingsplan. Planen beskriver en række potentialer for opsætning af solceller og hvorfor et nyt mål på 3 % af elforbruget i 2025 er realistisk. Den beskriver desuden de væsentligste barrierer, der er for udbredelsen af solceller, og hvorfor en øget målsætning kræver finansiering.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om målet for elforsyning fra solceller opsat i Københavns Kommune skal hæves fra 1 % til 3% af elforbruget. Udvalget skal desuden tage stilling til handlingsplanens initiativer, der kræver kommunal finansiering.

Løsning

Formålet med solceller

Fra mange sider bliver der peget på, at solceller kan spille en vigtig rolle i omstillingen af elproduktionen til 100% vedvarende energi. Energistyrelsen forventer for eksempel, at solceller kan bidrage med ca. 15% af den danske elproduktionen i 2030. En stor del af solcelleanlæggene bliver opført som store markanlæg, men der er også gode muligheder på bygningernes tage. Solceller på bygninger giver samtidig bykommunerne og borgerne mulighed for at bidrage aktivt til den grønne omstilling.

Det kan også øge samtidigheden mellem elproduktion og forbrug, som kan være med til at udjævne strømforbruget hen over døgnet, og på sigt mindske eller forsinke udbygningen af elnettet. 

Status og potentiale for yderligere mål

I 2020 var der opsat solceller, der bidrager med ca. 0,7% ud af målet på 1% af elforbruget i København. Fortsætter udviklingen fra 2016-2020, er opsætningen tæt på 1% i 2025. Det skyldes, at der fortsat er boligforeninger, virksomheder og private borgere, der kan se en god økonomisk case i at opsætte solceller, og solcellerne forsat bliver mere effektive.

Det giver basis for at se på, om målsætningen kan øges, og hvordan den kan realiseres. Først og fremmest er der egnet tagareal, men også lagringsteknologien og udviklingen af bygningsintegrerede solceller fx i tegl er under hastig udvikling. Det samme er befolkningens interesse for den grønne omstilling, herunder for at deltage i energifællesskaber. Baseret på det vurderer Teknik- og Miljøforvaltningen, at det er muligt at sætte målet op.

Der er dog nogle love, bekendtgørelser og praksisser hos elnetselskaberne, der giver en række praktiske og økonomiske udfordringer for bygningsejere, der ønsker solceller på taget.

For at få en god økonomi i et solcelleanlæg er det afgørende, at ejeren af anlægget kan bruge så meget af strømmen som muligt i det øjeblik den produceres. Kravene om at der ikke må deles strøm over matrikelskel, og at solcelleanlægget kun må være tilsluttet én måler, f.eks. måleren til fællesforbruget i en ejendom, gør det imidlertid noget sværere.

På baggrund af dette samt dialog med bl.a. solcellerådgivere og boligforeningerne vurderer Teknik- og Miljøforvaltningen, at det er muligt at sætte målet op til 3% af elforbruget i bygninger i 2025 (ca. 75.000 MWh). Det vil imidlertid kræve handling på flere områder fra kommunens side.

CO2 og solceller

Hvis solcellerne kan levere 3% af elforbruget i bygninger, vil det svare til en CO2-reduktion på 2895 ton. Med produktion af el via solceller bliver der fortrængt strøm produceret på fossile brændsler. CO2-reduktionen er beregnet ud fra de forventede emissionsfaktorer, der er for el frem til 2025. Med tiden kommer der mere grøn strøm i elnettet. Fortrængningen af fossile brændstoffer bliver derfor mindre.

Der bliver dog brug for produktion af meget større mængder el i fremtiden, da varme- og transportsektoren i langt højere grad bliver elbaseret. Derfor kan produktion af solcellestrøm i København give en gevinst i forhold til behovet for øget grøn elproduktion, og ikke kun i forhold til CO2-reduktion.

Det er ikke muligt at lave en generel opgørelse af, hvad CO2-udledningen er ved produktion af solceller, da det i høj grad afhænger af forudsætningerne ved livscyklusanalysen. Fra Teknologisk Institut er meldingen, at det er et ”hot topic” i øjeblikket, og at der er mange tal i spil, men ser man kun på energien til fremstillingen, så er den tjent hjem 15-20 gange i løbet af et anlægs levetid.

Indsatsområder

Kompleksiteten ved opsætning af solceller kan gøre det vanskeligt for virksomhedsejere og boligforeningers bestyrelser af vurdere, om solceller er en god investering for dem. Mange tøver samtidigt med at få lavet en potentialevurdering, da det kan være, den blot viser, at der ikke er grundlag for solceller. Derfor er det et initiativ i handlingsplanen, at der afsættes en kommunal pulje, hvor bygningsejere kan få betalt op til halvdelen af beløbet til vejledning fra en uvildig rådgiver. Frederiksberg Kommune har oprettet en sådan, men ikke systematisk indsamlet erfaringer om resultatet.

En del aktører har ikke kendskab til mulighederne ved solceller eller viden om, hvordan de kan gribe en proces an. Et andet initiativ er derfor, at der udarbejdes vejlednings- og informationsmateriale, som kan sendes til fx boligforeninger, deres hovedorganisationer og virksomheder. Til det skal der udarbejdes inspirerende og letforståeligt materiale.

I Klima Task Forcen arbejdes der allerede med partnerskaber og netværk i forbindelse med energirenoveringer og klimatilpasning af ejendomme i område-og byfornyelsesprojekter. Der ses i den sammenhæng også på muligheden for at facilitere og understøtte energifællesskaber. Klima Task Force er et samarbejde mellem forvaltningens Klimasekretariat, Bygnings- og Områdefornyelsen og andre afdelinger om at inddrage københavnerne i, hvordan CO2-udledningen fra el, varme og mobilitet kan reduceres.

Energistyrelsen forventer, at størstedelen af fremtidens anlæg bliver mark- og taganlæg og det samme gør bl.a. Aalborg Universitet. Via partnerskaber herunder innovationspartnerskaber kan Københavns Kommune løbende undersøge, om der med teknologiens udvikling kan etableres solceller andre steder eller af andre typer fx udfoldelige solceller. Der er dog behov for, at det går hånd i hånd med en fornuftig afregning af strømmen.

En række strukturelle og lovgivningsmæssige barrierer gør opsætning af solceller besværlig og mindre rentabel for nogle målgrupper. Det gælder især for de kommunale ejendomme, hvor det fortsat er svært at få god økonomi i projekterne. Det skyldes bl.a. kravet om, at energiproduktionen skal ligge i et selvstændigt selskab og at kommunale institutioner ikke kan fritages for elafgift. Opsætning af solceller skal derfor primært ske for at bidrage til den grønne omstilling. Der er allerede gjort opmærksom på nogle af barriererne i de høringssvar, som forvaltningen har indsendt til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, og KL er opmærksom på problemerne.

Opsætning af solceller i energifællesskaber giver borgerne mulighed for at deltage i omstillingen af energisystemet til vedvarende energi. Der er endnu ingen gennemførte projekter i Københavns Kommune, men der er spirende ansatser flere steder i områdefornyelsen. Erfaringer fra Område- og Bydelsfornyelsen er, at det bedste kommunen kan gøre, er at facilitere og rådgive borgerne.

Kompleksiteten i byggeprojekter er steget blandt andet på grund af de stadige ændringer i bygningsreglementet, og derfor er der større brug for vejledning og hjælp fra byggesagsbehandlere og planmedarbejdere. Der er ikke på nuværende tidspunkt ressourcer til at øge den indsats og derfor er ekstern rådgivning en fordelagtig løsning.

Målopfyldelse

For at lykkes med målsætningen vurderer forvaltningen, at der som minimum er brug for:

• konsulenthjælp til rådgivning
• udarbejdelse af informations- og vejledningsmateriale
• at understøtte energifællesskaber og fortsætte indsatsen i Klima Task Force og Energispring.

De øvrige elementer vil dog klart gøre chancerne for målopfyldelse mere robust.

Politisk handlerum

Målet om at 1% af elforbruget (i 2010) skal komme fra solcelleproduktion, ser ud til at nås uden yderligere tiltag fra Københavns Kommune, herunder en handleplan. Det er muligt at bibeholde denne målsætning.

Hvis der er et politisk ønske om at øge produktion af vedvarende energi og involvere flere borgere og virksomheder, så kan Københavns Kommune bidrage til begge dele ved at motivere til opsætning af solceller, som det er vist i handleplanen. Hvis der ønskes en mere proaktiv indsats og større fokus på solceller i byggesagsbehandlingen, kan det også været greb, men det vil kræve ekstra ressourcer.

Økonomi

Indstillingen har i sig selv ingen konsekvenser, men indsatserne er afhængige af, at der tildeles finansiering i Budget 2023.

Realisering af solcellehandlingsplanen og en højere målsætning forudsætter kommunal finansiering.

Det vil være til uvildig rådgivning af ikke-offentlige bygningsejere, der ønsker en vurdering af de praktiske og økonomiske forhold ved opsætning af solceller på deres bygning. Det kan fx være ved, at kommunen laver en klippekortsordning hos en uvildig rådgiver, hvor en bygningsejer kan få betalt halvdelen af en rapport, der viser potentialet i forhold til dimensionering, tagkonstruktion o.l. Her er det ikke hensigtsmæssigt, at Københavns Kommune rådgiver, da erstatningsansvaret vil ligge hos kommunen, hvis der sker en fejlrådgivning.

Halvdelen af en rapport vil koste ca. 15.000. Med en pulje på 2 mio. kr. kan ca. 130 bygningsejere få rådgivning. Afhængig af anlæggenes størrelse og hvor mange cases der viser sig egnede, vil det svare til 10-15% af de anlæg, der skal op. Det er forventningen, at gode cases og vidensdeling vil have en afsmittende effekt på øvrige bygningsejere.  

Der vil være brug for ca. 0,3 mio. kr. i alt til udarbejdelse af vejlednings- og informationsmateriale, der ligger udover ressourcerne i kommunikationsafdelingen.

Teknik- og Miljøudvalget har bestilt et budgetnotat til Budget 2023. Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejder budgetnotatet med udgangspunkt i den vedtagne Solcellehandlingsplan.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt indstillingen, vil forvaltningen udarbejde det bestilte budgetnotat til forhandlingerne om Budget 2023. Hvis der tildeles midler til projektet, vil forvaltningen udarbejde en detaljeret indsatsplan, som kan sættes i gang sidst i 2022.

Solcellehandlingsplanen implementeres kun, såfremt der afsættes midler under budgetforhandlingerne.

                                          Søren Wille

                                                                     / Karsten Biering Nielsen

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 9. maj 2022

Alternativet stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt (ÆF1):

"dog således, at forvaltningen i sin vejledning også vejleder om ESCO

modellen (Energy Service Company), der er en samarbejds- og finansieringsmodel, hvor energibesparelser betaler for optimering og fornyelse af eksempelvis bygninger."

Ændringsforslaget (ÆF1) blev vedtaget med 6 stemmer mod 0. 4 undlod at stemme.

For stemte: B, F, V, Ø og Å.

Imod stemte:

Undlod at stemme: A og C.

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag som forslag til nyt 2. at-punkt (ÆF2):

” at teknik- og miljøborgmesteren på vegne af Teknik- og Miljøudvalget henvender sig til regeringen med henblik på at få ændret rammebetingelserne, herunder statslige regler for opsætning af solceller i København, herunder på byens tage”

Ændringsforslaget (ÆF2) blev vedtaget uden afstemning.

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag som forslag til nyt 3. at-punkt (ÆF3):

”at solcellehandlingsplanen genbehandles af Teknik- og Miljøudvalget, så snart væsentlige ændringer, der kan øge adgangen til opsætning af solceller i København, bliver vedtaget med henblik på at øge målsætningen.”

Ændringsforslaget (ÆF3) blev vedtaget uden afstemning.

Den således ændrede indstilling blev godkendt uden afstemning.

Alternativet afgav følgende protokolbemærkning:

”Alternativet har fremsat et ændringsforslag om vejledning om ESCO-modellen. Klimarådet anbefaler, at ESCO-modellen udbredes gennem bl.a. vejledning om ordningen, derfor skal forvaltningen i sin vejledning også vejlede om ESCO-modellen. ESCO er en forkortelse for Energy Service Company. En betegnelse, der i Danmark bruges til at beskrive en samarbejds- og finansieringsmodel, hvor energibesparelser betaler for optimering og fornyelse af eksempelvis bygninger. Det vil sige et samarbejde mellem en bygningsejer og en virksomhed, der har så stor viden om bygningers energiforbrug, at den kan garantere en given energibesparelse over en årrække.”

Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Denne handleplan fokuserer meget på de værktøjer kommunen selv kan sætte i værk. Det er vigtigt for partierne, at kommunens selskaber - især HOFOR - tænkes ind i indsatsen for mere solenergi.”

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

”Det Konservative Folkeparti støtter arbejdet med at fremme solenergien i København; derfor støtter vi en midlertidig ordning i forhold til dækning af 50% af rådgivningsomkostningerne for virksomheder og private aktører. Men vil samtidig påpege at energiområdet er for private aktører – også solceller – og at der netop er tale om en midlertidig ordning og ikke et permanent støtteregime”.

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:

”Partierne vil i økonomiudvalget stille forslag om, at Økonomiforvaltningen, med henblik på at understøtte etableringen af langt flere solceller på tage af bygninger, hvor Københavns Kommune ejer eller indgår i ejerkredsen, skal udarbejde en plan for, hvordan antallet solceller på Københavns Kommunes tage øges mest og hurtigst muligt. Planen skal både omfatte solceller på nybyggeri, i forbindelse med renovering og på eksisterende bygninger.”

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:

”Partierne vil i økonomiudvalget stiller forslag om, at Økonomiforvaltningen går i dialog med HOFOR med henblik på at understøtte HOFOR i at påtage sig opgaven med i videst muligt omfang at lægge solceller på tagene i København.”

Alternativet afgav følgende protokolbemærkning:

”Alternativet erkender, at statens nuværende regler på solcelleområdet gør det meget besværligt og dyrt for kommunen og private aktører at etablere solceller på egne tage. Dette sætter store begrænsninger for kommunens solcelleplan. Regeringen har dog netop bebudet, at produktionen af vedvarende energi skal firedobles frem mod 2030 samt, at reglerne på området skal revideres. Alternativet vil derfor genåbne solcelleplanen, hvis lovgivningen skaber nye, bedre muligheder.”

Alternativet afgav følgende protokolbemærkning:

”Alternativet bemærker, at forvaltningens vejledning bør sammentænkes med anden vejledning og initiativer på solcelleområdet fx Erhvervshus Hovedstadens SMV Grøn-tilbud i det omfang, at det er gunstigt.”

Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Radikale Venstre ønsker, at alle større offentlige tage skal have opsat solceller indenfor 2 år. Vi vil derfor løbende tage initiativer op, der skal fremme denne målsætning i takt med lovgivningen muliggør det.”