Solcelleprojekt i Valby
Solcelleprojekt i Valby
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 9. maj 2007
Sager til beslutning
1. Solcelleprojekt i Valby
TMU 301/2007 J.nr. 29.0088/07
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøudvalget skal godkende en kapitalbevilling
til et projekt om solceller og energioptimeret byggeri i Valby.
BESLUTNING
Teknik- og
Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget
og Borgerrepræsentationen anbefaler, 1.
at der i 2007
på Center for Miljøs anlægsramme, konto 0.52.80.3 (Fælles formål) gives en
kapitalbevilling på 4,0 mio. kr. til gennemførelse af et solcelleprojekt i
Valby. Der anvises kassemæssig dækning herfor med 3,0 mio. kr. på konto
0.81.52.3 (Jordforurening) og med 1,0 mio. kr. på konto 0.28.23.3 (Standardforbedringer
af færdselsarealer). Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 9.
maj 2007 Anbefalet, at der på
bevilling Teknik- og Miljøudvalget Center for Miljø funktion 0.52.81.3
(Miljøbeskyttelse, Jordforurening) gives 4,0 mio. kr. i 2007 (07 p/l) til
gennemførelse af et solcelleprojekt i Valby. Der anvises kassemæssig dækning
herfor med 3,0 mio. kr. på funktion 0.52.81.3 (Miljøbeskyttelse,
Jordforurening) og med 1,0 mio. kr. på funktion 2.28.23.3 (Kommunale veje,
Standardforbedringer af færdselsarealer). |
PROBLEMSTILLING
Københavns Kommune har fået en henvendelse fra Kuben
Byfornyelse Danmark om at deltage i et solcelleprojekt, der støtter
energiinvesteringer og energioptimeringer inden for byggeriet i Valby.
For at fremme udbredelsen af
solceller er der behov for en mærkbar støtte. EU's Concerto II program har bevilliget
et tilskud på 33 %, men hvis solenergi skal have bygherrernes interesse, skal
tilskuddet op på 60 %. Kuben foreslår, at EU's bevilling suppleres med midler
fra Energistyrelsen og Københavns Kommune.
Bevillingen fra Københavns Kommune kan være med til at
skabe en synlig indsats i København i form af lang en række udviklings- og
demonstrationsprojekter i Valby.
EU har bevilliget midler
til to nye projekter: Green Solar Cities,
der støtter energiinvesteringer og energioptimeringer indenfor byggeriet i
Salzburg og Valby, og MUSEC hvis
formål er at udvikle og implementere bæredygtige energiplaner for syv byområder
i Europa, herunder Valby.
En række europæiske lande
deltager i projekterne. Der indgår en række parter fra hele Europa, herunder
energiselskaber, forskningsinstitutioner, boligselskaber og lokale aktører,
jvf. bilag 1.
Indsatsen i Valby omfatter geografisk et stort område, som også indeholder Carlsberg-grunden, det
tidligere Grønttorv og Karensminde, og man kan således forestille sig, at de 2
første 5 x 5 byggerier med billige boliger i København kan inddrages i konceptet.
Der er fra projektets side
taget kontakt til en række bygherrer i Valby: De Forenede Ejendomsselskaber (F.L. Smith-grunden), København Kommune
(Vandkulturhuset), den almene bebyggelse Hornemanns Vænge og Kuben Boplan
vedrørende porcelænsgrunden i Valby.
Bevillingen fra Københavns
Kommune vil medvirke til, at otte områder i Valby får en synlig indsats på
solcelleområdet, jvf. bilag 2. Samlet forventes
der at blive etableret 200 kWp (
C02 effekten af Valby projekt vil samlet være en besparelse i C02
emissionen på 3.000 tons årligt, heraf udgør de vedvarende energikilder
(biobrændsels- og solenergi) 1.726 tons (solenergien udgør min. 141 tons).
Fremstødet i Valby
formidles gennem en række informationsaktiviteter, seminarer og brochurer, der
også profilerer Københavns Kommune, og som Solar City Copenhagens sekretariats
forestår. Projektet kan forberede København til rollen som evt. vært for en europæisk
Solar City konference.
Det samlede budget i Valby
er på 58 mio. kr., og her
af bidrager EU-midler og de kommende bygherrer med ca.
25 mio. kr. hver. Der er søgt 4 mio. kr. fra en statslig pulje
(Energiforskningsprogrammet EFP), og det foreslås, at Københavns Kommune bidrager
med 4 mio. kr., jvf. bilag 3.
Tilskuddet afholdes af Center for Miljø på
konto 0.52.80.3 (Fælles formål). Der anvises kassemæssig dækning herfor med 3,0
mio. kr. på konto 0.81.52.3 (Jordforurening) og med 1,0 mio. kr. på konto
0.28.23.3 (Standardforbedringer af færdselsarealer).
VIDERE PROCES
Indstillingen skal godkendes
i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
BILAG
Bilag 1 Projektets partnere
Bilag 2 Projekter i Valby
Bilag 3 Økonomi
(Kilde
alle 3 bilag: Kuben)
Hjalte Aaberg Mikkel
Aarø-Hansen