Mødedato: 09.04.2018, kl. 16:40
Mødested: Dansk Arkitektur Center (DAC), Strandgade 27B, 1401 København K

Garanti for lån til 28 nye almene boliger, Danske Funktionærers Boligselskab afd. 9362, beliggende Holmbladsgade 24, 2300 København S, Amager Øst

Se alle bilag

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til kommunal garanti for lån til finansiering af opførelsen af 28 familieboliger, Danske Funktionærers Boligselskab afd. 9362, beliggende Holmbladsgade 24, 2300 København S, Amager Øst.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

  1. at Københavns Kommune stiller garanti for realkreditlån til finansiering af 28 nye familieboliger i den almene boligorganisation Danske Funktionærers Boligselskab afd. 9362. Kommunen skal garantere for 50,78 % (31,13 mio. kr.) af et lån på 61,30 mio. kr.

Problemstilling

Forvaltningen har modtaget en ansøgning om garantistillelse fra et realkreditinstitut.

Borgerrepræsentationen har den 8. maj 2014 godkendt et alment nybyggeriprojekt på 28 familieboliger, beliggende Holmbladsgade 24, 2300 København S med kommunal garantistillelse for lån til arbejderne og har samtidig bemyndiget Teknik- og Miljøudvalget til efterfølgende at godkende den konkrete garantistillelse.

Garantien stilles med hjemmel i almenboligloven (bilag 2).

Løsning

Det konkrete byggeri er nu opført. Oplysninger om garantistillelsen fremgår af nedenstående skema.

De mere generelle oplysninger om en byggesags faser/kommunens sagsbehandling samt lovgrundlaget (almenboligloven, styrelsesloven og lånebekendtgørelsen) er nærmere beskrevet i bilag 2.

Adresse

Holmbladsgade 24, 2300 København S

Lån, kr.

61.296.400

Garanti pct.

50,78

Kommunens hæftelse i kr.

31.126.312

Låntager

Danske Funktionærers Boligselskab afd. 9362

Långiver

LR Realkredit

Beslutningsdato i BR

8. maj 2014

Antal boliger

28 familieboliger

Sagstype

Nye almene familieboliger

Økonomi

Garantien medfører ikke i sig selv bevillingsmæssige konsekvenser for Teknik- og Miljøudvalget. Garantien kommer kun til udbetaling, såfremt boligafdelingen ikke selv kan betale ydelserne på lånet. Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantien vil komme til udbetaling.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt garantiforpligtelsen, sendes erklæringen om kommunegaranti til underskrift hos teknik- og miljøborgmesteren og forvaltningens administrerende direktør. Herefter returneres den til realkreditinstituttet.

 

Pernille Andersen

/Karsten Biering Nielsen

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 9. april 2018 

Indstillingen blev godkendt.

Til top