Mødedato: 09.04.2008, kl. 17:00

Cykelparkering og udvikling af nye løsninger

Cykelparkering og udvikling af nye løsninger

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 9. april 2008

 

 

Sager til beslutning

 

1.      Cykelparkering og udvikling af nye løsninger

TMU 193/2008  J.nr. 2008-25096

 

 

Udvalget skal udmønte midler fra Cykelpakke II til opsætning af cykelstativer ved Grib- kampagnerne, udbygning af fortovshjørner til cykelparkering samt udvikling af mobilt cykelstativ og automatiske cykelparkeringsanlæg

 

INDSTILLING OG Beslutning

 

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,

 

1.      at Teknik- og Miljøudvalget frigiver 4,8 mio. kr. til Gribkampagner og opsætning af nye stativer i forbindelse med Cykelpakke II (BR 253/07), funktion 2.25.23.3 (standardforbedringer af færdselsarealer)

 

2.      at Teknik- og Miljøudvalget frigiver 4,7 mio. kr. til udbygning af fortovshjørner og opsætning af nye stativer i forbindelse med Cykelpakke II (BR 253/07), funktion 2.25.23.3 (standardforbedringer af færdselsarealer)

 

3.      at Teknik- og Miljøudvalget frigiver 5,0 mio. kr. til udvikling og forsøg i forbindelse med Cykelpakke II (BR 253/07), funktion 2.25.23.3 (standardforbedringer af færdselsarealer)

 

4.      at mindre anlægsprojekter under 5 mio. kan overdrages til udførelse ved kommunens egen driftsorganisation jf. BR 334/07 om Ny Driftsstrategi.

 

 

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 9. april 2008
Godkendt

 

 

 

Problemstilling

Bedre faciliteter for cykelparkering bidrager til at opfylde målsætningen i "Miljømetropolen - Vores Vision CPH 2015" om, at København skal være verdens bedste cykelby.

 

I dag giver uhensigtsmæssig cykelparkering problemer mht. tilgængelighed for personer med handicap, ældre medborgere og forældre med barnevogn mange steder i byen - især ved stationer, ved metroforpladser og i strøggader. 

 

Løsning

Opsætning af cykelstativer i forbindelse med Grib-kampagner, hvor cykellig fjernes, og udbygning af fortovshjørner vil øge antallet af cykelparkeringsmuligheder markant.

 

De tre aktuelle Grib-områder, Indre by, Indre Østerbro og Amagerbro vil desuden frigøre cykelparkering. Efterfølgende vil der blive opsat nye cykelstativer, hvor forvaltningen skønner, at behovet er størst.

 

Som en del af Grib-projektet vil forvaltningen gennemføre en analyse, som vil forbedre grundlaget for cykeloprydningen og prioritering af, hvor ny cykelparkering skal etableres.

 

Udbygning af fortovshjørner muliggør opsætning af cykelstativer, hvor der er et stort behov, men intet ledigt areal. Forvaltningen vil udpege ca. 15 kryds efter følgende kriterier:

 

·        Der skal være et stort offentligt behov for cykelparkering

·        Kryds ved Strøggaderne og i Indre By prioritere s

·        Kryds i områder med meget uhensigtsmæssig parkering, hvor øget kapacitet vil forbedre tilgængeligheden

 

I hvert enkelt tilfælde vil forvaltningen gennemføre en konkret trafikal vurdering, så der også er taget højde for trafikafviklingen og trafiksikkerheden.

 

Projekterne betyder etablering af ca. 3.200 nye cykelparkeringspladser til gavn for både cyklisterne og for byens andre brugere. Hertil kommer, at oprydningen af uhensigtsmæssigt parkerede cykler vil skabe yderligere kapacitet for cykelparkering.

 

Tidsplan for gennemførelsen

 

·        Grib-kampagne med etableringen af 800 nye cykelstativer i Indre by. Forventet gennemført medio 2008

 

·        Grib-kampagne og opsætning af 1.000 nye cykelstativer på Østerbro. Forventet gennemført medio efterår 2008.

 

·        Grib-kampagne og opsætning af 1.000 nye cykelstativer på Amagerbro. Forventet gennemført medio 2009.

 

·        For alle indsatsområderne udarbejdes digitale kort med registreringer og tællinger af alle cykler til brug ved udvælgelse af placeringen af nye cykelstativer.

 

·        Udbygning af fortovshjørner i Indre By og i strøggaderne forventes udført med 400 nye cykelparkeringspladser i 2008 og frem til medio 2009.

 

·        Forsøg og udviklingsopgaver gennemføres i perioden fra medio 2008 til ultimo 2009.

 

Udviklingsprojekterne skal afdække mulighederne for erhvervsmæssige partnerskaber omkring cykelparkering i form af udnyttelse af eksisterende bil-parkeringskældre. Der skal udvikles to typer mobile cykelstativer; et til brug foran forretninger og et til brug ved koncerter og andre store events i byen. Desuden vil forvaltningen påbegynde udvikling af automatiske parkeringsanlæg og stativløs cykelparkering.

 

Forvaltningen vil afrapportere resultatet af disse udviklingsopgaver til Teknik- og Miljøudvalget.

 

 

Etableringen af de nye cykelparkeringspladser vil gøre det mere attraktivt at benytte cyklen og dermed medvirke til at indfri målsætningen i "Miljømetropolen - Vores Vision CPH 2015"om, at mindst 50 % cykler til arbejde eller uddannelse i København.

 

Tilgængelighedsvurdering

Den oprydning, som foretages i Grib-projektet, medfører, at et stort antal uhensigtsmæssigt placerede cykler fjernes, så ganglinier i større omfang friholdes til glæde for alle borgere. De nye cykelstativer placeres, så de ikke vanskeliggør passage det pågældende sted. Det samme gør sig gældende for udbygning af fortovshjørner. 

Forsøgs- og udviklingsprojekterne vil enkeltvis gennemgå en tilgængelighedsvurdering.

 

 

Økonomi

Samlet set er der i forbindelse med cykelpakkerne afsat ca. 25 mio. kr. til forbedring af cykelparkeringen i Københavns Kommune. De går blandt andet til at finansiere forbedret cykelparkering ved stationer og metroforpladser.

 

Forvaltningen anvender desuden driftsmidler blandt andet til at forbedre cykelparkeringen ved A-bus stoppesteder.

 

Midlerne, der frigives ved denne bevilling, hidrører fra Cykelpakke II (BR 253/07) - og omfatter følgende 3 initiativer:

 

·        Grib-kampagne og nye stativer, Indre By, Østerbro og Amagerbro - 4.8 mio. kr.

·        Udbygning af fortovshjørner og opsætning af nye stativer - 4.7 mio. kr.

·        Udvikling og forsøg - 5.0 mio. kr.

 

 

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har frigivet bevillingen, igangsætter forvaltningen projekterne som angivet i tidsplanen.

Forvaltningen vil evaluere projekterne i foråret 2009 og resultatet heraf vil blive præsenteret for Teknik- og Miljøudvalget.

 

I foråret 2009 forventer forvaltningen at præsentere en ny projektmasse af cykelparkeringsprojekter.  

 

 

Bilag

 

1.      Fotos af udbygget fortovshjørne med cykelparkering fra Indre By

 

 

 

 

Hjalte Aaberg                                         Niels Tørsløv

 

 

 

Til top