Forslag vedrørende retvisende klimaregnskab

Borgerrepræsentationen har udvalgshenvist et medlemsforslag om retvisende klimaregnskab til Teknik- og Miljøudvalget. Medlemsforslaget omhandler et forslag til en revision af beregningsmetoden for kommunens årlige CO₂-regnskab. Medlemsforslaget lægger op til, at CO₂-udledningen fra biomasse skal opgøres i det årlige kommunale CO₂-regnskab. Teknik- og Miljøudvalget skal godkende Teknik- og Miljøforvaltningens svar på medlemsforlaget.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

Borgerrepræsentationen udvalgshenviste den 24. marts 2022 et medlemsforslag om at revidere beregningsmetoden for kommunens klimaregnskab til Teknik- og Miljøudvalget (medlemsforslaget er vedlagt i bilag 2). Medlemsforslaget indeholder et forslag om, at kommunens årlige CO₂-regnskab revideres med udgangspunkt i Parisaftalens målsætninger, så CO₂-udledningen fra biomasse opgøres med brug af emissionsværdier defineret af Ea Energianalyse for CONCITO. Det udvalgshenviste medlemsforslag indeholder også et ændringsforslag, som indeholder et forslag om, at HOFOR skal udarbejde et årligt regnskab for CO₂-aftrykket af træbiomasse og halm. Teknik- og Miljøudvalget skal godkende Teknik- og Miljøforvaltningens svar på medlemsforslaget.  

Københavns Kommune følger allerede anbefalingen i Parisaftalen i forhold til opgørelse af udledninger fra biomasse til energiformål. For at undgå dobbelttælling indgår disse udledninger ikke i energisektorens emissioner. Afgrænsning og opgørelsesmetoder i forhold til biomasse til energiformål er endnu ikke defineret og besluttet for den kommende klimaplan 2035.

Selvom udledninger fra biomasseafbrænding kan beregnes, vil de ikke vise kommunens forbrug af biomasse men derimod kraftvarmeværkers energiproduktion, som leveres til det regionale fjernvarmenet og det nationale/internationale elnet. Det vil i givet fald være kraftvarmeværkerne, der vil skulle levere opgørelsen, og den kan ikke umiddelbart bruges til sammenligning med udledninger i kommunens CO₂-regnskab.

Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler, at beregning af udledninger ikke sker på basis af værdierne angivet i medlemsforslaget, da disse værdier ikke er emissionsfaktorerne, som vi kender fra energisystemet, men derimod er beregnet ud fra et livscyklusperspektiv. Emissionsfaktoren i energisystemer er et udtryk for den samlede CO₂-udledning fra den samlede energiproduktion i systemerne. Et livscyklusperspektiv bygger på en forbrugsbaseret tilgang og egner sig til at give aktører mulighed for indsigt og forbedring ift. værdikæden, og egner sig ikke til sammenligning med Københavns kommunes CO₂-regnskab. Beregningsresultater fra denne beregningsmetode vil således ikke kunne bruges i kommunens CO₂-regnskab, og vurderes ikke muligt at gennemføre på en faglig forsvarlig måde.

I forhold til ændringsforslaget, så rapporterer HOFOR allerede udledningsdata for værdikæden for biomasse. Det vil være muligt at orientere særskilt herom, hvis Teknik- og Miljøudvalget ønsker dette.

De væsentlige pointer er beskrevet yderligere herunder og i bilag 3 er vedlagt et notat, som uddyber mulighederne for at opgøre udledninger fra biomasse i CO₂-regnskabet.

CO₂-regnskabet i forhold til Parisaftalen

Parisaftalen fra 2015 indeholder bl.a. tre overordnede langsigtede mål om at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under 2 grader, øge klimatilpasningen samt øge finansieringsstrømme. Opgørelse af udledninger i Parisaftalen følger IPCC’s (Intergovernmental Panel of Climate Change) regler fra 2006. Her fremgår det, at emissioner eller optag fra biomasse rapporteres i sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (såkaldt LULUCF: Land Use, Land Use Change and Forestry). For at undgå dobbelttælling anbefaler IPCC, at CO₂-emissioner fra afbrænding af biomasse til energiformål ikke indgår i energisektorens emissioner.

Københavns Kommunes opgørelsesmetode i forbindelse med CO₂-regnskabet følger allerede anbefalingen fra IPCC. Selvom klimaregnskaber bør udvikles og forbedres over tid i takt med, at nye data og metoder bliver tilgængelige, bør man i videst muligt omfang anvende samme afgrænsning i alle årene af en klimaplan for at kunne følge udledningen over tid. Revision af regnskabet med introduktion af nye typer udledningskilder undervejs i en klimaplan bør dermed undgås. I udarbejdelsen af den kommende Klimaplan 2035 vil afgrænsningen blive vurderet, hvilket kan få betydning for opgørelsesmetoden.

Opgørelse af udledninger fra henholdsvis energiforbrug og energiproduktion

Københavns Kommunes CO₂-regnskab viser udledninger fra energiforbruget i København ganget med en emissionsfaktor, som fortæller, hvor meget CO₂ der er per enhed produceret energi. Emissionsfaktoren i henholdsvis el- og varmesystemet er et udtryk for den samlede CO₂-udledning fra den samlede energiproduktion i varme- og elsystemet. Udledninger fra energiproduktion i fx et udvalgt kraftvarmeanlæg er på denne måde delt med hele el- og fjernvarmesystemet – uanset hvor anlægget er fysisk placeret i nettet. Københavnere får deres energi fra nettene, og det kan ikke opgøres, om de fysiske energienheder (kWh el og varme), der leveres ind i de københavnske husstande, er genereret af biomasse.

Man kan i princippet rent regneteknisk opgøre direkte CO₂-udledninger fra biomasse brugt til energiproduktion i enkelte kraftvarmeværker i hovedstadsområde (dvs. fx CO₂-udledninger fra Amagerværkets og Avedøreværkets skorstene). Sådan en opgørelse vil dog ikke vise kommunens forbrug af biomasse, men vil være en opgørelse af, hvad de enkelte kraftvarmeværker udleder, når de leverer til det regionale fjernvarmenet og det nationale/internationale elnet. Det vil i givet fald være kraftvarmeværkerne, der vil skulle levere opgørelsen, og den kan ikke umiddelbart bruges til sammenligning med udledninger i kommunens CO_2-regnskab i dets nuværende form.

HOFOR og andre energianlægsejere, som bruger biomasse, offentliggør allerede en årlig rapport, der viser udledningsdata for værdikæden for biomasse. Det vil sige udledninger relateret til produktion og transport af biomassen, samt det pågældende kraftvarmeværks effektivitetsgrad. Afrapporteringen har ikke til formål at etablere en ny emissionsfaktor for biomasse til energi. Formålet er derimod at dokumentere opfyldelse af kravene, der fremgår af ”Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse”.

Direkte vs. livscyklusperspektiv

Emissionsværdierne angivet i medlemsforslaget fra Det Konservative Folkeparti og Alternativet blev defineret af Ea Energianalyse for CONCITO med basis i tal fra Københavns Universitet fra 2020. Københavns Universitet opdaterede deres tal i 2022 som input til Energistyrelsens Global Afrapportering, der afrapporterer på de forbrugsbaserede udledninger forårsaget af Danmark på verdensplan. Ifølge rapporten kan man ikke bruge tallene fra medlemsforslaget som emissionsfaktorer, da de er beregnet ud fra et livscyklusperspektiv:

”Resultaterne […] kan [ikke] og bør ikke sammenlignes med de nationale opgørelsesrapporter til UNFCCC eller med regnskab for reduktionsmål for drivhusgasudledninger. Analysen bygger på en forbrugsbaseret tilgang, mens de nationale opgørelser bygger på produktionsbaseret regnskabsmetode.”

HOFOR rapporterer udledninger i værdikæden

Da HOFOR allerede rapporterer udledningsdata for værdikæden for biomasse, foreslår Teknik- og Miljøforvaltningen, at medlemsforslaget ikke fremmes, men at Teknik- og Miljøudvalget orienteres særskilt om CO₂-aftrykket af værdikæden for træbiomasse og halm i forbindelse med Københavns kommunes årlige CO₂-regnskab, hvis der er et ønske herom.

Politisk handlerum

Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at det ikke vil være fagligt muligt at revidere beregningsmetoden for Københavns Kommunes årlige CO₂-regnskabså udledninger fra biomasse indgår.

Teknik- og Miljøudvalget kan beslutte, at:

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Hvis Teknik- og Miljøudvalget godkender indstillingen, vil beregningsmetoden for kommunens årlige CO₂-regnskab frem til 2025 ikke blive ændret.  

                                               Søren Wille

                                                                / Karsten Biering Nielsen

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 9. januar 2023

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Enhedslisten og Alternativet afgav følgende protokolbemærkning:

"For partierne er det afgørende, at vi nu fokuserer på klimaplan 2035. I klimaplan 2035 anvendes nye beregningsmetoder, og sker der en udvikling på området nationalt eller internationalt ift. beregning af udledninger fra biomasse i energiproduktion, skal forvaltningen genbesøge muligheden for beregningen i kommunens CO2-regnskab. Forvaltningen skal samtidig fortsat arbejde hen imod en udfasning af biomasse i fremtiden."