Handlingsplan for reduktion af vejstøj ved skoler og daginstitutioner
Handlingsplan for reduktion af vejstøj ved skoler og daginstitutioner
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 9. januar 2008
Sager til beslutning
8. Handlingsplan for reduktion af vejstøj ved skoler og daginstitutioner
TMU 755/2007 J.nr. 2007-67973
INDSTILLING OG BESLUTNING
Borgerrepræsentationen skal
beslutte at støjkortlægning og handlingsplan for reduktion af vejstøj ved
skoler og daginstitutioner tages til efterretning.
Teknik-
og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget
og Borgerrepræsentationen anbefaler, 1. at
støjkortlægning og handlingsplan for reduktion af vejstøj ved de hårdest støjramte
skoler og daginstitutioner tages til efterretning. 2. at
forvaltningen udarbejder et forslag til budgetønske 2009 til udmøntning af beslutningen.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 9. januar 2008 Anbefalet |
PROBLEMSTILLING
Teknik-
og Miljøudvalget besluttede den 22. august 2007, at indstillingen om støjkortlægning
og handlingsplan for reduktion af vejstøj ved de hårdest ramte skoler og daginstitutioner
skulle i høring i relevante forvaltninger.
Ifølge studier lider børn særligt under trafikkens skadelige virkninger. Støj
kan give stressreaktioner og have en negativ virkning på børnenes
sprogopfattelse og dermed sprogudvikling, motivation og koncentration.
Ifølge en EU-rapport kan selv lav støj føre til, at børns erkendelsesmæssige
udvikling bliver forringet eller forsinket. Det er derfor vigtigt, at børn
sikres rammer med et acceptabelt lydniveau.
LØSNING
København
Kommunes målsætning:
·
"Det langsigtede mål er, at støjniveauet i
områder til boliger, institutioner mv. samt rekreative områder ikke må
overstige 55 dB(A)" (Kommuneplan
2005).
Miljøstyrelsens
nye vejledning "Støj fra Veje" indeholder nye grænseværdier, som er fastsat ud
fra en ny beregningsmetode Lden, der er et vægtet døgngennemsnit,
hvor støj om aftenen tillægges et 'genetillæg' på 5 dB, og støj om natten
tillægges et 'genetillæg' på 10 dB.
Med
den nye metode svarer en grænseværdi på 58 dB til den tidligere grænse på 55 dB
(som anvendt i kommunens målsætning, 2005).
Følgende
grænseværdier er fastsat i den nye vejledning for eksisterende bebyggelse:
·
Støjniveauet på
de udendørs opholdsarealer skal være mindre end 58 dB for skoler og
daginstitutioner.
·
Det indendørs
støjniveau med lukkede vinduer skal være under 33 dB for skoler og daginstitutioner.
·
Det indendørs
støjniveau med lukkede vinduer skal være under 38 dB for kontorer/personalerum.
Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet en
handlingsplan, der belyser konkrete inititativer til støjbekæmpelse ved de
hårdest støjramte skoler og daginstitutioner i Københavns Kommune.
Ved screening er der udvalgt fem skoler og ti
daginstitutioner, hvor der er foretaget beregninger (efter den gamle metode) af
facadestøjniveauet samt af støjniveauet på udendørs lege- og opholdsarealer.
Lokaliseringen af disse institutioner er afbildet i bilag 1, hvor placeringen
ses i forhold til trafikbelastning. Handlingsplanen er bygget på kortlægningen
og vurdering af vejstøjen ved institutionerne.
Som eksempel viser en beregning, at det indendørs støjniveau
på Amager Fælled Skole er på 38 dB.
For at nedbringe det indendørs støjniveau til under 35 dB på hele skolen,
kræves der samlet udskiftning af vinduer i 20 lokaler og 3 gymnastiksale.
Derudover kræves der etablering af en
De resterende udvalgte skoler og daginstitutioner er vurderet
ved samme fremgangsmåde, og konkrete forslag kan ses i bilag 2 i prioriteret
rækkefølge.
Sagen
har været i høring hos Kultur- og Fritidsudvalget, Socialudvalget og Børne- og
Ungdomsudvalget. Alle udvalg er positive overfor handlingsplanen. Kultur- og
Fritidsudvalget ønsker, at Københavns Ejendomme koordinerer de støjdæmpende
tiltag med genopretningsplanen for folkeskoler. Børne- og Ungdomsudvalget er
positive over for handlingsplanen, og forventer, at tiltagene udføres i dialog
med de pågældende skoler og daginstitutioner, og at udvalget løbende orienteres
i sagen, således at støjtiltag kan koordineres med den igangværende
Genopretningsplan og Strukturtilpasningsplan. Socialudvalget foreslår, at alle
relevante institutioner, udover skoler og daginstitutioner, indgår i den
lovpligtige handlingsplan, som skal foreligge senest i juli 2008.
Høringssvarene
tages til efterretning af Teknik- og Miljøforvaltningen, og vil indgå i det
videre arbejde.
ØKONOMI
Omkostninger til
etablering af acceptable støjniveauer indendørs, såvel som udendørs på de
udvalgte skoler og daginstitutioner, er vurderet til et samlet beløb på ca. 8.2
mio. kr. Følgende er et overslag for udgifterne:
Skoler Daginstitutioner
Støjskærme kr. 975.000,- kr.
1.880.000,-
Vinduer m.m. kr. 4.370.000,- kr. 994.000,-
Samlede
omkostninger = kr. 8.219.000,-
Udspecificerede omkostninger kan
ses i bilag 2.
Der er ikke i Budget 2008
specifikt afsat midler til støjreduktion på skoler og daginstitutioner.
VIDERE
PROCES
Teknik- og Miljøforvaltningen vil
iværksætte dialog med Københavns Ejendomme for at få støjhandlingsplanen
medbragt i renoveringsplaner for de pågældende daginstitutioner. I januar 2008
vil den lovpligtige støjkortlægning af hele Københavns Kommune foreligge. Ud
fra denne kan det præcise antal af støjbelastede børneinstitutioner i hele kommunen
fastsættes. Disse børneinstitutioner vil indgå i den lovpligtige handlingsplan
for reduktion af vejstøj, som senest foreligger i juli 2008. Det forventes at disse institutioner vil stå
forrest i køen til den tid.
BILAG
1. &n
bsp; Notat: Oversigtskort over beliggenhed af udvalgte skoler
og daginstitutioner medbragt i støjhandlingsplanen for Københavns Kommune.
2. Notat: Omkostninger pr. institution.
3. Rapport: Støjhandlingsplan for skoler og daginstitutioner
i Københavns Kommune.
4. Miljøvurdering.
Hjalte Aaberg