Dispensation fra lokalplan nr. 311 "Teglgårdstræde"
Dispensation fra lokalplan nr. 311 "Teglgårdstræde"
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 9. januar 2008
Sager til beslutning
3. Dispensation fra lokalplan nr. 311 "Teglgårdstræde"
TMU 757/2007 J.nr. 2007-108643
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøudvalget skal beslutte, om der skal meddeles dispensation
fra lokalplan nr. 311 "Teglgårdstræde", § 9, stk. 1, således, at der kan
indrettes udeservering i forbindelse med en kommende restaurant.
INDSTILLING OG Beslutning
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, 1. at Teknik- og Miljøudvalget meddeler dispensation fra § 9, stk. 1, i lokalplan nr. 311 "Teglgårdstræde" til indretning af udeservering på ejendommen matr. nr. 199 Nørre Kvarter, København, Teglgårdstræde 4A-8B, på de i indstillingen nævnte vilkår
Teknik- og Miljøudvalget meddeler dispensation fra § 9,
stk. 1, i lokalplan nr. 311 "Teglgårdstræde" til indretning af udeservering i
sommerhalvåret på ejendommen matr. nr. 199 Nørre Kvarter, København,
Teglgårdstræde 4A-8B, på de i indstillingen nævnte vilkår. |
Problemstilling
Thor Stevnss Real Estate Services A/S har søgt om tilladelse til at indrette udeservering for en kommende restaurant i stuen og kælderen, Teglgårdsstræde 4A-8B. Udeservering forudsætter, at der meddeles dispensation fra § 9, stk. 1, i lokalplan nr. 311 "Teglgårdstræde", der angiver, at ubebyggede arealer skal anlægges som opholdsarealer for beboere og brugere og ikke må indrettes med parkering eller som tilkørselsarealer.
Ejendommen er vist på bilag 1.
Løsning
Forvaltningen har foretaget naboorientering i henhold til planlovens bestemmelser. I perioden fra 16. oktober 2007 til den 5. november 2007er ejere, lejere og brugere af nabo- og genboejendomme blevet hørt. Naboorienteringen er vedlagt som bilag 2.
Der er inden for høringsfristen modtaget 4 henvendelser, herunder en underskriftindsamling med 6 underskrifter. Efter høringsfristens udløb er der modtaget 2 breve. Alle henvendelser er imod, at der indrettes udeservering, idet man er bange for, at det vil medføre støjgener fra berusede gæster og musikafspilning til langt ud på natten.
Thor Stevnss Real Estate Services A/S har i brev af 11. december 2007 kommenteret indsigelserne og bl.a. anført, at det i lejekontrakten er betinget, at der ikke må spilles musik udendørs, at udeserveringen skal ophøre kl. 23.00, at udeserveringen kun finder sted i sommerhalvåret, og at antallet af serveringspladser er begrænset af en adgangsvej langs muren til Teglgårdstræde 10 samt adgangsvej til restauranten midt gennem serveringsområdet.
Der henvises til bilag 3, hvor henvendelserne gennemgås, og hvor ansøgerens bemærkninger refereres. Indsigelserne og brevet fra Stevnss Real Estate Services A/S er fremlagt til gennemsyn på Rådhuset, 1. sal, vær. 36.
Forvaltningen har været positiv over for at fremme dispensationssagen, da den lille plads står i umiddelbar forbindelse med gaden, og er uden sammenhæng med de øvrige ubebyggede arealer i karreen. Der er således tale om en oplagt mulighed for at etablere udendørs servering i forbindelse med den restaurant i stuen og kælderetagen, der er givet tilladelse til i overensstemmelse med lokalplanen.
Forvaltningen har forudsat, at der bliver tale om en treårig periode, hvor konceptet kan afprøves, og at det vil blive betinget, at der ikke spilles musik i forbindelse med den udendørs servering. Som følge af de modtagne bemærkninger skal det endvidere foreslås, at dispensationen betinges af, at den udendørs servering bringes til ophør, hvis forvaltningen modtager klager, som den finder berettigede.
Økonomi
-
Videre proces
Hvis Teknik- og Miljøudvalget tiltræder indstillingen, vil forvaltningen meddele dispensationen på de nævnte vilkår, og indsigerne vil blive underrettet herom.
Bilag
1. Kort, der viser ejendommens placering.
2. Naboorientering af 16. oktober 2007
3. Gennemgang af modtagne henvendelser i forbindelse med naboorienteringen m.m.
BILAG
VEDLAGT TIL GENNEMSYN PÅ RÅDHUSET, 1. SAL, VÆRELSE 36
Et sæt kopier af indsigelserne samt brev af 11. december 2007 fra Thor Stevnss Real Estate Services A/S.
Hjalte Aaberg Ulrik
Winge