Mødedato: 09.01.2008, kl. 15:00

Forslag til tillæg 1 til lokalplan nr. 401 "Parken" med kommuneplantillæg

Se alle bilag

Forslag til tillæg 1 til lokalplan nr. 401 "Parken" med kommuneplantillæg

Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 9. januar 2008

 

 

Sager til beslutning

 

11.      Forslag til tillæg 1 til lokalplan nr. 401 "Parken" med kommuneplantillæg

TMU 739/2007  J.nr. 2007-61100

 

 

 

Borgerrepræsentationen forelægges forslag til tillæg til lokalplan med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2005 med henblik på offentliggørelse. Forslagene åbner mulighed for opførelse af en multihal på et areal af Østerbro Stadion (skøjtehalsgrunden), der er vedtaget afhændet til Parken Sport & Entertainment A/S

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

    1.    at forslag til tillæg til lokalplan "Parken" vedtages med    henblik på offentliggørelse

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

    2.    at forslag til tillæg til Kommuneplan 2005 for "Parken" vedtages med henblik på             

           offentliggørelse fælles med lokalplanforslaget.

 

Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

    3.    at planforslagene offentliggøres i 2 måneder, og

    4.    at borgermødet afholdes som et dialogmøde med deltagelse af repræsentanter for de politiske partier.

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 9. januar 2008

Til mødet forelå svar af 8. januar 2008 fra Østerbro Lokaludvalg på forhøring om forslag til tillæg 1 til lokalplan nr. 401 "Parken" med kommuneplantillæg.

                     

Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Klaus Bondam (B) og Anne Vang (A) om, at planområdet udvides med den resterende del af Per Henrik Lings Alle til rundingen af Gunnar Nu Hansens Plads.

 

Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Karin Storgaard (O) om, at udvalget foreslår, at Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen overvejer at lade input fra lokaludvalg indgå som en del af kommunens høringsgrundlag i forbindelse med lokalplanforslag med henblik på, at svaret fra Østerbro Lokaludvalg f.eks. kan indgå i den konkrete sag.

                     

Teknik- og Miljøudvalget havde dermed anbefalet indstillingen,

idet planområdet udvides med den resterende del af Per Henrik Lings Alle til rundingen af Gunnar Nu Hansens Plads, og

idet udvalget foreslår Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen at overveje at lade input fra lokaludvalg indgå som en del af kommunens høringsgrundlag i forbindelse med lokalplanforslag med henblik på, at svaret fra Østerbro Lokaludvalg f.eks. kan indgå i den konkrete sag.

 

Morten Kabell (Ø) tog forbehold.

 

Protokolbemærkning fra Karin Storgaard (O): " Dansk Folkeparti finder det utilfredsstillende, at tidsfristen fra Østerbro Lokaludvalgs møde den 8. januar 2008 til Teknik- og Miljøudvalgets møde den 9. januar 2008 er årsag til, at udvalgsmedlemmerne ikke når at se forhøringssvaret. Dansk Folkeparti er af den opfattelse, at forhøringssvaret udsendes med materiale til offentligheden , idet borgerne ellers ikke ville være orienteret om Østerbro Lokaludvalgs holdning."

 

Protokolbemærkning fra Jesper Schou Hansen (V): "Venstre finder det utilfredsstillende, at tidsfristen fra Østerbro Lokaludvalgs møde den 8. januar 2008 til Teknik- og Miljøudvalgets møde den 9. januar 2008 er årsag til, at udvalgsmedlemmerne ikke når at se forhøringssvaret."

 

 

PROBLEMSTILLING

Borgerrepræsentationen har i mødet den 25. oktober 2007 tiltrådt Økonomiudvalgets anbefaling om, at et nærmere angivet areal af Østerbro Stadion samt en del af den offentlige vej P. H. Lings Allé overdrages til Parken Sport & Entertainment A/S tillige med byggeret fra Østerbro Stadion.

 

Overdragelsen skaber mulighed for på det overdragne areal at opføre en multihal , idet der samtidig opretholdes en restbyggemulighed på kommunens ejendomme i underområde I.

 

 

LØSNING

Forslaget til tillæg til lokalplan nr. 401 "Parken" og det tilhørende kommuneplantillæg vil muliggøre opførelsen af en multihal efter nedrivning af den nuværende skøjtehal, der forudsættes erstattet af en ny skøjtehal i Ryvangens Idrætspark.

 

Lokalplanforslaget fastlægger et byggefelt, der blandt andet omfatter skøjtehallens tidligere areal, og det bestemmes, at den kommende multihal kan anvendes til såvel idrætsformål som til andre formål, såsom koncerter, udstillinger mv., svarende til den nugældende anvendelse for stadionan lægget. Endvidere tillades etablering af op til < st1:metricconverter ProductID="30.000 m2" w:st="on">30.000 m2 etageareal til serviceareal i stadionanlægget og multihallen.

 

Bebyggelsesprocenten fastsættes til højst 110 og herudover en mobil overdækning af stadionanlægget på 12.000 m2 etageareal svarende til det eksisterende skydetag. Det skal bemærkes, at det i kommuneplanlægningens rammer for lokalplanlægningen er anført at bebyggelsesprocenten kan beregnes for flere ejendomme under et. Teknik- og Miljøudvalget vil, såfremt grundejerne i lokalplantillægsområdet  er enige herom, være indstillet på at dispensere til en bebyggelsesprocent på ca. 150 under den forudsætning, at bebyggelsesprocenten for området som helhed ikke overstiger 110, ekskl. overdækningen.

 

Bygningshøjden fastsættes til højst 35 m i byggefeltets nordvestlige del (svarende til højden for stadionanlægget), faldende til højst 20 m i den sydøstlige del, hvilket svarer til den maksimale højde for eventuelt nybyggeri på Østerbro Stadion.

 

Endvidere inddrages en del af den offentlige vej P. H. Lings Allé i lokalplanområdet, og det pågældende vejareal forudsættes nedlagt som vej og overdraget til Parken Sport & Entertainment A/S.

 

Endelig muliggør forslagene etablering af én eller flere butikker i stadionanlægget og multihallen. Butiksarealet er begrænset til højst 1.200 m2, og butikkerne er begrænset til alene at føre udvalgsvarer i tilknytning til de sportslige aktiviteter i stadionanlægget og multihallen.

 

Forslagene vurderes ikke at medføre krav om miljøvurdering i henhold til lovgivningen herom.

 

Materialet vedrørende det påtænkte lokalplantillæg mv. er tilsendt Østerbro Lokaludvalg, der forventes at behandle sagen så betids, at lokaludvalgets stillingtagen kan foreligge ved sagens forelæggelse for Teknik- og Miljøudvalget.

 

ØKONOMI

Planforslagene har ikke i sig selv kommunaløkonomiske konsekvenser.

 

 

VIDERE PROCES

Planforslagene skal efter vedtagelse i Borgerrepræsentationen offentliggøres i 2 måneder. Efter denne periode fremlægger forvaltningerne indstilling om endelig vedtagelse af planforslagene for Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

BILAG

Bilag 1:   Lokalplanforslag med tilhørende forslag til kommuneplantillæg.

Bilag 2:  Teknik- og Miljøforvaltningens og Økonomiforvaltningens positivlister til miljøvurdering samt lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Bilag 3:   Tilgængelighedsvurdering.

 

 

 

 

Claus Juhl                                                 Hjalte Aaberg



 

Til top