Mødedato: 09.01.2008, kl. 15:00

Påtagelse af 2 garantiforpligtelser vedrørende støttet byggeri

Se alle bilag

Påtagelse af 2 garantiforpligtelser vedrørende støttet byggeri

Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 9. januar 2008

 

 

Sager til beslutning

 

1.      Påtagelse af 2 garantiforpligtelser vedrørende støttet byggeri

TMU 756/2007  J.nr. 2007-106424

 

 

 

Borgerrepræsentationen har bemyndiget Teknik- og Miljøudvalget til at stille de fornødne garantier i forbindelse med beslutninger om støttet byggeri

 

INDSTILLING OG Beslutning

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender

1.                  at kommunen stiller nedenstående 2 garantier

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 9. januar 2008
Anne Vang (A) deltog ikke i behandlingen af sagen, da hun var inhabil.

 

Godkendt.

 

 

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen har tidligere godkendt de nedennævnte projekter om støttet byggeri og vedtaget at stille garanti for en del af belåningen af anskaffelsessummen. Førstnævnte garanti er en nybyggerisag med 45 familieboliger, hvor indflytningen er påbegyndt. Sidstnævnte er en justering af tidligere garantistillelse for 50 nybyggede ældreboliger, hvor alle er taget i brug.

 

Løsning

Teknik- og Miljøudvalget godkender følgende garantier:

·        Arbejdernes Andelsboligforening, afd. 91, Rovsinggade. Rovsinggade 49-57. Garantien knytter sig til et lån på 68.384.000 kr., hvoraf kommunen skal garantere for 28,57 % eller 19.538.000 kr.

 

·        AKB København afd. 0603 Musvågevej. Musvågevej 24/Glentevej 71. Garantien knytter sig til et lån på 61.086.000 kr., hvoraf kommunen skal garantere for 22,60 % eller 13.817.000 kr. Garantien er tidligere noteret for 13.621.000 kr. Der er derfor tale om en forøgelse på 196.000 kr.

 

Økonomi

Garantierne er eventualforpligtelser, der ikke umiddelbart har økonomiske konsekvenser.

 

Videre proces

Når udvalget har godkendt garantiforpligtelserne, sendes erklæringerne om kommunegaranti til borgmester Klaus Bondam og adm. direktør Hjalte Aaberg til underskrift, hvorefter de returneres til de relevante realkreditinstitutter.

 

Bilag

1.      Oversigt over de 2 garantier

 

 

 

Hjalte Aaberg                                         Ulrik Winge



 

Til top