Kvalitetspolitik for sagsbehandlingen på natur- og miljøområdet
Kvalitetspolitik for sagsbehandlingen på natur- og miljøområdet
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 8. november 2006
Sager til beslutning
6. Kvalitetspolitik for sagsbehandlingen på natur- og miljøområdet
TMU 862/2006 J.nr. 2202.0005/06
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik-
og Miljøforvaltningen indstiller, at
Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen
anbefaler,
at vedlagte forslag til København Kommunes kvalitetspolitik for sagsbehandlingen
på natur- og miljøområdet tiltrædes
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 8. november 2006
Anbefalet
RESUME
Som følge af
kommunalreformen overtager kommunerne en række nye opgaver på natur- og
miljøområdet. For at sikre kommunernes faglige bæredygtighed vedtog Folketinget
i sommers "Lov om et kvalitetsstyringssystem for den kommunale sagsbehandling
på natur- og miljøområdet".
Konkret betyder
loven, at alle kommuner skal indføre et kvalitetsstyringssystem, som skal
omfatte en række opgaver på natur- og miljøområdet.
De opgaver som
loven omfatter, er for langt størstedelen placeret i Teknik- og Miljøforvaltningen.
En lille del er placeret i Økonomiforvaltningen.
Loven indeholde et
krav om, at kommunen skal vedtage en kvalitetspolitik inden den 1. januar 2007,
der udstikker de overordnede rammer for sagsbehandlingen på natur- og
miljøområdet. Forvaltningens forslag til en kvalitetspolitik er vedlagt som
bilag 1.
Forslaget lægger
vægt på, at borgere og virksomheder
får en positiv oplevelse, når de er i kontakt med kommunen. Nøgleordene er blandt
andet ligeværdighed, dialog, engagement, inddragelse, forståelighed,
gennemskuelighed og dokumentation.
Forvaltningen har
også lagt vægt på, at sagsbehandlingen
løses med en høj kvalitet. Nøgleordene er blandt andet loyalitet overfor
kommunens politiske mål, dialog, inddragelse, myndighedskrav, ensartethed,
effektivitet og faglighed.
Kvalitetspolitikken
er en del af det samlet kvalitetsstyringssystem. Resten består af en række
administrative procedurer, som forvaltningen er ved at udvikle og implementere.
Kommunen har fået økonomisk
kompensation til implementeringen (2 mio kroner) og driften (200.000 kroner
pr/år) af kvalitetsstyringsloven.