Vandforsyningsplan 2006 for Københavns Kommune
Vandforsyningsplan 2006 for Københavns Kommune
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 8. november 2006
Sager til beslutning
5. Vandforsyningsplan 2006 for Københavns Kommune
TMU 861/2006 J.nr. 25.0003/06
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen anbefaler
at godkende vedlagte "Vandforsyningsplan 2006 for Københavns Kommune".
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 8. november 2006
Anbefalet
RESUME
Borgerrepræsentationen skal
vedtage en ny vandforsyningsplan for Københavns Kommune. I planen fastholdes
den eksisterende forsyningsstruktur, hvor alt drikkevand leveres af Københavns
Energi, Vand A/S.
Endvidere angiver planen de
mål, kommunen har fastsat ud fra et overordnet ønske om en mere bæredygtig
vandforsyning til kommunen. Det betyder konkret, at målene i planen er fastsat
ud fra ønsket om bedre udnyttelse af kommunens egne vandressourcer til gavn for
naturen i de områder uden for kommunen, hvor KE Vand indvinder drikkevandet.
Det er således bl.a. fastsat som et mål, at anvendelsen af sekundavand skal udgøre
hhv. 2 % af det samlede vandforbrug i 2011 og 4 % i 2017.
Ligeledes er målene fastsat
ud fra et ønske om at mindske vandforbruget generelt samt sætte ind overfor
eventuelle vandtab. KE Vands servicemål er medtaget i planen, og der er fastsat
nogle overordnede mål for forsyningssikkerheden og beredskabet for vandforsyningen
i København.
KE Vands udgifter som følge
af Vandforsyningsplan 2006 er på 56,5 mio. kr. i 2006. Heraf udgør 52,5 mio.
kr. udgifter som følge af fastholdelse af det nuværende investeringsniveau for
ledningsrenovering (fastsat i Vandforsyningsplan 2001). De resterende 4 mio
.
kr. årligt følger af den nyoprettede pulje til sekundavand på 2,0 mio. kr. samt
en forhøjelse på 0,8 mio. kr. af den nuværende pulje til individuelle vandmålere
fra 1,2 mio. kr. til 2 mio. kr. Denne pulje udvides samtidig til også at
omfatte vandbesparende toiletter. Udgifterne vil blive finansieret via KE Vands
takster. KE Vands takster godkendes ikke med denne indstilling, men godkendes
på KE Vands generalforsamling (Teknik- og Miljøudvalget) efter en forudgående
myndighedsgodkendelse af takstforslaget.
Teknik- og Miljøudvalget
sendte på mødet den 7. juni 2006 planforslaget i offentlig høring frem til 10.
september 2006. Der indkom 5 høringssvar i perioden, som alle efterfølgende er
vurderet af Miljøkontrollen. På den baggrund foreslår Teknik- og Miljøforvaltningen,
at Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen
godkender den endelige Vandforsyningsplan 2006.
Høringssvarene har ikke givet
anledning til ændringer i planen.
Høringssvarene er vedlagt i bilag sammen med bemærkninger fra hhv. Miljøkontrollen og KE Vand (bilag 2).