Mødedato: 08.11.2006, kl. 15:00

Medlemsforslag om fremtidig placering af Statoiltank

Medlemsforslag om fremtidig placering af Statoiltank

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 8. november 2006

 

 

Sager til beslutning

 

34.      Medlemsforslag om fremtidig placering af Statoiltank

 

TMU 837/2006  J.nr. 611:189.0001/05

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Medlemsforslag fra Jesper Schou Hansen, Venstre:

"Jeg vil gerne have en drøftelsessag på dagsordenen i Teknik- og Miljøudvalget. Jeg mener vi har et møde den 8. november, hvor jeg gerne vil have den på.

Drøftelse af fremtidig placering af Statoiltank

Udvalget drøfter mulighederne for placering af Statoil-tank jf. Statoils fraflytning af grunden på Israels Plads, så der kunne være plads til Torvehallerne.

Baggrund: Som følge af BR beslutningen om ikke at placerer Statoiltanken på Trekantsgrunden ved Artillerivej/Njalsgade står Københavns Kommune i den situation, at man er løbet fra et løfte til Statoil om denne placering - uagtet der ikke kan gøret retsligt krav gældende med Københavns Kommune, er sagen kritisk for partneres tillid til, at der kan indgåes aftaler med Københavns Kommune.

Jeg har læst mig til et resume tidligere fremlagt for Økonomiudvalg, som jeg har korrigeret og vedlægger:
Statoil kontaktes af Hans Peter Hagens Tegnestue i 1998 vedr. plan om etablering af torvehaller på Israels Plads. Planen foru dsætter integrering af eksisterende servicestation i projektet.

Borgmesteren for Bygge- og Teknik indkalder Statoil til møde i 2001, hvor han tilbyder byttehandel. Statoil skal lukke servicestation på Israels Plads mod til gengæld at få tilbudt anden central placering i kommunen.

Dialog med Forvaltningen om alternative placeringer ender med enighed om Trekantgrunden. Aftale om betingelser for "byttehandel" indgås med Økonomiforvaltningen 3. februar 2005.

Statoil lukker som sin del af aftalen servicestation på Israels Plads i marts 2005 med udsigt til ny placering på Trekantgrunden.

Dialog mellem Statoil og Forvaltningen om udformningen af byggeriet med fokus  på det visuelle udtryk, der skal sikre et højt arkitektonisk niveau.

Borgerrepræsentationen godkender 24. november 2005 enstemmigt igangsættelse af lokalplanprocessen for området med Trekantsgrunden.

 Lokalplanen anbefales af Udvalget for Teknik og Miljø 21. juni 2006.

Statoil har indtil videre brugt ca. 1 million kr på at tegne/planlægge "fremtidens servicestation" på Trekantgrunden.

 

Med venlig hilsen

Jesper Schou Hansen"

 

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 8. november 2006

Sagen blev udsat.

 

 

 


 

Til top