Tilgængelighedsprojekt - midler
Tilgængelighedsprojekt - midler
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 8. november 2006
Sager til beslutning
30. Tilgængelighedsprojekt - midler
TMU 858/2006 J.nr. 069.0001/04
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen anbefaler,
at 1,6 mio. kr. af Vej & Park´s driftsmidler
2006 (konto 2.11.1 Vejvedligeholdelse) overføres til Vej & Park´s
anlægsramme (konto 2.22.3, Vejanlæg)
at midlerne anvendes
til forarbejderne i forbindelse med realisering af tilgængelighedsruter i indre
by og til projektudvikling og projektering af "Rute 1 i Indre by", herunder en
kampagne for tilgængelighed, målrettet mod butiksejere langs ruten
at der gives en
anlægsbevilling på 0,6 mio. kr. i 2006 til påbegyndelse af projektudviklingen
at der gives en
anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. i 2007 til færdiggørelse af projektudvikling og
projektering og til gennemførelse af kampagnen
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 8. november 2006
Anbefalet
RESUME
Forvaltningen foreslår, at
realiseringen af handlingsplan for tilgængelighed "Den tilgængelige by, tre
scenarier for en Københavnermodel" (BTU 137/2005), påbegyndes med igangsættelse
af tilgængelighedsprojekt "Rut
e 1 i Indre by". Ruten løber fra Hovedbanegården
ad Bernstorffsgade, Vesterbrogade over Rådhuspladsen, Strøget, herunder
Gammeltorv-Nytorv, Vimmelskaftet og Amager Torv til Kongens Nytorv og Nyhavn.
(bilag 1)
Realiseringen af handlingsplan
for tilgængelighed omfatter blandt andet et grundlæggende forarbejde vedrørende
kravsspecifikationer for tilgængelighed i såvel Indre by, som i byens øvrige
bydele. Hertil kommer grundlæggende registreringer og analyser, der danner
grundlag for den efterfølgende udvikling og projektering af ruterne.
Herudover skal der i
forbindelse med realiseringen af "Rute 1 i Indre by" gennemføres
projektudvikling og projektering, som for alle andre anlægsprojekter.
En kampagne rettet mod erhvervsdrivende, primært butiksejere skal sætte
fokus på niveaufri adgang til butikker, caféer, banker mv. langs de nye
tilgængelige ruter. Der er i dag kun få butikker langs Strøget med fuld
tilgængelighed for rullestolsbrugere og synshandicappede, som er de
dimensionsgivende brugergrupper.
Ovenstående arbejder foreslås
finansieret af de driftsmidler på i alt 1,6 mio. kr., som er reserveret til
tilgængelighedsprojekter (jf. BR 562/05).
Da "Rute 1 i Indre by" er et
anlægsprojekt, foreslår forvaltningen, at midlerne overføres fra Vej &
Parks driftsramme (konto 2.11.1 Vejvedligeholdelse) til Vej & Parks anlægsramme
(konto 2.22.3, Vejanlæg).
Samtidig
foreslås der givet en anlægsbevilling på
0,6 mio. kr. til projektudvikling i 2006 og en anlægsbevilling på 1,0 mio. kr.
til færdiggørelse af udviklingen og til projektering i 2007.
Til gennemførsel af
ruteprojekter er der en ramme på ca. 17 mio. kr.